Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
cdg
Indlæg: 9
Tilmeldt: 09.02.2011 15:44:06

Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af cdg » 09.02.2011 16:12:16

Jeg har nogen spørgsmål i forbindelse med visa og sverigeløsningen til familiesammenføring.

Min vietnamesiske kæreste (vi bliver gift her i foråret) læser i sverige og har derfor uppehållstillstånd til sverige. Det udløber med udgangen af juni måned. Meningen er at jeg flytter til sverige i sommer og kæresten skal så søge om uppehållskort. Problemet er så at det ikke er sikkert at jeg kan få det afstemt med mit arbejde så jeg kan være flyttet til sverige inden juni udløber, sammen med at min kæreste gerne vil en tur hjem til hanoi for at besøge familien.

Det bedste ville selvfølgelig være at jeg flytter i starten af juni eller før. Får svensk personnummer og min kæreste får afleveret ansøgning om uppehållskort. Så kan der også være tid til lidt ferie i vietnam inden studie uppehållstilstånd udløber. Normalt så skal man søge om kortet senest 3 måneder efter man er flyttet til Sverige. Men den regel kan vel ikke gælde når ens ægtefælle (jeg) slet ikke har boet i Sverige i perioden?

En anden mulighed er at min kæreste rejser hjem og ansøger om uppehållskort fra vietnam. Men så skal der vel søges om både visa og uppehållskort samtidig? I den forbindelse skal der vel være 3 måneder fra uppehållstilstånd udløber til der kan indrejses med schengen visa igen?

En tredje mulighed er at min kæreste dropper et kursus så hun kan søge om forlængelse af studieophold. Det skulle give mulighed for at besøg i vietnam i juni og jeg kan flytte til Sverige senere på sommeren, når det formentlig passer bedre med arbejdet. Det er nok denne løsning der er bedst lige nu. Men den bliver så mere besværlig senere da uddannelsen så først kan færdiggøres næste forår og vi så måske ikke kan flytte tilbage sammen til Danmark, så der skal søges om dispensation pga det. Uddannelsen forgår ved miun i Östersund, så det er laaangt oppe i sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af fundiver199 » 09.02.2011 17:10:16

Din kone skal søge om opholdskort senest 3 måneder efter sin indrejse i Sverige. Men naturligvis skal hun også søge, inden hendes visum eller opholdstilladelse udløber, så hun kan dokumentere overfor politi og andre myndigheder, at hun ikke er illegal indvandrer.

Hvis din kone rejser til Vietnam, gælder der ikke nogen 3 måneders ”karensperiode” på ny indrejse i Sverige, hvis du først er bosat i Sverige. EU´s regler om fri bevægelighed går i den situation forud for Schengenvisumreglerne.

Dog vil det være sådan, at din kone i den situation kun kan få udstedt et nationalt begrænset visum til Sverige og ikke et schengenvisum. Så rejsen må altså gå direkte til Sverige uden mellemlanding i andre schengenlande og uden ankomst i f.eks. Kastrup Lufthavn. Og herefter må hun så blive i Sverige, indtil opholdskortet er udstedt.

Det vil ikke være nødvendigt at søge både opholdskort og visum i Vietnam. Det vil være tilstrækkeligt at søge visum og så herefter søge opholdskort, når hun er kommet til Sverige. I kan dog også vælge, at hun søger opholdskort med det samme, så det hele er på plads, når hun kommer til Sverige. Men I risikerer, at hun kommer til at ”hænge” i Vietnam og vente på, at opholdskortet bliver udstedt, hvilket jo lovligt må tage op til 6 måneder.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af DBS » 10.02.2011 07:13:25

Jeg sidder og tænker på, om I kan lave en 4. mulighed ?

De kæreste søger schengen visum, hos den danske ambassade i Sverige, der gælder for Juni, Juli og August, således kan hun tage til dig i DK, når opholdskortet er slut i Sverige, og hvis hun søger et multi entry, kan hun tage til Hanoi, og komme tilbage, og sammen kan i tage til Sverige.

Visum kan jo søges 3 mdr, før, som om ikke andet, har i de andre muligheder, hvis ikke hun kan få et visum.

Men jeg håber andre her på forum, kan komme med en kommentar om, om dette er en mulighed ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af fundiver199 » 10.02.2011 07:28:58

De kan jo prøve at spørge på den danske ambassade.

Men da en svensk opholdstilladelse jo fungerer som et schengenvisum, så er jeg umiddelbart ret spektisk over for, om man kan gå direkte fra en tidsbegrænset opholdstilladelse, som er udløbet, over på ophold på schengenvisum uden først at forlade Schengen.

En sådan ansøgning vil jo ligne lige præcis det, som det er, nemlig at forsøg på at forlænge en opholdstilladelse, der er udløbet.

Men det er da værd at forsøge, og jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af DBS » 10.02.2011 07:32:33

OK, var ikke lige opmærksom på at svensk opholdstilladelse var til hele schengen.

Ja som fundiver199 skriver, så vil det se lidt dumt ud :(

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af fundiver199 » 10.02.2011 07:48:34

Den svenske opholdstilladelse giver ret til at rejse i de andre schengenlande i op til 90 dage ad gangen, men ikke til at bo eller arbejde der. Men stadig er det jo rigtigt, at det er lidt svært at argumentere for, at man skal have et schengenvisum, fordi man gerne vil holde ferie i X schengenland, når man i lang tid har haft en opholdstilladelse i Sverige, som gav en netop den mulighed.

Men som sagt det koster jo ikke noget at spørge, og det koster kun cirka 500 kroner at søge.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Spørgsmål angående visa og sverigeløsning

Indlæg af skaanebo » 10.02.2011 08:30:12

Der er en mulighed, som I slet ikke nævner. Nemlig at hvis du som er dansk, når at flytte til Sverige, inden din kærestes opholdstilladelse udløber, så kan hun jo også søge om en fornyet svensk opholdstilladelse på baggrund af national svensk lovgivning og vil have processuelt ophold i Sverige, inden den nye opholdstilladelse er udstedt. Dette er muligt, idet hun jo i forvejen er i besiddelse af en svensk opholdstilladelse, og det kan jo være en fordel, hvis I har tænkt jer at blive boende i Sverige, ligesom hun så vil få PUT efter 2 år, og der i øvrigt heller ikke er krav om, at I forinden skal have indgået ægteskab.

Besvar