Økonomisk sikkerhed

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Ditte Marie
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.09.2010 16:41:23

Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Ditte Marie » 21.05.2011 21:10:54

Vi ansøgte om opholdskort her i Sverige d. 1. december 2010 og har endnu ikke fået svar. Er der nogen der ved om den maximale sagsbehandlingstid er blevet forlænget? (Eller må de forlænge den hver gang de beder om yderligere dokumentation?)
Vi har indtil nu opfyldt det økonimiske krav, da jeg har været på barsel derfor har fået dobbelt SU + dobbelt SU lån fra DK, da jeg er studerende der. Da jeg søgte opgav jeg derfor at jeg er "person med egna medel".
Vores problem er at migrationsverket nu har sendt os et brev hvor de forlanger bevis for at vi kan forsørge os selv fra maj og fremefter. Men fra juni får jeg ikke mere SU indtil september hvor jeg starter igen, vi har dog sparet en del op, så vi kan sagtens klare os, men vi er langt fra kravet på 6000 + 2000 kr efter alle udgifter er betalt. Mine forældre vil gerne stille økomisk sikkerhed for os, men hvordan dokumenterer vi?
En anden ting jeg undrer mig over er, hvornår kan ens ægtefælle søge om svensk personnummer?
Er barlseldagpenge fra Sverige en af de ydelser man ikke må modtage?
Venlig Hilsen Ditte

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Kim P. Nyberg » 22.05.2011 05:16:41

Lad mig starte med det sidste spørgsmål: Hvis du som gravid eller barslende ikke måtte modtage barselsdagpenge, ville dette være på kant med ligebehandlingslovens regler. Så det er der altså ikke noget i vejen for at du kan modtage. Du kan også tage pengene med dig over en landegrænse.

Din ægtefælle skal senest 3 måneder efter ankomst til Sverige have tilmeldt sig Skatteverket for at blive folkebogført samt til Migrationsverket for at søge opholdskort. Myndighederne har maksimalt 6 måneder til at behandle en ansøgning om opholdskort, og den må ikke trække ud over den grænse. De 6 måneder gælder fra det tidspunkt selve ansøgningen afleveres. Supplerende oplysninger, som gives til myndighederne hen ad vejen, må således ikke føre til, at fristen for svar på ansøgningen flyttes længere ud i fremtiden. Fristerne fremgår af opholdsdirektiv 2004/38, og den er ikke blevet ændret.

Hvis dine forældre sætter pengene ind på din svenske bankkonto, og beløbet dækker mindstekravet om 8.000 SEK om måneden efter faste udgifter er betalt, er en kopi af kontoudtog fra banken nok som dokumentation.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Ditte Marie
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.09.2010 16:41:23

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Ditte Marie » 22.05.2011 07:32:03

Tak for svaret :) Lige en detalje: skal jeg have en svensk bankkonto?
Min mand har nu været her i Sverige i 6 mdr. Da jeg folkebogførte mig var han med mig på Skatteverket, men de ville ikke registrere ham på vores adresse før han havde fået opholdskortet. Men det skal han? -og får han så også svensk personnummer så han kan blive skrevet op til svenskundervisning?
Jeg har søgt om barselsdagpenge her i Sverige på noget der hedder det internationella kontoret, men vi har endnu ikke fået svar, ej heller børnepenge. Vores datter er 5 mdr. Jeg søgte i starten af januar. Er der mon nogen der har erfaring med det?
Vi afleverede vores ansøgning d. 25.november, den yderligere dokumentation d. 1. december 2010, så vores sag udløber meget snart.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af skaanebo » 22.05.2011 08:02:55

Der er ikke krav om, at din mand skal folkeregistreres inden for 90 dage, kun at han skal have søgt opholdskort.

Folkeregistrereing kan ske, når han har fået sit opholdskort, men han har alle rettigheder i Sverige i samme øjeblik, han har afleveret sin ansøgning om opholdskort. Han må fx gerne tage et job.

Det kan være praktisk at have en svensk bankkonto, specielt hvis I skal modtage penge fra det offentlige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 22.05.2011 08:28:52

Lige i jeres tilfælde skal I måske ikke være så utilfredse, hvis fristen på 6 måneder for at udstede opholdskort overskrides. For alternativet kan jo meget vel være afslag, fordi du ikke har dokumenteret, hvad I skal leve af, når perioden med dobbelt SU er slut.

Der er to måder at klare det på med dine forældres hjælp. Den ene er, at dine forældre overfører penge til din bankkonto for hele den periode, hvor I "mangler" penge, dog vil 12 måneder frem i tiden nok være tilstrækkelig. Og den anden er, at dine forældre skriver under på en erklæring om, at de vil forsørge jer, og dokumenterer deres økonomi via lønsedler mm.

Jeres sag viser noget, som det er relevant for mange at tage til efterretning. Nemlig at det er ens fremadrettede forsørgelsesevne, man skal dokumentere, og ikke ens tidligere indtægt. Har man en tidsbegrænset indtægt, skal man derfor også forklare myndigheder i det land, hvor man ønsker at bo, hvad man vil leve af, når denne indtægt stopper.

Ditte Marie
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.09.2010 16:41:23

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Ditte Marie » 22.05.2011 09:26:25

Mht. at min mand har alle rettigheder når opholdskortet er afleveret, så har de arbejdsgivere der har tilbudt ham arbejdet krævet et svensk personnummer, som han først kan få når opholdskortet er udstedt. Ligeledes når vi har undersøgt muligheden for at modtage svensk undervisning (SFI).
I vores tilfælde vil mine forældre kunne lave en erklæring på at de kan forsørge os. Hvad skal en sådan indeholde mere specifikt?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 22.05.2011 10:29:22

Det må Migrationsværket være de nærmeste til at give jer svar på. I kan jo bede om et møde med jeres sagsbehandler og så tage derhen sammen med dine forældre.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af skaanebo » 22.05.2011 11:43:49

Ang. din mands tilbud om job, så er det bare at tage kontrakten med til skatteverket og bede om at få enten et personnummer eller et samordningsnummer, og så burde den sag være klaret

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 22.05.2011 11:50:28

Problemet med mandens job er, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt parret overhovedet har ret til ophold i Sverige efter EU-reglerne. Og har de ikke en sådan ret, så har manden heller ikke ret til at arbejde i Sverige.

Det er jo som udgangspunkt EU-borgeren, der skal kunne forsørge sig selv og sin familie, og det er åbenbart ikke blevet dokumenteret i denne sag. Arbejdsgiverne gør derfor sådan set ret i at sige, at det spørgsmål må afklares, før manden kan begynde at arbejde.

I modsat fald dvs. hvis han ender med at få afslag, kan arbejdsgiveren komme til at stå med en bøde for at have ansat ulovlig arbejdskraft. Sådan er reglerne i hvert fald i Danmark.

Man kan også sige, at hvis det er mandens arbejdsindtægt, som parret primært skal leve af, så skulle de bosætte sig i hans hjemland, da han jo ingen problemer har med at få lov til at arbejde der.

Eller manden skulle have søgt om en selvstændig arbejds- og opholdstilladelse i Sverige på baggrund af det job, som han har fået tilbudt. For det er jo også en mulighed. Endelig kunne parret også have søgt FS efter de svenske nationale regler, hvor der ikke stilles noget forsørgelseskrav.

Ditte Marie
Indlæg: 12
Tilmeldt: 28.09.2010 16:41:23

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Ditte Marie » 25.05.2011 11:56:43

Tak for alle svarene, vi får mine forældre til at lave et garati-brev for os og så håber vi på opholdskort til min mand.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Thomas T » 25.05.2011 15:06:10

Ditte Marie skrev:Mht. at min mand har alle rettigheder når opholdskortet er afleveret, så har de arbejdsgivere der har tilbudt ham arbejdet krævet et svensk personnummer, som han først kan få når opholdskortet er udstedt.
Det er ikke korrekt. Skatteverket foretager deres egen vurdering af din mands opholdsret, og tildeler ham et personnummer hvis de mener at han/I opfylder kravene. Det kræver selvfølgelig at du overfor Skatteverket kan dokumentere at du kan forsørge ham.

Min russiske kone fik sit svenske personnummer lang tid inden hun fik opholdskort, så det er ikke bare teori.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af fundiver199 » 25.05.2011 15:14:45

@Thomas

Ja men problemet er jo også netop, at der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt Ditte Marie kan forsørge sin familie, idet hendes eneste indtægt består af dobbelt SU-klip i forbindelse med en børnefødsel. Og når de dobbelte SU-klip stopper, så er hendes indtægt derefter alt for lav.

Hvis du har kunnet møde op på skatteverket med en ansættelsekontrakt på en fast fuldtidsstilling med en årsløn, som ligger milevidt over den svenske bistandshjælp, så er sagen jo helt anderledes klar, og derfor kunne din kone godt få et personnummer med det samme.

Andre har tidligere oplevet, at Migrationsverket i lignende situationer har udstedt opholdskort 10-15 minutter efter, at de modtog en ansøgning.

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 18.06.2011 13:52:48

Er der ikke også nogle der har oplevet, hvis de har nedenstående dokumenter med til Skatteverket, at de INDEN man kommer hen til Migrationsverket, udsteder Skatteverket personnummer med det samme? Jeg har udfra at læse herinde skrevet følgende plan, til når vi flytter til Sverige til September: :)

1)
Skatteverket: Jeg (dansker) folkeregistreres/folkebogføres + vi melder flytning. OBS. Måske M (min mand) kan folkeregistreres/folkebogføres med det samme. Hvis ikke, må M vente til han modtager sit Opholdskort fra Migrationsverket. Men i tilfælde får man personnummer med det samme hvis:

Medbring: 2 x kopi af vores pas alle sider + kopi af Lejekontrakt + kopi Marriage Certificate + 2 x kopi af danske sundhedskort (gule sygesikringskort), kopi af mine 3 seneste lønsedler (tjener i måneden 31.000 dkk før skat + kopi af min danske kontrakt på arbejde som gælder et år. (Vigtigt at medbringe disse kopier når jeg er selvforsørgende, grænsegænger og arbejder i Danmark, for så kan M måske få personnummer/bevis)

Får: Jeg får (måske også M) personsbevis, som er et A4 papir.
Hvor: Kattsundsgatan 7, Malmö, På hjørnet af Celciusgatan skråt over for Willys) Opening hours: Mon-Tues: 9:00-15:00 / Wedn: Closed / Thurs: 9:00-15:00 / Fri: 9:00-12:00.

2)
Migrationsverket: Efter Skatteverket tager vi på Migrationsverket. Husk inden M’s danske Working/Holiday visa udløber. Han kan få lov, som min ægtemand, at søge om Opholdskort i EU.

Medbring: Kopi af vores pas (alle sider) + Kopi af M’s Working/Holiday Visa.
Udfyld: Blanket: 'Registrering av uppehållsrätt', nr 140011. Det er gratis.
Får: M får nu Opholdskort + jeg får Registreringsbevis. OBS: det kan tage noget tid før M modtager Opholdskort med posten. Hvis ikke han fik personnummer/bevis på Skatteverket i første omgang, går han nu på Skatteverket og registrerer ham selv.

Hvor: Migrationsverket: Östra Farmvägen 5, 212 16 Malmö, Sverige, 077-123 52 35

Har jeg forstået det rigtigt? Og nu jeg kan forsørge min mand og jeg - vil vi så komme ud i lignende med, at de ikke vil udstede opholdskort? Hvordan kan Ditte Maries mand få lov til at være i Sverige uden personnummer og Opholdskort???

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af mh1 » 18.06.2011 15:03:16

Dit sidste spørgsmål: fordi de benytter sig af den frie bevægelighed i flg. EU-reglerne.

Man skal ikke søge om at få lov til at slå sig ned i andre EU-lande, det er noget man har lov til, og man har lov til at tage sine familiemedlemmer med, når bare man kan forsørge sig og sine.
mh
Rådgiver for ÆUG

Miabobio
Indlæg: 55
Tilmeldt: 23.02.2011 16:06:09

Re: Økonomisk sikkerhed

Indlæg af Miabobio » 05.07.2011 14:56:48

Ved ikke om det er det rette sted,

men vi er i total panik og angst!

Min kæreste (navn) fra (land) og jeg har boet sammen i Danmark siden (efterår 2010). Vi ventede på han fik Working Holiday - som jo er visum til 1 ÅR! Det fik han, og det trådte i kraft d. (efterår 2010)

Vi har ALT under kontrol, alt! Vi skal giftes d. (dato) og flytter så til Malmø, vi kigger allerede på lejligheder derovre og planlægger flytning 1. august eller 1. september. Vi har lige indsendt ansøgning om at blive gift til Vielseskontoret i (Kommune) (dato), og hun har lige ringet meget sødt og sagt, at (navns) visa kun løber til den (forår 2011)! og han er her ulovligt.

HVAD FANDEN? Vi har ikke lagt mærke til den dato i bar lykke over at (navn) jo fik working holiday som er 1 år visum, med 6 mdrs. arbejde og 6 mdrs ferie. Jeg har selv været på working holiday i australien da jeg mødte ham - og vi VED derfor, eller gr ud fra, at det er for et år!!!! Men vi søger desperat rundt nu og ser, at man faktisk skal forlænge det inden der er gået et halvt år! Det VIDSTE vi ikke. Det har vi ikke bemærket. Vi har ikke læst det med småt, fordi vi kendte ordningen ud og ind - troede vi..... :( er så ked af det, græder og græder...

Udlændinge Service kontor er lukket for i dag!

Hvad kommer højst sandsynligt til at ske?
Smider de ham ud - med hvilken varsel?
Kan vi søge andet visum?
vil de forbarme sig over os, de kan jo SE vi har været i GOD tro, vi har indsendt vielsesattest og ved at indhente oplysninger om civilstatur i (land) og (andet land) hvor (navn) også har boet.

hvordan skal jeg henvende mig i morgen, når jeg grædende skal tale med Udlændinge Service...

Virkelig brug for hjælp. Vi har ikke bemærket det - og hvis vi har, har vi troet at der var byttet OM på måned og dag i forhold til Engelsk - det er et ENGELSK visa-brev han har fået. Der står Expires (xx-yy-2011) - vi har troet det var (efterår 2011) !!!!

Besvar