Vedrørende folkebogføring i Sverige
: 20.12.2010 18:55:28
Jeg har for nylig søgt om svensk personnummer, og har i den forbindelse gjort nogle træls erfaringer som formentlig kan komme andre til gode.
Da jeg var på Skatteverket i Landskrona for at folkebogføre mig blev jeg betjent af en venlig, men tilsyneladende ganske inkompetent medarbejder. Han tog kopier af min lejekontrakt, mit pas, min kones pas(hun er "medflyttande"), og vores vielsesattest. Hvad han åbenbart ikke vidste var at når jeg arbejder i København, så skal jeg dokumentere mit ansættelsesforhold med ansættelsesbrev samt de 3 seneste lønsedler. Desuden skal de have en kopi af mit danske sundhedskort.
Alle disse ting havde jeg naturligvis med mig på Skatteverket da jeg søgte, men da jeg ikke vidste det og ikke blev adspurgt, fik han ikke det hele med. Derfor har jeg nu, 3 uger efter, stadig ikke fået et svensk personnummer, og kan af den grund ikke foretage mig noget som helst her. Jeg kan ikke få internet, ikke købe forsikring, og min kones ansøgning om opholdskort kommer ikke videre. Og den medarbejder som har min sag i Malmø er på ferie til den 10. januar, og en anden medarbejder på folkbogføringen som jeg talte med var alt andet end villig til at overtage sagen. Jeg formoder at havde jeg vidst ovenstående og havde insisteret på at dokumenterne var blevet afleveret, havde jeg vel snart haft et personnummer.
Da det tilsyneladende er sådan at alle sager fra hele Skåne bliver behandlet i Malmø, kan jeg anbefale at alle som skal folkebogføres tager til Malmø og gør det, uanset hvor de bor. Derinde har de tilsyneladende mere styr på hvilke dokumenter der skal afleveres, og man kan formodentlig afslutte processen langt hurtigere på den måde.