Side 1 af 1
Kina -> Tyskland -> Danmark
: 03.11.2010 06:06:44
af TJensen
Min kone (ikke EU borger), vores dreng (DK borger) og jeg planlaegger at flytte til DK i 2011. Vi er pt. bosiddende i Kina.
For at undgaa de alt for stramme danske regler mht familiesammenfoering, forventer vi at bruge EU reglerne og tager via Tyskland.
Jeg vil fra ankomsten til Tyskland arbejde i DK (har job paa haanden) og koere frem og tilbage i de 3-6 mdr. vi er i Tyskland
Jeg tror vi har styr paa det praktiske med hvor, hvem og hvordan, men vi har et par spoergsmaal som vi haaber i kan hjaelpe med.
Hvis vores dreng rejser direkte til Danmark og bor hos min familie vil det saa paavirke UDLS vudering af vores "faktisk og reelt ophold" naar vi senere soeger om ophold i DK for min kone?
Det er ikke fordi vi vil "dumpe" vores dreng i DK, men der er ikke rigtig nogen grund til at han skal indskrives i en tysk skole for 3-6 mdr. senere at flytte til DK. Saa hellere direkte til DK og komme igang med det danske sprog og en hverdag i DK.
Eller skulle vi overveje at lade min kone tage med mig til Tyskland. Indskrive hende i de forskellige systemer, faa hendes tyske opholdskort og saa rejser hun tilbage til Kina.
Den del der handler om at melde sig til systemerne kan vel nemt klares paa max. 14 dage, og der er vel ikke noget krav om at hun fysisk skal vaere i Tyskland bagefter?
Naar det saa er tid til at flytte til DK, saa soeger vi opholdskort til DK fra Tyskland og foerst naar det er sikret komme hun og vores dreng til DK?
Hvis ikke det var fordi det ville goere DF glade, saa ville vi nok bare blive helt vaek fra Danmark

Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 03.11.2010 06:41:02
af fundiver199
Det, som du beskriver, er ikke helt smart af flere grunde. For det første er indmelding af børn i skole eller institution netop en af de ting, som US kigger på, når de skal vurdere, om din bosætning i et andet EU-land er "faktisk og reel". Så det vil unægtelig skabe temmelig meget støj på linien og give dem en undskyldning for at give jer afslag, hvis I lader jeres barn flytte til Danmark, samtidig med at I selv bor i Tyskland.
Teknisk og juridisk set påvirker det ikke jeres rettigheder efter EU´s opholdsdirektiv, men hvorfor gøre det hele meget sværere for sig selv, end det behøver være?
En af de få betingelser for, at din kone har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne, er, at hun bor sammen med dig i det andet EU-land på det tidspunkt, hvor du flytter til Danmark, og at I flytter samtidig. Eller med andre ord, du skal tage hende med dig fra Tyskland til Danmark.
Så planen om, at hun kun lige skal kigge forbi Tyskland og herefter rejse tilbage til Kina, er også alt andet end genial efter min mening.
Måske kan det godt lade sig gøre for din kone at få opholdskort i Danmark på den beskrevne måde, det kan jeg ikke fuldstændig afvise. Men som skribenten skaanebo ofte skriver, hvorfor gøre det hele så svært og usikkert og kompliceret ved at teste grænserne for reglerne, når der findes en både skudsikker og simpel model, som man i stedet kan følge?
Hvis det er fordi, I ikke vil udsætte jeres dreng for alt for meget flytteri, så er den rigtige løsning, at du tager alene til Tyskland, og at både kone og dreng venter med at slutte sig til dig i Tyskland til nogle få uger før, du flytter tilbage til Danmark.
Vær dog opmærksom på, at det tyske bureaukrati kan være meget trægt nogen gange, så det er særdeles farligt at have lagt sig fast på en flyttedato til Danmark, før din kone har fået udstedt enten et visum eller et tysk opholdskort.
Tyskernes foretrukne procedure er i øvrigt, at hun skal søge om opholdskort fra sit hjemland og ikke først efter ankomst til Tyskland. Der er mange, som bokser meget med de tyske myndigheder omkring disse ting, men måske er I blandt de heldige, for hvem det går glat.
Vi vil under alle omstændigheder meget gerne høre om jeres erfaringer i Tyskland, så vi bedre kan vejlede andre, der overvejer "sclesvigløsningen" i stedet for "sverigesløsningen".
Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 03.11.2010 07:14:17
af krikris
Der findes jo også skoler for det danske mindretal i Slesvig så det er jo muligt at indmelde jeres søn i en sådan skole så han kan blive undervist delvist på dansk, så om jeres søn skulle skifte skole 2 gange er på lang sigt et meget lille problem i forhold til de helt indlysende fordele der er jer alle at bruge EU retten i stedet for de danske nationale regler. Så følg Fundivers/Skaanebos råd og gør tingene som US ønsker dem gjort.
Har selv været igennem hele processen dog via Sverige, med stor hjælp fra dette forum og min mand fik dansk opholdskort i løbet af 2 mdr ca. feb 2010 efter ca 5 mdrs ophold i Sverige.
Vi lever idag et ganske almindeligt liv i DK idag uden div sagsbehandlere etc i vores liv, da min mand ikke skal deltage i noget dansk integrationscirkus, og ikke behøver at have kontakt med US før 2014, hvor man mand skal søge permanent ophold ifølge EU retten.
Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 03.11.2010 07:26:30
af fundiver199
Hvad angår grænserne for anvendelse af EU-reglerne i ens eget land, så har vi netop haft en lang diskussion (på engelsk) om dette emne med en aktiv i ÆUG´s hollandske søsterorganisation:
viewtopic.php?f=17&t=3759
Og som det fremgår af diskussionen, så er det et ganske kompliceret emne. Så derfor skal man på det personlige plan gøre op med sig selv, om man vil have ret eller fred?
Eller sagt på en anden måde: Vil man bruge tid og energi på at forsøge at flytte de danske myndigheders tolkning af reglerne i en mindre restriktiv retning via klagesager og evt. domstolene?
Eller vil man følge en model, som man ved med sikkerhed og inden for en rimelig tid fører frem til det ønskede resultat, d.v.s. et dansk opholdskort til ens ægtefælle. Som f.eks. krikris har gjort.
For kort at ridse sagen op, så havde den hollandske skribent boet lang tid i Belgien, men hendes mand havde kun været der den ene dag, som det tog at gennemføre et i øvrigt forgæves forsøg på at få ham registreret. Resten af tiden havde han befundet sig på et hollandsk hospital.
Parret fik afslag og må nu gøre turen forfra igen. Havde manden i stedet været indlagt på et belgisk hospital, så havde han uden tvivl fået opholdskort i Holland.
Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 03.11.2010 07:40:02
af fundiver199
Som en afsluttende bemærkning kan jeg sige, at såfremt I gennemfører den skitserede model, og såfremt US beslutter sig for at give jer afslag, så vil der med sikkerhed komme til at stå i deres begrundelse, at du ikke har haft "faktisk og reelt ophold" i Tyskland, og at det har indgået med stor vægt i den vurdering, at din søn var indskrevet i en dansk skole.
Man vil også skrive, at man har lagt vægt på, at du i hele perioden har arbejdet i Danmark, at dit ophold i Tyskland var af kort varighed, og at din bolig kun var lejet for en periode på x måneder.
Man vil herefter skrive, at du ganske vist har fremlagt en mængde dokumentation for, at du faktisk boede i Tyskland, men at dette ikke kan føre til en anderledes vurdering af sagen.
Du vil så stå med et afslag i hånden, som juridisk set er yderst tvivlsomt, men som du vil være nødt til at gå til domstolene for at få omstødt, da en klage til Integrationsministeriet blot vil resultere i et standardbrev, hvori de gentager hele US sagsfremstilling og konkluderer, at de ikke ser nogen grund til at ændre US afgørelse.
Det er grundlæggende den situation og det "magtforhold" mellem dig og de danske myndigheder, som du og andre, der gerne vil udnytte retten til fri bevægelighed, er nødt til at forholde jer til.
Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 04.11.2010 05:45:12
af TJensen
Tak for jeres svar og input. Det er rart at faa andres aerlige mening om vores plan/ideer
Fundiver, du skriver at:
Hvis det er fordi, I ikke vil udsætte jeres dreng for alt for meget flytteri, så er den rigtige løsning, at du tager alene til Tyskland, og at både kone og dreng venter med at slutte sig til dig i Tyskland til nogle få uger før, du flytter tilbage til Danmark.
Vil den model ikke muligvis ogsaa give et afslag? Ikke paa grund af vores dreng og skolen i DK, men pga. jeg har arbejdet i DK? Jeg skal vel arbejde i Tyskland for at vaere 100% sikker paa ikke at faa et afslag?
Det ville ikke vaere et problem for mig at flytte fx i Februar og saa kommer familien til Tyskland i Juli – der er skoleaaret alligevel over , og saa kan vi holde ferie i Europe imens vi soeger om at flytte til DK
Jeg maa i weekenden have en lang snak med konen om hvad vi vil og hvordan vi goer. Vi har muligvis andre options vedr. Europe (job i London via nuvaerende arbejdsgiver) saa det er maaske den vej vi skal gaa og saa om et aar eller to tage til DK. Eller maaske skal vi bare bliver herude i Hong Kong.
Egentlig ville vi jo bare helst tilbage til Danmark, koebe os et lille hus, have vores dreng i folkeskole og generelt leve et stille og typisk dansk ”parcelhus-liv”, men saadan skal det aabenbart ikke vaere.

Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 04.11.2010 06:02:40
af fundiver199
Nej den model, jeg har skitseret, burde ikke give afslag. Det er rigtigt, at det er "sikrest" at have arbejdet i det andet EU-land, og desuden har man lidt flere rettigheder efter sin hjemkomst til Danmark.
Men man kan også sagtens udnytte retten til fri bevægelighed som grænsependler, det kræver bare lidt mere dokumentation for ens ophold i det andet EU-land.
Og der er intet krav om, at din familie skal have været hos dig hele tiden, de skal bare slutte sig til dig i Tyskland, før I flytter videre til Danmark. Og det behøver så måske ikke lige at være 2 dage før, I flytter, og I skal også kunne dokumentere at de har været der.
Det er derfor en god ide at søge om opholdskort til din kone og få en kvittering fra de tyske myndigheder på, at de har modtaget en sådan ansøgning. Og herefter kan I så "ombestemmme" jer og spontant beslutte jer for, at I forresten hellere vil bo i Danmark.
Re: Kina -> Tyskland -> Danmark
: 04.11.2010 06:45:50
af krikris
Man kan jo også vende sagen lidt på hovedet
Hvad et det DK kan tilbyde af forbedringer i forhold til jeres families nuværende situation?
Personligt er den eneste grund til at vi valgte DK, at jeg har særbørn fra mit første ægteskab. Så snart de er godt i vej og min mand iøvrigt har fået dansk pas, ender vi nok mere med at være i min mands hjemland end i DK.
DK er ikke et spec rart sted som udlænding i øjeblikket f.eks meget svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet svarende til den udenlanske ægtefælles reele kompetancer, meget lettere den anden vej. Alt har sin pris spec for vores udenlandske ægetfæller, som skal være klar til at begynde helt forfra og bla lære et sprog, som kun 5,8 mill mennesker taler, bare for at få et rengøringsjob.
Egentlig synes jeg jeres ide om London i 2 år var den bedste ide, en god gradvis tilpasning til den europæiske levevis for din kone, og der findes jo masser af gode int. skoler i London.