Side 1 af 1

Vedr. Kontant/Starthjælp

: 06.06.2011 21:55:24
af JDM
Har det betydning for om min kone må komme på besøg med turistvisum hvis jeg vælger at modtage social hjælp?

Vi har været gift i 4 år nu og hun er fra filippinerne hvor jeg har boet i flere år også.

Re: Vedr. Kontant/Starthjælp

: 07.06.2011 00:44:37
af Kim P. Nyberg
Så længe der kun er tale om turistvisum, er der som regel ikke noget til hinder for, at du modtager en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven. Men hvis du har lovet at betale både hendes rejse og ophold i den tid hun er her, kan der formentligt godt stilles et eller andet krav til forsørgelse.

Går I videre og gerne vil have en opholdstilladelse til hende, når hun er kommet herop, kan det under ingen omstændigheder anbefales at modtage økonomisk hjælp fra socialkontoret. For det vil pr. omgående udløse et afslag på familiesammenføringen. Uanset hvor lidt eller meget hjælp du har fået.

Re: Vedr. Kontant/Starthjælp

: 07.06.2011 05:47:21
af fundiver199
Nærmere bestemt er der 3 års karantæne på familiesammenføring efter udlændingelovens §9, hvis man modtager ydelser efter Aktivloven (kontanthjælp, starthjælp, revalidering).

Men når du er kommet fri af hjælpen, kan I jo benytte jer af retten til fri bevægelighed i EU ved, at du flytter til et andet EU/EØS-land i en periode. Så konsekvensen af at modtage ydelser er mest, at du bliver nødt til at bevæge dig over en landegrænse i en periode, hvis du gerne vil have din kone til Danmark.

Men til gengæld slipper I så også for hele det danske integrationshelvede, så ÆUG´s anbefaling er under alle omstændigheder, at man bruger EU-løsningen, hvis man har nogen form for mulighed for det, og ikke har udsigt til at kunne få dispensation.

Så hvis du blot er indstillet på det, så er der ingen grund til, at du giver afkald på den ret til hjælp, du har på lige fod med alle andre borgere i Danmark. Hvis du har været udvandret i flere år, bliver der dog kun tale om starthjælp, og det er under alle omstændigheder en ringe hjælp. Men vel bedre end ingenting, hvis alternativet er at sulte og sove på gaden.