Ægteskabudengrænser.dk

hej
kan min kone efter 5 år søge efter svenske pas. Og hvordan er reglerne i Danmark hvis man flytter tilbage? tage det også 5 år?

Ja, efter 5 år. Er ikke sikker på hvad du mener med at flytte tilbage?

Ja efter 5 års lovligt og uafbrudt ophold i Sverige kan man søge om svensk statsborgerskab. Man skal kunne tale en smule svensk og må ikke være dømt for alvorlig kriminalitet. Om der er andre krav kan skaanebo måske svare på.

Hvis man herefter flytter til Danmark, så er man stadig svensk statsborger. Svenske statsborgere har en helt generel ret til at bo i Danmark, lige som danske statsborgere har i Sverige. Dog udviser Danmark af og til svenske statsborgere, hvis de modtager bistandshjælp.

For at blive dansk statsborger skal man have boet lovligt og uafbrudt i Danmark i mindst 6 år, hvis man er gift og bor sammen med en dansk statsborger. Ellers er kravet mindst 9 års lovligt og uafbrudt ophold. Der er også krav om, at man skal bestå indfødsretsprøven, og man må højest have modtaget sociale ydelser i 6 måneder de sidste 4 år. Man må ikke være dømt for kriminalitet af en vis grovhed, og man må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

Sverige tillader dobbelt statsborgerskab. Det gør Danmark ikke for personer, der søger om dansk statsborgerskab som voksne. For at blive dansk statsborger skal din mand altså opgive sit oprindelige statsborgerskab. Og det er jo ikke noget, som alle har lyst til.

Man kan også leve hele sit liv i et andet land end det, hvor man er statsborger. Efter et antal år kan man få permanent opholdstilladelse, og så skal man ikke længere søge om forlængelse med bestemte mellemrum.

jeg har ik læst eller hørt om det krav mht om at man skal kunne tale svensk. Min mand går til dansk undervisning mens vi bor i Sverige, og vi havde tænkt os at blive i sverige i ialt 5år for derefter om at søge efter svensk pas til ham. men vil dette være et problem hvis han ikke kan tale svensk men dansk ??

Nej, alle skandinaviske sprog er ligestillet i forhold til borgernes kontakt med myndigheder, så om han taler dansk eller svensk er ikke i sig selv afgørende. Derimod skal man jo redegøre for, hvad man har levet af, og hvad man har gjort i de forgangne 5 år, når man søger om statsborgerskab.

skaanebo skrev:Nej, alle skandinaviske sprog er ligestillet i forhold til borgernes kontakt med myndigheder, så om han taler dansk eller svensk er ikke i sig selv afgørende. Derimod skal man jo redegøre for, hvad man har levet af, og hvad man har gjort i de forgangne 5 år, når man søger om statsborgerskab.

Ok jamen hvis min mand i de 5år bar har passet vores børn, været hjemmegående, gået til undervisning, og vi så har levet af mine penge(dvs uden at han har ebdt det offentlige i sverige om penge) vil dette så være et problem.

Umiddelbart tror jeg ikke, det er et problem, men det kan jo være svært at vurdere, hvordan Migrationsverket vurderer sagen. I modsætning til Danmark, hvor statsborgerskab jo afgøres i indfødsretsudvalget og skal til afstemning i Folketinget, og hvor der derfor kan være store udsving i vurderingerne, fordi de er politisk ladede, så sker det jo i Sverige efter nogle vagt formulerede retningslinjer, som er udstukket af regeringen, og det er embedsfolk, som træffer vurderingen. Men umiddelbart er det jo lettere at blive svensk end dansk statsborger.

skaanebo skrev:Umiddelbart tror jeg ikke, det er et problem, men det kan jo være svært at vurdere, hvordan Migrationsverket vurderer sagen. I modsætning til Danmark, hvor statsborgerskab jo afgøres i indfødsretsudvalget og skal til afstemning i Folketinget, og hvor der derfor kan være store udsving i vurderingerne, fordi de er politisk ladede, så sker det jo i Sverige efter nogle vagt formulerede retningslinjer, som er udstukket af regeringen, og det er embedsfolk, som træffer vurderingen. Men umiddelbart er det jo lettere at blive svensk end dansk statsborger.

Kan man læse om disse retningslinjer et sted?? Og har man herinde på ÆUG hørt om nogle der sku have fået afslag. Jeg har ellers fået det indtryk(efter at have læst diverse indlæg herinde) at man i princippet ku lægge på sofaen de 5 år, sålænge man ikke søger om offentlige ydelser, så ville man ku få et svensk pas.

http://www.migrationsverket.se/info/medborgare.html

Det afgørende er slet ikke, om man har modtaget socialhjælp eller ej. Det afgørende er, at man ikke har begået noget kriminelt eller har forfalden gæld til det offentlige. Samt at man har "skötat sig bra", hvilket jo er en ret vag formulering, som man kan lægge meget i.

skaanebo skrev:http://www.migrationsverket.se/info/medborgare.html

Det afgørende er slet ikke, om man har modtaget socialhjælp eller ej. Det afgørende er, at man ikke har begået noget kriminelt eller har forfalden gæld til det offentlige. Samt at man har "skötat sig bra", hvilket jo er en ret vag formulering, som man kan lægge meget i.

Ja det kan jeg godt se. Det er lidt svært at finde ud af om det er en afvisingsgrund hvis man ik har arbejdet de 5år.
Men hvis man ik har begået kriminalitet, har gæld til det offentlige og ik har modtaget hjælp fra det offentlige, vil det så være lovligt for dem at afvise os?
og har du nogensinde hørt om noget lignende?? altså at man sku være blevet afvist.. Nu er job markedet i sverige ik så godt og det er svært at finde et arbejde, så tænker bare at hvis man i 5år går og søger og ik kan få noget om det så er afgørende

Hvis din mand er indskrevet ved AF og deltager i arbejdsmarkedspolitiske programmer og kurser, så er der vel ingen fare. Det er måske mere problematisk, hvis han bare sidder derhjemme på sofaen og triller tommelfingre, men jeg ved det ikke. Kravene er jo så vagt formulerede, så man kan både lægge en masse i det, og næsten ingenting. Der er jo ikke andet for end at søge, når tiden er gået, og så se, om det bevilges eller ej.

skaanebo skrev:Hvis din mand er indskrevet ved AF og deltager i arbejdsmarkedspolitiske programmer og kurser, så er der vel ingen fare. Det er måske mere problematisk, hvis han bare sidder derhjemme på sofaen og triller tommelfingre, men jeg ved det ikke. Kravene er jo så vagt formulerede, så man kan både lægge en masse i det, og næsten ingenting. Der er jo ikke andet for end at søge, når tiden er gået, og så se, om det bevilges eller ej.

Hvis det så sku gå så galt, at det ikke bevilges, så sender de ham ikke bare tilbage til hans hjemland vel??

Nu er han ik tilmeldt sprogskole i sverige, men han lærer dansk. Men måske vi sku tilmelde ham AF

Forudsætningen for at søge om statsborgerskab er jo, at man allerede har fået permanent ophold, så hjemsendt vil han jo aldrig blive, bare fordi hans ansøgning om statsborgerskab skulle blive afvist.

At være tilmeldt AF skader i hvert fald ikke, og da slet ikke, hvis han faktisk gerne vil finde sig et arbejde i Sverige.

Som en lille tilføjelse kan man jo heller ikke vide, om reglerne for opnåelse af statsborgerskab i et givet land vil være de samme om 5 eller 9 år, som de er i dag. Et flertal i det svenske landsting eller det danske folke-ting kan til enhver tid lave disse regler om, det er deres suveræne ret.

At de svenske regler har ligget fast i mange år giver selvfølgelig en vis tryghed omkring, at de måske også vil være uforandrede fremover, men nogen garanti kan man jo aldrig få. Og det bør heller ikke være nødvendigt for nogen, da statsborgerskab jo ikke er en forudsætning for, at man kan bo i et givet land. Det kan være en rar ting at have, hvis man forventer at bo i det pågældende land resten af sit liv, men nogen absolut nødvendighed er det altså ikke.

Jeg har f.eks. haft en canadisk kollega, som har boet i Danmark i 25 år, men som stadig er canadisk statsborger, da hun ikke ønsker at give afkald på muligheden for engang at vende hjem til Canada. Og bortset fra at hun så kan stemme til parlamentsvalg i Canada men ikke i Danmark, så har det jo ikke nogen konsekven-ser for hende, at hun stadig er canadisk statsborger.

Det vil gøre, at hun lettere kan udvises, hvis hun begår grov kriminalitet som f.eks. at myrde en uskyldig italiensk turist. Men det har hun ingen planer om at gøre, så dermed er det jo kun en rent teoretisk ulempe for hende, at hun ikke er dansk statsborger.

Tilskyndelsen til at skrifte statsborgerskab er selvfølgelig større, hvis man kommer fra et land, som man under ingen omstændigheder kunne tænke sig at vende tilbage til nogensinde igen. Men stadig kan man altså godt bo i Danmark eller Sverige uden at være dansk eller svensk statsborger.

fundiver199 skrev:Som en lille tilføjelse kan man jo heller ikke vide, om reglerne for opnåelse af statsborgerskab i et givet land vil være de samme om 5 eller 9 år, som de er i dag. Et flertal i det svenske landsting eller det danske folke-ting kan til enhver tid lave disse regler om, det er deres suveræne ret.

At de svenske regler har ligget fast i mange år giver selvfølgelig en vis tryghed omkring, at de måske også vil være uforandrede fremover, men nogen garanti kan man jo aldrig få. Og det bør heller ikke være nødvendigt for nogen, da statsborgerskab jo ikke er en forudsætning for, at man kan bo i et givet land. Det kan være en rar ting at have, hvis man forventer at bo i det pågældende land resten af sit liv, men nogen absolut nødvendighed er det altså ikke.

Jeg har f.eks. haft en canadisk kollega, som har boet i Danmark i 25 år, men som stadig er canadisk statsborger, da hun ikke ønsker at give afkald på muligheden for engang at vende hjem til Canada. Og bortset fra at hun så kan stemme til parlamentsvalg i Canada men ikke i Danmark, så har det jo ikke nogen konsekven-ser for hende, at hun stadig er canadisk statsborger.

Det vil gøre, at hun lettere kan udvises, hvis hun begår grov kriminalitet som f.eks. at myrde en uskyldig italiensk turist. Men det har hun ingen planer om at gøre, så dermed er det jo kun en rent teoretisk ulempe for hende, at hun ikke er dansk statsborger.

Tilskyndelsen til at skrifte statsborgerskab er selvfølgelig større, hvis man kommer fra et land, som man under ingen omstændigheder kunne tænke sig at vende tilbage til nogensinde igen. Men stadig kan man altså godt bo i Danmark eller Sverige uden at være dansk eller svensk statsborger.

Det er selvfølgeligt rigtigt at man aldrig kan vide sig sikker på om de ændrer reglerne. Men vi må jo tage udgangspunkt i hvordan reglerne er nu.
Grunden til vi går efter at manden får svensk pas er netop fordi at vi gerne vil flytte tilbage til danmark.
Vi bor nu i sverige og har gjort det 1års tid men det er (synes jeg) ret hårdt, derfor er mit mål at flytte tilbage til danmark ligeså snart vi kan.
grunden til vi ikke søger tilbage til danmark efter eu reglerne er jo netop fordi vi kke kan være helt sikre på om det her eu ophold stadig vil være der for altid, og derfor er man bedre stillet med et pas.
Og da danmark heller ik tillader dobbelt statsborgsskab er dette self også en minus ting.