Vores plan for hurtig Sverigesløsning

[Thomas T]

Min russiske kone og jeg har følgende plan for familiesammenføring, og vil gerne have nogle kommentarer til om det holder:

1: Min kone har fået et 90 dages dansk visum, begyndende den 15. november. I løbet af disse 90 dage vil vi flytte til en lejlighed i Sverige. Vi søger i Malmø, Landskrona, Helsingborg og Lund.

2: Forudsat at vi finder en lejlighed, flytter vi, og jeg registrerer mig i Sverige, hvorefter vi straks søger om opholdskort i Sverige til hende, efter EU-reglerne. Jeg har et arbejde i København, som jeg planlægger at beholde. Dog er det et job hvor jeg selv kan bestemme antallet af timer, så hvis jeg finder et job i Sverige, tager jeg det gerne, og går ned i tid i det danske job.

3: Når opholdskortet foreligger, og vi har boet fast på adressen i Sverige i 3-6 måneder, søger vi om opholdskort i Danmark.

Jeg har et par spørgsmål:

Hvis jeg har et job i Sverige som opfylder timekravet(10-15 timer ugentligt eller mere), bliver jeg så regnet som arbejdstager i et andet EU-land, når jeg samtidig også har haft måske 8 timers ugentligt arbejde i København?

Hvornår er det "sikkert" at flytte tilbage til DK, når man har boet i Sverige som selvforsørgende(vha. job i DK)? Vi håber meget på at få en tidsubegrænset 1. hånds lejebolig, jeg formoder det har noget at sige i denne forbindelse?

Når vi flytter til Sverige og søger opholdskort til min kone, så går jeg ud fra at hun har ret til indrejse i DK så længe hendes danske visum stadig gælder, er det korrekt? Eller bliver visumet annulleret ved ansøgning om opholdskort?

Andet vi skal være opmærksomme på?

[fundiver199]

Hvis jeg har et job i Sverige som opfylder timekravet(10-15 timer ugentligt eller mere), bliver jeg så regnet som arbejdstager i et andet EU-land, når jeg samtidig også har haft måske 8 timers ugentligt arbejde i København?

Ja det burde du gøre. Men vær opmærksom på skattereglerne, hvor din danske arbejdsgiver i den beskrevne situation kommer til at betale svensk arbejdsmarkedsbidrag af hele din løn. Det er ikke så populært hos de fleste arbejdsgivere og kræver givetvis en forudgående aftale, hvis det ikke skal resultere i en fyreseddel.

Hvornår er det "sikkert" at flytte tilbage til DK, når man har boet i Sverige som selvforsørgende(vha. job i DK)? Vi håber meget på at få en tidsubegrænset 1. hånds lejebolig, jeg formoder det har noget at sige i denne forbindelse?

Ja jeres boligform er helt sikkert af stor betydning i den sammenhæng. Se i øvrigt indlægget ”ofte stillede spørgsmål”, hvor svaret på dette spørgsmål for nylig er blevet opdateret i lyset af den strammere praksis, som US tilsyneladende er begyndt at køre med. ÆUG anbefaler nu som udgangspunkt mere end 3 måneders ophold, hvis man hverken er arbejdstager eller jobsøgende.

Men det vigtigste er stadig dokumentationen for ”faktisk og reelt ophold”. Det seneste afslag, jeg har set med begrundelsen manglende ”faktisk og reelt ophold”, vedrører et par, som har boet i Sverige i næsten 12 måneder, men hvor den fremsendte dokumentation var relativt begrænset. F.eks. havde parret kun fremsendt en enkelt huslejekvittering, der var kun fremsendt lejekontrakt for en af de to fremlejede boliger, som parret havde haft, og så videre.

Det ”sikreste” er naturligvis at søge opholdskort, medens man stadig bor i Sverige. Og indtil vi får skabt mere klarhed over US nye og tilsyneladende opstrammede praksis, så er det måske generelt en meget anbefalelsesværdig løsning, hvis man ikke har super travlt med at komme tilbage til Danmark.

Når vi flytter til Sverige og søger opholdskort til min kone, så går jeg ud fra at hun har ret til indrejse i DK så længe hendes danske visum stadig gælder, er det korrekt? Eller bliver visumet annulleret ved ansøgning om opholdskort?

Ja det er korrekt. Din kones visum gælder, indtil det udløber.

[Thomas T]

Tak for dit svar, fundiver.

Jeg har lige et tillægsspørgsmål:

Når vi flytter til Sverige og søger opholdskort til min kone, så går jeg ud fra at hun har ret til indrejse i DK så længe hendes danske visum stadig gælder, er det korrekt? Eller bliver visumet annulleret ved ansøgning om opholdskort?

Ja det er korrekt. Din kones visum gælder, indtil det udløber.

Skal hun indlevere sit pas ved ansøgningen om opholdskort i Sverige? I givet fald, hvordan skal hun så dokumentere at hun har dansk visum?

[fundiver199]

Din kone skal naturligvis ikke aflevere sit originale pas til Migrationsverket, når hun søger opholdskort, hun skal bare fremvise det og aflevere en kopi. Som udlænding er hun tværtimod forpligtet til altid at have sit pas på sig, når hun færdes offentlige steder, så hun kan legitimere sig over for politi og andre myndigheder. Dette gælder indtil, hun får svenske legitimationspapirer, som kan anvendes i stedet. Proceduren omkring ansøgning er beskrevet her:

http://www.migrationsverket.se/info/198.html

[Thomas T]

fundiver: Tusind tak for dit store arbejde her paa forumet.

Et spoergsmaal vedr. jobs i Sverige: Er der nogle jobs i Sverige som ikke godkendes af US, hvis man vil tage ophold som arbejdstager? Jeg mener at have laest at eksempelvis rengoeringsjobs ikke er godt nok, men husker ikke hvor jeg laeste det. Det er nemlig saadan at jeg sandsynligvis vil kunne faa den slags arbejde meget let, og jeg overvejer at goere det for at afkorte vores ophold derovre.

[fundiver199]

Betingelsen for at have været arbejdstager i EU-rettens forstand er alene, at arbejdet ikke havde karakter af et "ubetydeligt supplement". EF-domstolen har afsagt kendelser, hvor 10-12 timers ugentlig arbejde i 8-10 var nok til, at personen havde rettigheder som arbejdstager.

Det er fuldstændig ligegyldigt, hvori arbejdet består, men det er klart, at hvis lønnen eller indtjeningen som selvstændig er 10 kroner i timen i et land, hvor den normale mindsteløn er 100 kroner i timen, så vil man nok sige, at der er tale om "et ubetydeligt supplement". Men et almindeligt rengøringsjob til almindelig overenskomstmæssig løn, det opfylder rigeligt kravene, hvis arbejdstiden mindst er 10-12 timer om ugen.

Omvendt kan en konsulent, som fakturerer sine kunder 1.000 kroner i timen givetvis nøjes med at arbejde mindre end 10-12 timer om ugen, og stadig falde ind under arbejdstagerbegrebet. For tjener man f.eks. 20.000 om måneden ved at arbejde 5 timer om ugen, så er der jo klart ikke tale om et "ubetydeligt supplement".

[MSH]

Betingelsen for at have været arbejdstager i EU-rettens forstand er alene, at arbejdet ikke havde karakter af et "ubetydeligt supplement". EF-domstolen har afsagt kendelser, hvor 10-12 timers ugentlig arbejde i 8-10 var nok til, at personen havde rettigheder som arbejdstager.

I Genc-sagen var den ugentlige arbejdstid 5,5 time.

I princippet findes ingen nedre grænse så længe arbejdsforholdet inkluderer betaling og et egentligt ansættelsesforhold, altså en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Deltids-og sæsonarbejde, vikariater og au-pair arbejde tæller alt sammen med.

Læs evt. mere i EU-kommissionens vejledning om arbejdskraftens fri bevægelighed her:

http://ec.europa.eu/social/BlobServlet? ... &langId=da

[fundiver199]

Jeg mener at have laest at eksempelvis rengoeringsjobs ikke er godt nok, men husker ikke hvor jeg laeste det.

Hvad Thomas mener at have læst er formentlig, at eksempelvis et rengøringsjob ikke er nok til, at en person fra en land uden for EU kan få en arbejdstilladelse i Danmark. Herunder f.eks. en tyrkisk statsborger, som bor med sin danske ægtefælle i Malmø.

Hvis denne tyrkiske statsborger gerne vil gøre rent i Danmark, så må parret bosætte sig i Danmark. Det er det svar, som mange spørgere i forum har fået gennem tiden, og som måske har skabt forvirring hos Thomas, fordi han har fået det blandet sammen med sine egne rettigheder som unionsborger.

[fundiver199]

I princippet findes ingen nedre grænse så længe arbejdsforholdet inkluderer betaling og et egentligt ansættelsesforhold, altså en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Enig. Men da status som arbejdstager giver ret til at modtage sociale ydelser og herunder supplerende bistandshjælp, må der som sagt ikke være tale om et "ubetydeligt supplement".

Hvis en person gennem hele sit ophold har levet 10% af sin egen indtægt og 90% af bistandshjælp, så vil man formentlig sige, at egenindtægten er et "ubetydeligt supplement" og at vedkommende derfor ikke har erhvervet status som arbejdstager.

Men lever man f.eks. 75% af sin egen indtægt og 25% af bistandshjælp, så er arbejdsindtægten ikke et ubetydeligt supplement, og så vil man have status som arbejdstager og dermed være beskyttet imod udvisning. Det er der faldet dom for i en tysk sag.

Tilsvarende er en pensionist, som hygger sig med lidt konsulentarbejde nogle få timer om måneden, og derved tjener 500 kroner, næppe at regne som en arbejdstager men derimod en "person med tilstrækkelige midler".

[Thomas T]

MSH og fundiver199: Mange tak for jeres svar, det er en stor hjælp for os.

Jeg har endnu et par spørgsmål, angående registrering og ansøgning om opholdskort:

Som jeg har forstået det, skal jeg først på Skatteverket og registrere mig som bosat i Sverige, så jeg kan få et svensk personnummer. Det kan tage op til 8 uger før jeg får dette. Er det korrekt forstået at så snart jeg har en kvittering for at have søgt om svensk personnummer, så kan min kone søge om opholdskort på Migrationsverket?

Og: hvad skal jeg/vi medbringe af dokumentation til hhv. Skatteverket og Migrationsverket?

[fundiver199]

Nej det er ikke korrekt forstået. Din kone kan søge om opholdskort 15 minutter efter, at I er ankommet til Sverige. Hun får det så bare ikke udstedt, før du har fået dit personnummerbevis, men myndighederne har jo også 6 måneder til formålet.

Du skal som dansker medbringe en form for ID f.eks. et pas, når du lader dig folkebogføre. Anden dokumentation kan jeg ikke se skulle være nødvendig, men det må andre evt. korrigere, som har prøvet det.

Din kone skal medbringe sit pas og jeres vielsesattest og dokumentation for, at du bor i Sverige. Det kan f.eks. være lejekontrakt, hvis du ikke har fået dit personnummerbevis endnu. Hun skal også medbringe dokumentation for, at du har fået job i Sverige eller råder over midler til at forsørge hende. Altså ansættelseskontrakt og lønsedler m.m.

[anay]

Hej Thomas. Jeg står i en lignende situation som dig. Min kone er også russer og jeg vil være meget interesseret i at høre dine nuværende og kommende erfaringer med de svenske myndigheder og den danske og svenske ambassade i Moskva.

[Rasmus06]

Hej!

Jeg stiller her muligvis et par spørgsmål der muligvis allerede er besvaret andetsteds.

Min kone er Taiwaner. Taiwanere vil meget snart opnå "indrejsevisum" til Europa, dvs. de skal ikke søge visum på forhånd. Har dette nogen betydning for sverigesløsningen?

Hvis hun kommer til Danmark fx. 1. februar, og vi sammen flytter til Sverige 1.marts, så kan hun stadig rejse ind og ud af Danmark (og resten af EU) indtil hendes originale indrejsevisum udløber (90 dage = 1. maj)
Og efter de 90 dage, skal hun blive i Sverige indtil vi føler at vi har boet der længe nok og beslutter at flytte tilbage til Danmark? Og hun kan arbejde i Sverige (fra hvornår), men kun arbejde i Danmark hvis arbejdet har en særlig karakter?

Hvad skal man gøre når man gerne vil tilbage til Danmark? Jeg læste i et andet indlæg at man skal søge opholdskort til Danmark, men vil påskønne en grundigere forklaring af hvordan hele tilbagerejse-proceduren fungerer...

Tak!

[skaanebo]

Når din kones visumfrie ophold er udløbet efter 90 dage, og hun har indleveret en ansøgning om opholdskort i Sverige, så må hun ikke rejse frit til andre Schengen-lande, men skal vente på at få et opholdskort udstedt.

Og hun må kun arbejde i det land, hvor hun bor.

Om at flytte retur til Danmark:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/flyttedk

[Thomas T]

Men det vigtigste er stadig dokumentationen for ”faktisk og reelt ophold”. Det seneste afslag, jeg har set med begrundelsen manglende ”faktisk og reelt ophold”, vedrører et par, som har boet i Sverige i næsten 12 måneder, men hvor den fremsendte dokumentation var relativt begrænset. F.eks. havde parret kun fremsendt en enkelt huslejekvittering, der var kun fremsendt lejekontrakt for en af de to fremlejede boliger, som parret havde haft, og så videre.

Har du eller andre en fornemmelse af hvor meget dokumentation der er nødvendig?

Vores situation lige nu er at vi lejer en lejlighed i 1. hånd, uden tidsbegrænsning. Vi har begge fået svensk personnummer, og vi betaler de fleste indkøb med kreditkort, for at kunne dokumentere vores ophold. Jeg har oprettet svensk bankkonto, fået internetforbindelse, fastnettelefon. Desuden har mine kone været til lægen, hvor vi fik en kvittering for betalingen, og senere fik vi en udskrift fra apoteket vedrørende hendes recept. Vi har begge hhv. pendlerkort og togkort, som vi naturligvis gemmer når de er udløbet.

Min kone går lige nu til engelsk(her i Sverige, forstås), da vi blev enige om at det var det bedste at starte med, så hun står bedre når hun skal lære dansk. Kan det trække i den rigtige retning? I den forbindelse vil jeg også spørge om nogen tror det er en nødvendighed at hun starter til svenskundervisning? Jeg er klar over at det stiller os bedre, men jeg tænker at vi måske står godt nok i forvejen?

Og et sidste spørgsmål: Er det risikabelt at flytte tilbage inden min kone har fået opholdskort?