Permanent dansk opholdstilladelse i England.

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Jørgen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27.10.2010 21:36:06

Permanent dansk opholdstilladelse i England.

Indlæg af Jørgen » 28.10.2010 14:18:11

Kan en person med permanent opholdstilladelse bruge denne til noget i England. Kan der evt. lettere opnås opholdstilladelse i England med en sådan

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3515
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Permanent dansk opholdstilladelse i England.

Indlæg af Kim P. Nyberg » 28.10.2010 14:29:38

I sig selv er det uden betydning, om opholdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Det der har betydning er dels om personen er statsborger i et EU/EØS-land og - hvis ikke - om vedkommende rejser alene.

Hvis vedkommende er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, kan vedkommende frit rejse over grænserne indenfor Unionen. Hvis vedkommende ikke er, skal personen søge britisk visum, fordi Storbritannien ikke er med i Schengen-samarbejdet.

Hvis vedkommende er tredjelandsborger, det vil sige statsborger i et land uden for EU/EØS-området, og har fået et opholdskort eller opholdstilladdelse på baggrund af familiesammenføring, kan vedkommende heller ikke indrejse til Storbritannien på egen hånd, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

En dansk opholdstilladdelse kan ikke bruges til noget i Storbritannien. Med mindre det er et opholdskort, som kan dokumenterer, at man er underlagt retten til fri bevægelighed. Men ved flytning mellem medlemslande, skal der altid efter senest tre måneder søges om opholdskort (residence card).
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Permanent dansk opholdstilladelse i England.

Indlæg af fundiver199 » 28.10.2010 14:42:35

Der er faktisk et EU-direktiv, som sikrer en vis form for fri bevægelighed for borgere fra ikke-EU lande, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i et medlemsland. Men da det er en del af det retslige og indre samarbejde, som hverken Danmark eller Storbritannien deltager fuldt ud i, så tvivler jeg meget på, at dette direktiv kan bruges til noget i den konkrete situation. Så der vil efter alt at dømme være tale om, at vedkommende må søge opholdstilladelse i Storbritannien på lige fod med alle andre, som ikke er britiske statsborgere eller EU-borgere.

Og hvis vedkommende har en nationalitet, hvoraf der kræves visum for at besøge Storbritannien, så skal han eller hun også søge om visum.

Besvar