Side 1 af 1

Spørgsmål vedrørende opholdskort

: 28.01.2011 08:35:12
af Adi
Kære ÆUG

Jeg har d. 18. januar søgt om opholdskort til min hustru, som bor med mig i Malmø. Hun er amerikansk statsborger.

Migrationsverket siger, at det kan tage op til 6 måneder, hvis ikke længere for dem at udstede et opholdskort. Kan dette passe ? Evidere har de sagt, at min hustru intet kan foretage sig inden hun har modtaget opholdskortet. Dvs. at hun hverken kan begynde at lære sproget, starte på en uddannelse eller finde sig et job, samt at hun intet ret har til lægehjælp og at det isåfald skal være på vores regning. Kan dette passe ?

Det eneste de gav os var et kvittering på at vi havde søgt om et opholdskort. Og at dette skal bruges i forbindelse med at dokumentere, at hun har ret til at opholde sig i landet, imens hun er ved at få et opholdskort.

Jeg tror at jeg havde læst på dette forum, at det skulle være muligt at søge om personnummer hos skatteverket, når man har søgt om opholdskortet, men ikke har modtaget den endnu. I forbindelse med at vi manglede mit personbevis, hvor det viste at jeg er gift, så havde vi også søgt om et personnummer til mit hustru, men vi fik et afslag på det baggrund at hun ikke havde noget opholdsgrundlag i landet. Har jeg misforstået noget eller er dette normalt procedure ?

Med Venlig Hilsen Og På Forhånd Tak

Adi

Re: Spørgsmål vedrørende opholdskort

: 28.01.2011 10:45:50
af skaanebo
De medarbejder, som sidder i receptionen og besvarer telefonopkald, er desværre ikke altid så godt inde i reglerne og blander ofte nationale regler sammen med EU-regler.

Du kan selv læse, hvad Migrationsverket faktisk skriver på sin hjemmeside:

http://www.migrationsverket.se/info/198.html

Migrationsverket har for nylig ændret på sin hjemmeside, men indtil for nylig stod det faktisk også tydeligt på hjemmesiden, at man som medfølgende familiemedlem til en EU-borger med det samme kunne begynde at arbejde. Din ægtefælle kan jo også med det samme ansøge om et svensk personnummer på Skatteverket.

Re: Spørgsmål vedrørende opholdskort

: 28.01.2011 11:05:25
af Adi
Hej skaanebo

Jeg har kigget på det link før, men der står desværre intet vedrørende ansøgerens ret i Sverige imens sagen kører på.

Der er nok ikke meget at gøre, end at vente på et svar. Og håbe at det ikke tager de 6 måneder eller længere, som de siger hos migrationsverket.
Måske kunne man om en måneds tid, hvis vi endnu ikke får et svar, tage til migrationsverket og få snakket med sagsbehandleren for at se hvor langt sagen er kommet.

Hvordan er det med at rejse? Har jeg forstået det rigtigt at ansøgeren må ikke rejse ud af Sverige inden, den har modtaget opholdskortet ?

Re: Spørgsmål vedrørende opholdskort

: 28.01.2011 11:25:47
af fundiver199
Adi skrev:Hvordan er det med at rejse? Har jeg forstået det rigtigt at ansøgeren må ikke rejse ud af Sverige inden, den har modtaget opholdskortet ?
Nej det er en misforståelse. Men genindrejse i Sverige kræver naturligvis, at ansøgeren har et gyldigt visum, hvis han/hun ikke er visumfri. Så muligheden for at forlade Sverige vil være begrænset til at rejse til andre Schengenlande i den tid, hvor visum stadig er gyldigt. Hvis din ægtefælle er visumfri, og der er gået mindre end 90 dage siden hans/hendes indrejse i Schengen (90 dage pr. 6 måneder reglen), så kan han/hun dog også forlade Schengen og herefter vende tilbage til Sverige uden problemer.

Hvis din ægtefælle ikke er visumfri, eller hvis der er gået mere end 90 dage siden indrejsen i Schengen, og hvis det er magtpåliggende at rejse til et land uden for Schengen f.eks. din ægtefælles hjemland, så skal der søges om et nyt visum, før din ægtefælle kan vende tilbage til Sverige. At din ægtefælle har en ansøgning om opholdskort under behandling, har ingen betydning i den forbindelse hverken positivt eller negativt.

Når opholdskortet er udstedt er din ægtefælle fritaget for visumkrav i alle EU-lande, men må stadig højest rejse 90 dage til det enkelte EU-land. Og fraværet fra Sverige må højest være 6 måneder om året. Så din ægtefælle kan også vælge at vente i sit hjemland, indtil opholdskortet er blevet udstedt, og så få den sendt til den nærmeste svenske ambassade.