Tilstrækkelige midler og kontanhjælp for ægtefælle.
: 05.01.2011 15:46:21
Hej.
Jeg skriver herinde fordi jeg føler mig ret fortabt i det virvar af regler som er sat op omkring vores liv her i danmark.
Jeg er gift med en EU borger som har fået ophold efter reglen om tilstrækkelige midler. De midler er hverken mine eller min ægtefælles.
Vi er netop blevet forældre. Under graviditeten undersøgte jeg så godt jeg kunne, mulighederne for barsel. Jeg var på daværende tidspunkt under en SU berettiget uddannelse, som jeg dog ikke befandt mig videre godt på. Vi er vant til ikke at forbruge specielt meget og har således levet af min SU, plus lidt fra vikararbejde jeg havde ved siden at studierne.
Jeg fandt ud af at man kan få barsel på kontanthjælp, og gjorde mig store anstrengelser for at finde ud af om det nu også galt mig.
Det gjorde det så vidt jeg kunne få oplyst, og jeg var faktisk ganske lykkelig over den kommende situation, hvor jeg kunne få lov til at gå hjemme med min kone og vores spædbarn, og endda med en bedre økonomisk stilling end de fleste forrige måneder. Samtidigt begyndte jeg at søge efter muligheder for en mere passende uddannelse, som jeg i så fald kunne starte efter barsel.
Min plan var således at tage barsel med kontanthjælp, og så efter det starte en uddannelse i april.
Min kone kom til landet under sin graviditet, og inden vi fik os etableret, var hun allerede så tydeligt gravid at vi simpelthen opgav at finde et arbejde til hende.
Jeg har nu forsøgt at anmode kommunen om kontanthjælp, hvorefter de så siger at vi har gensidig forsørgelses pligt. Det vidste jeg jo sådan set godt, men jeg var slet ikke klar over at de ville lave den tolkning de gør. De siger nemlig, at når min kone er hjemmegående, skal hun også anmode om kontanthjælp, når jeg gør det. Samtidigt vil de dog godt anerkende, at det jo sådan set er i modstrid med de regler hun har ophold under. Det mener de så, måske betyder at hun vil få inddraget sin opholdstilladelse, eller alternativt, at vi skal bruge at de tilstrækkelige midler, som et familie medlem har garanteret. Jeg er ganske fortvivlet over denne situation, og dybt forundret over at jeg på trods af at havde brugt adskillige timer på at undersøge regler inden jeg overhovedet tog skridtet til at stoppe på min uddannelse, alligevel nu sidder i en mere eller mindre håbløs situation, hvor jeg føler mig som kastebold i mellem modstridende regler.
Den kommunale medarbejder jeg snakkede mest med før fødslen sagde til sidst noget i stil med, at nu måtte jeg stoppe med alle de teorestiske spørgsmål og acceptere de svar jeg fik, og det svar jeg fik, var sådan set at hvis min kone ellers accepterede det, så kunne jeg holde alle de 32 ugers barsel der er ret til, og de 2 uger man som far har ret til. Altså teoretisk set 34 uger med kontanthjælp på barsel.
Inden jeg havde nået til det svar, havde jeg først prøvet at få et svar telefonisk, som resulterede i at jeg blev sendt fra en afdeling til den næste, og tilbage igen, for endeligt at nå til det svar, at så længe jeg stadig var under uddannelse kunne de ikke svarer mig på noget, og jeg var nødt til at stoppe min uddannelse hvis jeg ville have svar. Da jeg protestede imod dette, sagde de at jeg ved personligt fremmøde måske kunne få et bedre svar, som altså resulterede i ovenstående situation, hvor en medarbejder åbenlyst mente at nu spildte jeg både deres og min itd, og måtte affinde mig med det svar jeg havde fået.
Det svar som idag 2½ måned efter, åbenbart ikke er validt, og direkte tilspurt svare selvsamme medarbejder, at hun gav mig de informationer, baseret på at jeg havde oplyst til hende at min hustro ikke havde ret til offentligt forsørgelse, hvilket jeg stadig mener er korrekt, i følge statsforvaltningens regler om fammiliesammenføring i henhold til reglen om tilstrækkelig forsørgelse.
Hvis du har læst med så langt, håber jeg du kan hjælpe mig med at få klarlagt vores position, og muligheder, eller vel nærmere mangel på samme?
Jeg skriver herinde fordi jeg føler mig ret fortabt i det virvar af regler som er sat op omkring vores liv her i danmark.
Jeg er gift med en EU borger som har fået ophold efter reglen om tilstrækkelige midler. De midler er hverken mine eller min ægtefælles.
Vi er netop blevet forældre. Under graviditeten undersøgte jeg så godt jeg kunne, mulighederne for barsel. Jeg var på daværende tidspunkt under en SU berettiget uddannelse, som jeg dog ikke befandt mig videre godt på. Vi er vant til ikke at forbruge specielt meget og har således levet af min SU, plus lidt fra vikararbejde jeg havde ved siden at studierne.
Jeg fandt ud af at man kan få barsel på kontanthjælp, og gjorde mig store anstrengelser for at finde ud af om det nu også galt mig.
Det gjorde det så vidt jeg kunne få oplyst, og jeg var faktisk ganske lykkelig over den kommende situation, hvor jeg kunne få lov til at gå hjemme med min kone og vores spædbarn, og endda med en bedre økonomisk stilling end de fleste forrige måneder. Samtidigt begyndte jeg at søge efter muligheder for en mere passende uddannelse, som jeg i så fald kunne starte efter barsel.
Min plan var således at tage barsel med kontanthjælp, og så efter det starte en uddannelse i april.
Min kone kom til landet under sin graviditet, og inden vi fik os etableret, var hun allerede så tydeligt gravid at vi simpelthen opgav at finde et arbejde til hende.
Jeg har nu forsøgt at anmode kommunen om kontanthjælp, hvorefter de så siger at vi har gensidig forsørgelses pligt. Det vidste jeg jo sådan set godt, men jeg var slet ikke klar over at de ville lave den tolkning de gør. De siger nemlig, at når min kone er hjemmegående, skal hun også anmode om kontanthjælp, når jeg gør det. Samtidigt vil de dog godt anerkende, at det jo sådan set er i modstrid med de regler hun har ophold under. Det mener de så, måske betyder at hun vil få inddraget sin opholdstilladelse, eller alternativt, at vi skal bruge at de tilstrækkelige midler, som et familie medlem har garanteret. Jeg er ganske fortvivlet over denne situation, og dybt forundret over at jeg på trods af at havde brugt adskillige timer på at undersøge regler inden jeg overhovedet tog skridtet til at stoppe på min uddannelse, alligevel nu sidder i en mere eller mindre håbløs situation, hvor jeg føler mig som kastebold i mellem modstridende regler.
Den kommunale medarbejder jeg snakkede mest med før fødslen sagde til sidst noget i stil med, at nu måtte jeg stoppe med alle de teorestiske spørgsmål og acceptere de svar jeg fik, og det svar jeg fik, var sådan set at hvis min kone ellers accepterede det, så kunne jeg holde alle de 32 ugers barsel der er ret til, og de 2 uger man som far har ret til. Altså teoretisk set 34 uger med kontanthjælp på barsel.
Inden jeg havde nået til det svar, havde jeg først prøvet at få et svar telefonisk, som resulterede i at jeg blev sendt fra en afdeling til den næste, og tilbage igen, for endeligt at nå til det svar, at så længe jeg stadig var under uddannelse kunne de ikke svarer mig på noget, og jeg var nødt til at stoppe min uddannelse hvis jeg ville have svar. Da jeg protestede imod dette, sagde de at jeg ved personligt fremmøde måske kunne få et bedre svar, som altså resulterede i ovenstående situation, hvor en medarbejder åbenlyst mente at nu spildte jeg både deres og min itd, og måtte affinde mig med det svar jeg havde fået.
Det svar som idag 2½ måned efter, åbenbart ikke er validt, og direkte tilspurt svare selvsamme medarbejder, at hun gav mig de informationer, baseret på at jeg havde oplyst til hende at min hustro ikke havde ret til offentligt forsørgelse, hvilket jeg stadig mener er korrekt, i følge statsforvaltningens regler om fammiliesammenføring i henhold til reglen om tilstrækkelig forsørgelse.
Hvis du har læst med så langt, håber jeg du kan hjælpe mig med at få klarlagt vores position, og muligheder, eller vel nærmere mangel på samme?