Side 1 af 2
Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 19.01.2011 17:26:24
af Softice
Jeg håber jeg har lagt mit indlæg ind det rigtige sted.
Jeg er blevet gift med en mand fra Nigeria og er lige kommet hjem efter et 4 måneders ophold dernede.
Jeg har førhen skrevet om vores situation, hvor min mand opholdt sig illegalt i Danmark, men valgte at rejse hjem frivilligt med en advarsel og et indrejse forbud på 2 år.
Jeg har nu fået en lejlighed i Malmø, blevet folkebogført og har allerede fået mit personbevis. Så nu skal vi til den næste del, der giver mig gevaldig mavepine, nemlig at søge visum.
Så vidt jeg kan forstå, vil hans indrejse forbud til DK ikke have nogen betydning nu hvor vi søger som gift og til Sverige? Derudover har jeg også læst at, hvis indrejseforbuddet er på under 5 år registreres dette ikke i SIS?
Grunden til at jeg spørger om dette er fordi, jeg er meget i tvivl om vi skal lægge det hele på bordet fra starten, fortælle om hans fortid og så være forberedte på evt at vente i længere tid eller lade være med at nævne dette? Han har fået et ny pas siden ( Vi blev bestjålet på vores bryllupsrejse

) så der står intet i det.
På forhånd tak:)
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 20.01.2011 11:20:46
af fundiver199
Da du nu har status som EU-borger, så har din mand ret til indrejse og ophold i det EU-land, hvor du er bosat, efter direktiv 2004/38 EF (opholdsdirektivet). Og den ret kan kun nægtes, hvis du ikke er i stand til at forsørge ham, hvis I har indgået et proformaægteskab, eller hvis han er til fare for den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed.
Din mands ret til at bo sammen med dig i Sverige påvirkes altså ikke af hans fortid herunder hans ulovlige ophold i Danmark. Men når det er sagt, så virker det da sandsynligt, at din mand er registreret i SIS. Og er han det, så kan han ikke få udstedt et schengenvisum.
Hans muligheder for at komme til Sverige begrænser sig derfor til, at de svenske myndigheder udsteder et nationalt begrænset svensk visum til ham med den begrundelse, at han har ret til indrejse i Sverige (men ikke i andre schengenlande) efter direktiv 2004/38 EF, eller at han søger om et svensk opholdskort allerede fra sit hjemland.
Og selvom I har nogle rettigheder efter direktiv 2004/38 EF, så bør det ikke komme bag på jer, hvis din mands fortid kan føre til, at processen for jeres vedkommende bliver tungere og mere tidskrævende, end den er for andre par.
Det er således ikke rutine for en svensk ambassade at behandle visumansøgninger fra en person, der er gift med en EU-borger bosat i Sverige, men som samtidig er registreret i SIS, fordi han har en fortid som illegal indvandrer i et andet schengenland. Går sagen i hårdknude kan I f.eks. søge assistance hos SOLVIT.
At f.eks. et 3-årigt indrejseforbud ikke skulle blive registreret i SIS har jeg ikke hørt om, og jeg synes det lyder både mærkeligt, ulogisk og usandsynligt. Så med mindre du kan få det bekræftet fra en virkelig pålidelig kilde f.eks. fra US, så er det ikke en oplysning, jeg ville tillægge nogen som helst værdi eller troværdighed.
M.h.t. hvordan I skal optræde over for de svenske myndigheder, vil jeg stærkt fraråde at afgive nogen form for falske oplysninger. Og i en visumansøgning skal din mand bl.a. skrive, om han tidligere har været i andre schengenlande, så det kommer nok lidt til at give sig selv.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 20.01.2011 13:12:07
af mh1
http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/u ... 901684.pdf
Dato: J.nr.:
13. oktober 2010 10/19229
Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et EU-land, som uønsket til SIS, hvis udlændingen er udvist af landet ved dom og meddelt indrejseforbud for mindst 5 år, jf. udlændingelovens § 58 g.
Hvis det konstateres, at en udlænding har et gældende indrejseforbud, vil det absolutte udgangspunkt være, at der meddeles afslag på ansøgningen om visum. Dog kan der helt undtagelsesvist meddeles nationalt begrænset visum, hvis der foreligger ganske særlige grunde. De nærmere betingelser for at få visum afhænger blandt andet af indrejseforbuddets længde og den tid, der er forløbet, siden udrejsen.
En udlænding, som har et gældende indrejseforbud i Danmark, kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen, jf. udlæn- dingelovens § 10, stk. 4. Et indrejseforbud bortfalder, hvis den pågældende under de i § 10, stk. 4, nævnte betingelser gives opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 20.01.2011 17:55:24
af fundiver199
Så det er altså tilsyneladende korrekt, at et 2-årigt dansk indrejseforbud ikke automatisk er blevet indberettet til SIS og dermed ikke nødvendigvis vil blive "opdaget", hvis personen søger schengenvisum til et andet land end Danmark.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 00:10:22
af Softice
Hej igen
Ja det er faktisk nøjagtig det samme indlæg som jeg havde læst om SIS.
Jeg vil ihvertfald sige at vores fortid taget i betragtning så har vi ingen intentioner overhovedet om at fremlægge falske oplysninger. Vi tænker to muligheder:
1) At svare på det der bliver spurgt om og vedlægge de dokumenter vi bliver bedt om og så se hvad der sker.
2) At fremlægge hele sagen fra starten og så tage den derfra.
Jeg tænker uden at vide det at hans visumansøgning vil blive sendt videre til migrationsverket og om det måske kunne være en ide, at jeg henvendte mig til migrationsverket med vores sag her fra starten af og spurgte dem til råds?
Tak
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 08:05:14
af krikris
Jeg tror jeg ville tage en snak med Migrationsverket i Sverige i første omgang og forelægge sagen, og så tage den derfra.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 09:03:24
af Softice
Hej en lille opdatering
Jeg ringede til migrationsverket her til morgen. De sagde at jeg skulle tage det helt roligt, fremlægge sagen for den svenske ambassade i Nigeria og sige at vi kun skal have et svenskt nationalt begrænset visum og så hører hvad de siger. Så det vil jeg gøre idag.......
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 09:07:37
af skaanebo
I skal så også lige være opmærksom på, at man ikke kan rejse via et andet Schengenland på et nationalt begrænset svensk visum, så det kan volde lidt problemer at lægge en rejserute.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 17:15:01
af Softice
Et tillægs spørgsmål:
Hvis vi søger om et svensk nationalt begrænset visum, vil det så være samme procedure som andet visum efter EU- reglerne. Altså at han skal have et svensk nationalt visum for at tilslutte sig mig i Sverige og derved vil få de samme rettigheder og ikke skal " komme på besøg som almindelig turist"? Meget kringlet spørgsmål - Håber det forståes.......
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 18:09:57
af krikris
Ja det er samme fremgangsmåde. Ambassaden skal bare vide at det skal være et nationelt betinget visum.
Du skal nok også lige huske at din mand skal have et transitvisum, da der jo ikke er direkte flyvninger fra Nigeria til Sverige. Du kan lade din mand rejse via UK som ikke er en del af Schengen. Husk dog at der er ofte er meget lang kø foran den brittiske ambassade i Abuja, så vær ude i god tid så snart i har fået visum og flybillet til Sverige.
Der er dog også en mulighed at flyve via Kenya med Kenya Air til Stockholm, så slipper i transit visum

Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 19:38:10
af mbp
Er du sikker på at der ikke kræves visum til Kenya?
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 19:58:09
af Softice
Ok tak
Ved ikke med Kenya og visum, men ethiopian har en rute der hedder Lagos- Addis- stockholm og Ethiopien kræver ikke transit. Ellers er der også istanbul, men den tager vi når vi har visummet i hånden, det vigtigste er at han får det i hånden.
Tak
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 21.01.2011 23:15:08
af krikris
@mpb; ja min mand har rejst i Kenya og skal ikke have visum som nigerianer
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 22.01.2011 12:04:59
af mh1
Tyrkiet kræver visum til transit for nigerianske statsborgere. Pris 65 US$ for en enkelt transit, 125 US$ for tur-retur transit.
Re: Eu ægtefælle tilslutnings visum
: 15.02.2011 22:26:11
af Softice
Kære alle
Jeg tænkte at jeg lige ville opdatere på vores sag.
Efter jeg havde skrevet herinde sendte jeg en mail til den svenske ambassade i nigeria og forklarede dem vores sag. De skrev kort tilbage at vi skulle fortælle hvornår min mand kunne møde op på ambassaden og så ville de se på det der. D.2 feb var min mand til samtale hvor han fortalte dem om sit ulovlige ophold i danmark og de stillede nogle spørgsmål om vores ægteskab. Samtalen sluttede med at han fik at vide at de den efterfølgende uge ville have travlt pga en kongres men han kunne komme retur d.14 feb. Igår d.14 feb mødte min mand op på ambassaden, hvor hans pas lå klar til ham med et 3 måneders schengen visum:) 12 dage tog det dem -helt fantastisk
Ambassaden har været så hjælpsomme hele vejen igennem og virkelig haft styr på lovgivningen. Selvom min mand har fået visum til hele schengen, tager vi ingen chancer og han flyver via Istanbul her sidst på måneden.
Tak for råd og vejledning:)