Side 1 af 1

Ophold i Sverige efter EU-regler som studerende

: 11.11.2010 17:11:41
af BlackDragon
Så kom de nye stramninger til familiesammenføring, og jeg må erkende, at det ikke er i Danmark at vi skal søge om familiesammenføring til min kinesiske kone. Derfor har vi valgt at tage til Sverige eller Tyskland og søge efter EU-reglerne, men jeg har lige et par spørgsmål.
Jeg er studerende og får ca 7000 danske kroner udbetalt hver måned (su + su-lån). Hvis jeg flytter til Sverige, vil jeg så risikere, at myndighederne kan finde på at sige at jeg ikke tjener nok til at kunne søge efter EU-reglerne? Jeg er i øvrigt færdiguddannet om ca. et år. Har det nogen indflydelse?
Jeg er ret overbevist om, at vi ikke flytter tilbage til Danmark igen på noget tidspunkt, så vil det være mere fornuftigt at søge efter nationale regler i stedet? Må indrømme jeg er lidt bekymret for hvordan det skal gå med at flytte til Sverige og så videre, så jeg håber I kan hjælpe mig. På forhånd tak :)

Re: Ophold i Sverige efter EU-regler som studerende

: 11.11.2010 20:20:45
af skaanebo
Hvis I har til hensigt at blive boende i Sverige, så vil I formentlig stå bedst ved at søge efter de nationale svenske regler. Fx vil din partner så kunne få introduktionsersättning fra kommunen imod at følge undervisning i svensk, mens du studerer og kun har SU som indkomst. Desuden får din partner permanent ophold efter 2 år og vil derefter selv være berettiget til studiestøtte fra Sverige.

Om du opfylder betingelserne for at din partner kan få et opholdskort efter EU-regler i Sverige afhænger en del af, hvad dine udgifter er til fx bolig og transport. Som tommelfingerregel gælder, at du skal råde over ca. 6000 SEK om måneden til at leve for (dvs. til mad, tøj og uforudsete udgifter).