Side 1 af 1

Krav til bolig

: 11.02.2011 16:33:40
af klm
Vi har fundet vores lejlighed gennem en ejendomsmaegler her i Tyskland.
I foerste omgang fik vi en kontrakt for 3 mdr, men med mulighed for forlaengelse. Nu er det saa ved at vaere tid til at forny den kontrakt. Vi kan forlaenge den med yderligere 3 mdr eller vi kan lave en tidsubegraenset kontrakt. Ved selvfoelgelig godt at sidstnaevnte vil tage sig bedre ud, men saa skal vi betale 400 euro ekstra, til ejendomsmaegleren.. Og det er mange penge for mig. Vi regner med at flytte hjem til Dk om 2 mdr saa det er kun proforma.
Nogen der ved om det vil vaere nok at forlaenge den med 3 maaneder saalaenge det staar tydeligt i kontrakten at den kan blive forlaenget?

Re: Krav til bolig

: 11.02.2011 19:55:32
af fundiver199
Godt nok i forhold til hvad? De danske udlændingemyndigheders krav? I så fald må svaret være, at der er andre før jer, som har fået opholdskort i Danmark efter at have boet i et andet EU-land i en bolig, som var lejet for en begrænset periode.

Men det er da rigtigt, at et tidsbegrænset lejemål trækker ned i vurderingen af, om du "faktisk og reelt" er flyttet til Tyskland, så kravene til den øvrige fremlagte dokumentation vil være lidt større.

Men det koster vel også mindre end 400 EUR at gøre sig lidt umage med den øvrige dokumentation og f.eks. tegne en husstandsforsikring og åbne en bankkonto eller whatever.

Der findes jo ingen facitliste, så I må bare bruge jeres almindelige sunde fornuft. Sæt dig i sagsbehandlerens sted og tænk, hvis det var dig, som skulle behandle denne sag, hvad kunne så overbevise dig om, at personen faktisk har boet i Tyskland og ikke bare været på ferie eller haft proformaadresse?

Som der står på Nyidanmark, så er det jo en helhedsvurdering, og det er sådan set også alt, hvad vi andre kan sige.

Re: Krav til bolig

: 13.02.2011 20:17:14
af LejlaD
Hej klm, vil bare lige høre om I fik lov til at søge familiesammenføring fra flensborg eller?

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 18:29:51
af klm
Ja undskyld, mente selvfølgelig i forhold til udlændingeservice.

Vi har oprettet bankkonto, sygesikring, har skrevet vores datter op til institutionsplads og jeg har endelig fundet et arbejde så nu tæller vi ned til at komme hjem. Jeg kan ikke se hvad vi ellers kan gøre her. Vi betaler ingen strøm, vand eller hustandsforsikring. Alt er inklusive i huslejen. Det eneste vi betaler til er licens.

Jeg har dog et rimelig stort "hængeparti" hjemme i Dk. Kort tid inden vi flyttede hertil købte min mor en andelslejlighed til os, da vi troede vi skulle hjem til DK og bo. (Den står i mit navn).
Lejligheden kan ikke lejes ud i den stand den er nu, men den er ved at blive istandsat. Regner dog ikke med at den når at blive færdig før vi vender hjem igen, så den kommer til at stå tom. Tænker derfor at hvis jeg får en ubegrænset kontrakt hernede kan jeg hævde at jeg havde til hensigt at leje min andelslejlighed ud, når den var færdig istandsat. (?)

LejlaD: Desværre er der ikke noget nyt endnu. Vi var på ausländerbüro men de havde ikke tid til at vi kunne indgive ansøgning så nu skal vi vente på at de ringer os op og vi så kan få en tid hos dem.
Desværre er det ikke i Flensborg men Düsseldorf, så kan ikke sige hvordan de gør der.
Her er det dog mit indtryk at alt kommer an på hvem man snakker med. Første gang vi var afsted fik vi ad vide at min mand skulle hjem til Tyrkiet og ansøge, senere fik vi så ad vide at det godt kunne lade sig gøre herfra. Og sådan har det været med mange ting. - Modstridende oplysninger. Men jeg vender selvfølgelig tilbage når vi har været der igen.

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 20:08:59
af Thomas T
klm: Jeg tror det er en rigtig god ide hvis du sørger for at kunne dokumentere at din andelslejlighed i DK er ubeboelig under istandsættelsen. Ellers risikerer du at US har en alt for oplagt undskyldning for at give jer afslag.

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 20:58:52
af klm
Altså jeg har naturligvis taget billeder af lejligheden og vil gemme alt hvad jeg har af kvitteringer fra ting købt til lejligheden. Er der mere jeg bør gøre?

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 21:56:21
af fundiver199
Du bør være meget omhyggelig med at kunne dokumentere, at du faktisk har tilbragt dine nætter i din bolig i Tyskland og ikke i din bolig i Danmark. Det vil typisk være noget med dokumentation for dagligevareindkøb i tyske butikker, som kan henføres til dit navn.

Og her er navnløse kasseboner ikke nødvendigvis godt nok, det skal være transaktioner på et kreditkort, hævekort, bankkonto og hvad der ellers kan være dit navn på.

Ligeledes bør du kunne dokumentere din daglige transport mellem bopælen i Tyskland og din arbejdsplads.

Meget afhænger dog af, hvor du arbejder. Arbejder du i Tyskland, så bør dine tyske lønsedler og ansættelseskontrakten sådan set være dokumentation nok for, at du har udnyttet retten til fri bevægelighed, specielt hvis din tyske bolig ligger tættere på arbejdspladsen end den danske.

Men arbejder du i Danmark og ligger din danske bolig tættere på arbejdspladsen end den tyske, ja så er det, at man (ret naturligt) vil fundere over, om du mon ikke i virkeligheden har boet i den danske bolig.

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 22:15:20
af klm
Min lejlighed ligger på Amager og vi bor i Düsseldorf så håber ikke de tror vi har boet i Dk.
Jeg kan ikke fremvise dokumentation for kørsel til og fra arbejde da jeg cykler til arbejde. Vi betaler så meget det overhovedet er muligt med kreditkort hernede, men desværre er der mange butikker som ikke modtager kort, vi har gemt samtlige kasseboner så vi har dem i tilfælde af at de beder om yderligere dokumentation. Ved godt de ikke er meget værd, men vi kan ikke rigtig gøre andet. Jeg bogfører pænt alle vore boner - både fra kontantkøb og dem betalt med kort.

Vi har kun været 1 uge i Danmark siden vi flyttede hertil og forventer at tage hjem endnu 1 uge inden vi flytter hjem for evigt... (Håber vi :? )

Jeg er bange for jeg ikke overlever et afslag, hvis det er pga vores lejlighed i Kbh. :cry:
Som sagt havde vi efter laang tids forberedelse og venten gjort os klar til at skulle flytte hjem til Dk i december 2010. Og fik derfor denne lejlighed da det skulle gøre at vi var bedre stillet mht boligkravet. 2 uger inden vi skulle flytte kommer regeringen så med denne fantastisk ide at indføre pointsystemet og vi turde derfor ikke satse på at gå efter de danske regler. Så vi tog hertil.

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 22:21:01
af fundiver199
Hvis du cykler på arbejde, så arbejder du vel i Düsseldorf, og så kan jeg slet ikke se, at det betyder noget som helst, at du også råder over en bolig på Amager. Som du selv siger vil det jo være helt ude i hampen at påstå, at du nok har passet dit arbejde i Düsseldorf fra boligen på Amager.

I skal bare sørge for at blive i Tyskland, indtil du har arbejdet 8-10 uger, og så skal du naturligvis gemme både ansættelseskontrakt og lønsedler. Så vil jeg betragte jeres sag som fuldstændig oplagt og simpel.

De mange diskussioner om dokumentation handler først og fremmest om grænsegængere, ikke om dem der udnytter retten til fri bevægelighed som arbejdstagere.

Dog skal du naturligvis kunne dokumentere dit arbejde, hvis man møder op med håndskrevne "lønsedler" fra en onkels kiosk, så kan det også blive underkendt som et proformaarrangement.

Re: Krav til bolig

: 14.02.2011 22:32:11
af klm
ÅRHHH det var dejligt at høre!!!
Har været meget nervøs for om det kunne ødelægge det hele for os.
Jeg har lige fået arbejde i sidste uge så har ikke fået nogen lønseddel endnu. Det er minimum 10 timer om ugen. Det er helt legalt med alle papirer i orden og pengene bliver sat ind på min konto. Det er sådan et minijob, så jeg vil max få udbetalt 400 euro i måneden og skal derfor ikke betale skat, men det er jo helt legalt her i Tyskland, så regner ikke med det bliver noget problem.
Jeg forventer at arbejde der 8 uger og så er det HJEM!!

Re: Krav til bolig

: 15.02.2011 06:30:00
af fundiver199
10 timer om ugen er et meget begrænset arbejdsomfang, og 400 EUR en relativt lav løn selv for tyske forhold. Og i lyset af disse ting er 8 uger også en kort varighed. Så man må sige, at du går lige til grænserne for regelsættet. Det ville nok være bedst, hvis du kunne få et par ugentlige timer mere og/eller arbejdede i mindst 10 uger. Blot for helt at fjerne muligheden for, at US kan vurdere, at dit arbejde kun har været et "marginalt supplement", og at du derfor ikke har været arbejdstager i Tyskland.

Re: Krav til bolig

: 15.02.2011 10:02:49
af klm
Min chef har snakket om at jeg muligvis kan arbejde fuldtid men ikke lige med det første.
Jeg startede som sagt sidste uge og fik der 30 timer, så de 10 timer er absolut minimum.
Efter de 8 uger vil jeg se hvor mange timer jeg sammenlagt har arbejdet og hvis ikke det rækker må jeg blive et par uger længere.

Re: Krav til bolig

: 15.02.2011 10:35:08
af fundiver199
Jeg ville tage 10 ugers arbejde under alle omstændigheder, men det er selvfølgelig op til dig.

Re: Krav til bolig

: 17.02.2011 00:03:42
af klm
Ok. Det ender det så nok med. Det vil selvfølgelig være dumt at risikere noget bare pga 2 uger.