Side 1 af 1

Tilbage til Danmark

: 19.01.2011 16:18:47
af boluni
Jeg overvejer at flytte til Sverige ifb med jobskifte. Jeg vil arbejde i Danmark og pendle. Min kæreste er ikke EU-borger. Vi tænker at gifte os i 2011 og bosætte os sammen i Sverige. Umiddelbart vil vi kunne opfylde kravene fra EU. Vi har ikke planer om at tage permanent ophold i Sverige ud over nogle år.

Kan min partner arbejde i Sverige?

Kan min partner frit rejse til Danmark "som turist" mens vi bor i Sverige? Jeg har jo stadig min famile og venner i Danmark?

Hvis vi vælger at vil bo i Danmark, kan min partner da tage ophold i Danmark efter EU's 5 års regel?

Idéen med Eu's frie bevægelighed skulle jo netop være at jeg kan tage ophold uden for Danmark og medtage min partner, ligesom vi sammen skulle have mulighed for enten at flytte tilbage til Danmark eller et andet EU Land. Dog finder jeg i en brochure fra dette site at muligheden for at tage min partner med hjem til Danmark kræver at jeg har arbejdet i Sverige i mindst 4 måneder og ikke pendler til arbejde i Danmark. Troede der var et Örestads samarbejde der ligestillede dette område?

Håber En kan give nogle konkrete svar inden jeg flytter pælene til Sverige..

Re: Tilbage til Danmark

: 19.01.2011 17:20:47
af mh1
Når i bruger EU-reglerne til at slå jer ned i Sverige, har din ægtefælle i princippet ret til at arbejde med det samme, men i praksis vil nogle arbejdsgivere godt lige se et bevis på at man har lovligt ophold, og opholdskortet tager noget tid at få.

Når - og først når - din ægtefælle har FÅET sit opholdskort, kan han/hun rejse frit indenfor Schengen. Uden for Schengen gælder de samme visumregler som han/hun er underlagt nu.

Når i har haft 'reelt ophold' i Sverige længe nok - og når man er grænsegænger helst mere end 3 mdr. - kan i flytte til DK og igen benytte EU-reglerne. Du behøver ikke finde arbejde i Sverige, du skal blot sørge for at kunne dokumentere dit reelle ophold ved huslejekvitteringer, svensk bankkonto, evt. telefonabonnement/svensk sim-kort, dokumentation for indkøb i Sverige, helst på visa eller kreditkort, medlemskort fra en eller flere klubber (motion ell. lign.), dokumentation for din pendling, uanset om den foregår pr. bil, tog eller bus. Kører du med en anden, så få en kontrakt mellem jer om det.

Sørg for at finde et reelt lejemål, dvs. IKKE sort fremleje.

I kan vælge at søge om dansk opholdkort til din ægtefælle, inden i flytter tilbage til DK, for at være helt sikre, men da du påtænker at blive 'i nogle år' så skulle det være sært om i kunne blive afvist. Til gengæld er der jo så tid til at planlægge og søge det danske opholdskort, så i har det før i flytter.

Re: Tilbage til Danmark

: 19.01.2011 20:58:15
af skaanebo
Processen med både at flytte til sverige og videre til danmark er ganske godt beskrevet her www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil

Re: Tilbage til Danmark

: 20.01.2011 13:40:18
af fundiver199
boluni skrev:Dog finder jeg i en brochure fra dette site at muligheden for at tage min partner med hjem til Danmark kræver at jeg har arbejdet i Sverige i mindst 4 måneder og ikke pendler til arbejde i Danmark.
ÆUG´s Sverigesfolder er fra 2007 og er forældet. Det er derfor, at der ikke længere linkes eller henvises til den nogle steder på hjemmesiden. Men den ligger der stadig, så hvis man har et direkte link, kan man stadig finde frem til den. Hvilket altså ikke kan anbefales, bl.a. fordi den danske fortolkning af reglerne er lavet om siden 2007.

Det lyder som om, vi skal fjerne den helt, så folk tvinges til i stedet at læse de opdaterede tekster, som vi henviser og linker til i dag.

Re: Tilbage til Danmark

: 07.06.2011 18:59:12
af boluni
Det vil være en god idé - tror jeg google den inden jeg blev opmærksom på denne side.. takker for svarende!

Re: Tilbage til Danmark

: 07.06.2011 19:03:58
af boluni
mh skrev: Når - og først når - din ægtefælle har FÅET sit opholdskort, kan han/hun rejse frit indenfor Schengen. Uden for Schengen gælder de samme visumregler som han/hun er underlagt nu.
Når min kone kommer til Sverige vil hun jo søge opholdskort. Jeg ved at når hun har fået opholdskort kan hun frit rejse rundt i Schengen (men skal dog søge opholdskort for lande hun ønsker at være i mere end 90 dage).

Spørgsmålet er hvad der gælder i perioden mellem at hendes danske turistvisum udløber og hun har ret til processuelt ophold i Sverige og indtil opholdskortet gives? Jeg ved hun har ret til at arbejde i Sverige straks efter hun har søgt og også får ret til sociale ydelser herunder læge og hospitalshjælp.

Er det korrekt at behandlingen af ansøgning til opholdskort kan tage 6-9 måneder?

Igen virker det omsonst hvis ikke hun opnår retten til at rejse i Schengen straks efter ansøgning, idet det er rimelig nemt at omgås reglen. Hun kan nemlig, som jeg forstår det, mens hun bor i Sverige og inden opholdskort er givet søge opholdskort i Danmark eller et andet Schengen land. Det vil fra ansøgningstidspunktet give hende ret til at rejse og arbejde frit i dette land i op til 6 måneder eller indtil ansøgningen er færdigbehandlet.

Kan hun i øvrigt tage hjem (til Indien) på ferie, dels før opholdskortet er givet og dels når hun har opholdskortet, givet hendes danskeudstedte schengenvisa er udløbet?

Re: Tilbage til Danmark

: 07.06.2011 19:48:32
af mh1
Hvis hun kommer på et 90-dages visum, må hun rejse i Schengen inden for de 90 dage, men når de er udløbet skal hun blive sammen med dig, fordi hendes ret til ophold er 'bundet' til dig.

Hun må dog godt rejse med dig til DK, hvis du FLYTTER til DK, og hun endnu ikke har fået opholdskortet i hænde i Sverige. Men hun må ikke komme med på familiebesøg, hvis hendes visum er udløbet og hun ikke har fået opholdskortet endnu.

Hun må naturligvis altid rejse hjem, også selv om hendes 90 dages visum er udløbet - men uden opholdskort skal hun sikre sig en tilbagerejsetilladelse, hvis Sverige giver sådan en, for ellers kan hun ikke komme tilbage før der er gået 3 måneder fra hun rejste UD af Schengen, og skal så søge visum igen. En tilbagerejsetilladelse vil KUN gælde til det land, man var bosat i før man rejste ud.