Side 1 af 2

Min Situation

: 19.10.2010 14:49:27
af cyco94
Hej allesammen, jeg vil gerne starte med at takke de personer som står bag ÆUG og de meget aktive bruger herinde. Jeg har fået meget hjælp fra dette forum og det er jeg meget taknemmelig overfor.

Her er min situation så:
Jeg skal giftes med min kæreste til sommer i Tyrkiet.
Vi har valgt at gøre brug af EU reglerne, bl.a. fordi de danske krav simpelthen er for stramme, urimelige, umenneskelige osv. Desuden er jeg fra Jylland, har ofte haft lyst til at bo i Sverige(pga. økonomiske overvejelser i forvejen), så EU reglerne passer os fint.

Jeg er 23(24 til den tid) og min kommende kone er 24.
Jeg er dansk statsborger og hun er tyrkisk statsborger.
Jeg har planer om at investere i et bostad lige før jeg tager til Tyrkiet(maj-juni) og bliver gift. Jeg har ca. lidt over 100.000DKK. Det burde være mere end nok til en udbetaling på 10%. Regner med at købe en bolig til ca. 6-700.000SEK, 2værelses.

Jeg skal arbejde i KBH som revisortrainee, da jeg til sommer bliver færdig med min HA i alm. erhversøkonomi. Jeg regner med at pendle frem og tilbage vha. tog. Min kone har en bachelorgrad fra et af de bedste universiteter i Tyrkiet (9 Eylül, Izmir). Det uheldige er så at hun er tyrkisklærer, hvilket man ikke rigtig kan bruge til noget her går jeg ud fra.
Hun bor i en by tæt på Izmir, hvor der befinder sig et dansk konsultat, som hun vil søge visum fra.

Her kommer så mine spørgsmål:
1. Kan jeg uden videre med mit dansk pas blive gift med hende i Tyrkiet, eller er der brug for andre papirer?
2. Efter at have fået min adresse i Malmö og er blevet gift med hende i Tyrkiet, kan jeg tage over med hende for at søge visum, eller skal jeg befinde mig i Sverige imens hun søger? (Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at rejse tilbage til Sverige med hende, altså at hun kunne få sit visum mens jeg er der og vi flyver tilbage sammen :D )
3. Hvor lang tid tager det som regel at få et visum, fra den dag man søger? (nogen med erfaringer fra Tyrkiet?)
4. Skal hun lande i Sverige, eller må vi gerne tage flyet til KBH og videre til Malmö derfra?
5. Kan jeg få hendes ubenyttede fradrag fra den dag hun kommer til Sverige eller den dag hun får sit opholdskort?
6. Er det rigtigt at efter 4år, får hun svensk pas og derfor kan vi bare tage tilbage i Danmark som det passer os?
7. Hvilken bank skal jeg vælge til finansieringen af min boliglån? Jeg har Danske Bank pt, nogen som har erfaringer med deres svenske filialer?
8. For en bolig der har købspris på 700.000SEK og jeg laver en udbetaling på 70.000SEK, Avgift på ca. 3000SEK. Hvad vil jeg komme af med månedligt for dette samlet(altså avgift+lån) sådan ca.
9. Regner med at få lavet et afdragsfrit lån, og håber jeg kan bo der som til leje, helst lidt billigere end hvis jeg havde lejet mig ind. Men har jeg forsået det rigtigt at jeg betaler et samlet beløb til banken og de betaler mit avgift? Altså skal jeg ikke både betale avgift og betale af på mit lån?
10. Vil det være svært for mig at få et lån, da jeg er nyuddannet og på tidspunket for mit ønske om lån, vil jeg ikke have nogle lønsedler, men kun en ansættelseskontrakt. Regner med en løn på ca.18-19.000 førs skat.
11. Jeg hører ikke særlig gode ting om Rosengård og tror ikke jeg er så meget for at bo der. Jeg er mest til stille områder. Hvilke områder er bedst/billigst og hvor jeg både er tæt på sprogskolen? (Forresten, hvad er adressen på sprogskolen, kunne ikke finde den?)
12. Kan jeg få nogen penge tilbage af kommunen for de ca.1500DKK et månedskort til toget koster eller er det ud af egen lomme det hele? Hvordan er parkeringsmulighederne ved Malmö Syd og Malmö C?

Forresten vil jeg gerne i kontakt med personer der er i samme båd som jeg. Det kan være rart at have kontakt til personer som går/har gået i gennem de helt samme ting.

Hvis der er nogen flinke mennesker derude som vil svare på mine spørgsmål vil jeg være yders taknemmelig. Jeg takker fordi i har givet jer tid til at læse det her.

Det var alle de spørgsmål jeg havde, ser frem til at høre fra jer :)

Bizim ile ayni durumda olan türklerle yardimlasmak isterim.

Re: Min Situation

: 19.10.2010 15:14:18
af fundiver199
1. Du skal også bruge en civilstandsattest for at blive gift, og den skal sikkert både oversættes og legaliseres. Det må du bede din forlovede om at undersøge i Tyrkiet.

2. Du behøver ikke at være i Sverige for, at din forlovede kan søge visum. Hvis ansøgningen er mangelfuld, er der dog en risiko for, at Migrationsverket vil skrive til dig og bede dig bekræfte, at du venter besøg. Så det er bedst, hvis du får nogen til at checke din post, medens du er væk.

3. Ifølge schengenkodeks skal visum udstedes på højest 15 dage, som dog kan udvides til 30 eller i særlige tilfælde 60, hvis sagen ikke er fuldt oplyst fra start af, således at myndigheden skal bruge tid på at indhente yderligere oplysninger.

4. Hun kan sagtens rejse via Kastrup, men så skal det angives i ansøgningen, at ankomstlandet vil være Danmark.

5. Fradrag overføres mellem ægtefæller for et helt år ad gangen, og det afgørende er, om man har fælles bopæl pr. 31/12 i det pågældende år. Flytter hun ind hos dig 29 december 2010, så kan du få hendes fradrag for hele 2010, selvom I kun har boet sammen i to dage. Men flytter I f.eks. fra hinanden 29 december 2014, så kan du ikke få noget af hendes fradrag for 2014, selvom I har boet sammen 363 af årets 365 dage. Ulogisk men sådan er reglerne.

6. Nej man kan tidligst søge om svensk statsborgerskab efter 5 år i Sverige. Og forinden skal man have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdskort (EU-reglerne). Efter cirka 3 måneder i Sverige har din kone også ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne d.v.s. på samme vilkår som i Sverige. Det kalder vi i ÆUG ”den hurtige sverigesløsning”, hvor den, der fører til svensk statsborgerskab, omtales som ”den lange sverigesløsning”.

7. Det ved jeg ikke. Jeg ville i dit sted indhente tilbud fra flere forskellige banker og vælge det billigste.

8. Det kommer jo helt an på finansieringen f.eks. om du vælger afdragsfrit lån og om du vælger lån med fast eller variabel rente. På www.rd.dk kan man beregne udgiften til et dansk realkreditlån, og selvom låneformerne er anderledes i Sverige, så er det tal, som kommer ud af en sådan beregning, nok ikke helt misvisende.

9. Det lyder mærkeligt. Jeg vil tro, at det er beboerne selv, der betaler den månedlige afgift til bostadsretsforeningen. Sådan fungerer det i hvert fald i danske ejer- og andelsforeninger.

10. Det er svært at sige. Umiddelbart vil jeg tro, at du godt kan låne til en relativt billig bostadsret i den situation, du beskriver, når du har til hele udbetalingen selv, da det jo er et ret sikkert lån, og din fremtid desuden ser fornuftig ud. Men en bank vil naturligvis kigge på hele din økonomi d.v.s. både budget og evt. gæld, som du måtte have til anden side. At være forsikret i A-kasse giver alt andet lige en højere kreditværdighed.

11. Det må ”svenskerne” i forum hellere svare på.

12. Nej men du kan få et transportfradrag i din danske indkomstskat, når du pendler til arbejde.

Re: Min Situation

: 19.10.2010 15:21:05
af mh1
Svar på nogle af dine spørgsmål:
1. De papir du skal bruge i tyrkiet er følgende
a) Fødsels-/dåbsattest, få udstedt en ny, det er gratis
b) Apostillestempel på den (se hvad det er for en fisk på http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/ ... postillen/)
c) Oversættelse af fødsels-/dåbsattest til tyrkisk (på http://www.turkishembassy.dk/cms/index. ... te-options finder du link til liste over autoriserede translatører i DK)
d) Civilstands- (ægteskabs)attest fra kommunen
e) Apostillestempel på den
f) Oversættelse af civilstandsattest til tyrkisk
g) Pas
h) Lægeattest (billigst at få lavet i Tyrkiet, din forlovede skal også have en, så I kan sammen gå til lægen og få lavet de relevante prøver).

Du kan vælge at få papirerne oversat I Tyrkiet, afhængigt af hvor din forlovede bor. Nogle steder er det temmelig svært at finde nogen, der kan oversætte fra dansk, men du kan bede om at få attesterne på engelsk, som det er noget lettere at finde oversættere til.

2+3. Både visum efter EU-regler og efter svenske, nationale regler kan tage flere uger at få, så det afhænger jo af hvor lang ferie/honeymoon du har, om i kan rejse sammen.
4. Med et visum til Schengen må man godt mellemlande i andre Schengenlande, men man skal huske at skrive mellemlandings-landet som første indrejseland i sin visumansøgning.
5. Evt. ubenyttet fradrag kan fås fra den dag, man ankommer.
6. NEJ!

Da der er tyrkisk-uddannelse på Københavns Universitet, er der da mulighed for at din forlovedes uddannelse kan bruges til noget der. Men det afhænger jo af om hun kan andre sprog, da undervisningssproget som udgangspunkt er dansk.

Re: Min Situation

: 19.10.2010 15:56:15
af skaanebo
Ang. svensk statsborgerskab, så kan statsløse personer søge og få svensk statsborgerskab allerede efter 4 år i Sverige, hvis de forinden har fået PUT (ikke ved brug af EU-regler). Men da din kæreste er tyrkisk statsborger, er det jo ikke relevant for jer.

Nogle af de mest eftertragtede og dyreste boligområder i Malmö hedder fx Slottsstaden, Västra Hamnen, Kirseberg, Ribersborg og hele Västra Innerstaden. Der er en klar sammenhæng mellem pris og beliggenhed, herunder om det er rolige kvarterer eller socialt belastede kvarterer. Du kan få et overblik fx på hemnet.se

Husk i øvrigt at citytunnelen åbner midt i december og dermed kommer der nye stationer, hvis man skal pendle til København med tog. De nye stationer hedder Triangeln og Hyllie, og Malmö Syd Svågertorp bliver en pågatågsstation, dvs. her stopper øresundstogene ikke længere.

Din kæreste kunne måske søge job som modersmålslærer i tyrkisk i Sverige? Der er jo mange indvandrere fra Tyrkiet, og modersmålsundervisning tilbydes alle vegne i Sverige.

Re: Min Situation

: 19.10.2010 17:07:20
af cyco94
Jeg takker rigtig mange gange for alle jeres svar :)

@mh
Puha, det var godt nok mange papirer der var nødvendigt. Troede slet ikke der vil være brug for så meget i forbindelse med at blive gift i udlandet. Tror hellere jeg må få dem oversat inden jeg tager afsted, så slipper jeg nemlig for overhovedet at tænke på det dernede.
Jeg håber dog det hele kan gøres herfra Jylland, således at jeg ikke skal køre frem og tilbage til Kbh for dette. Jeg er pt. separeret fra min tidligere kone og vi kan tidligst blive skilt februar2010(min. 6 måneders separation er nødvendingt). Vil det være et problem?

Er lægeattesten nødvendig? Hvis den kun skal bruges i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet i Tyrkiet, tror bare det er noget jeg vil få lavet dernede.

@fundiver199
2. Hvad kunne evt. mangle? Jeg skal jo være ved siden af hende imens hun søger og de kan jo se mig og ved jo at jeg er hendes ægtemand fra Sverige.

6. Jeg vælger den korte løsning, men har bare intet imod at bo i Sverige fast i en periode. Hvis jeg dog mod mine egne forventninger ikke bryder mig om Malmö, kan jeg jo altid bare lytte tilbage til DK, efter min. 10uger(hvis jeg ikke husker forkert).
Hvornår kan man søge om permanent opholdskort til hende i Sverige?(Ved egentlig ikke engang hvad vi overhovedet skal bruge det til, men spørger lige alligevel:))

9. Det jeg har oplevet på hemnet.se er at man kan foretage beregninger på boliglån, ved de forskellige boligannoncer.

Se f.eks. dette link, som jeg kom til via. en tilfældig boligannonce i Malmö.
http://webpack.sfd.se/wpBoendeKalkyl/Pa ... indow=True

Under "Månadskostnad" er afgiften medtaget. Men den betaler jeg vel ikke til banken og de taler den til foreningen. Går udfra at jeg betaler til både banken og foreningen hver for sig månedligt.


@skaanebo
Din kæreste kunne måske søge job som modersmålslærer i tyrkisk i Sverige? Der er jo mange indvandrere fra Tyrkiet, og modersmålsundervisning tilbydes alle vegne i Sverige.

Det kunne bare være guld og god ide btw. Det må jeg da lige undersøge. Men er der mange tyrkere i Malmö? Og udbredt med modermålsundervisning i Malmö på tyrkisk i forvejen?

Re: Min Situation

: 19.10.2010 18:51:21
af mh1
@ cyco94, JA lægeattesten er et absolut krav. Få den dernede, dels ved de jo lige præcis hvilke ting du skal testes for, dels er det billigere og du sparer en oversættelse.

Du kan ordne apostille-påtegningen via post, det er beskrevet på det link til UM, jeg sendte i første indlæg.

Mht. at du skal skilles, så er det jo netop for at sikre sig at man er fri til at gifte sig, at man skal medbringe en civilstandsattest. Har du den, er der ikke noget problem. Husk på sagsbehandlingstiden på statsforvaltningen, når du planlægger det nye bryllup.

Re: Min Situation

: 20.10.2010 07:20:31
af fundiver199
2) Der kan f.eks. mangle det invitationsskema, som du skal udfylde, eller det kan være udfyldt ufuldstændigt og mangelfuldt, eller måske kan det blive væk under sagsbehandlingen, så Migrationsverket er nødt til at bede dig om at udfylde et nyt.

6) Tidsubegrænset opholdskort kan og skal man søge efter 5 år, når det oprindelige opholdskort udløber.

9) Også i danske boligannoncer er det normalt, at man for lejligheder angiver den såkaldte netto- og bruttohusleje, som både består af udgifterne til lån og den månedlige afgift til boligforeningen. Men det betyder naturligvis ikke, at det er kreditforeningen, som betaler afgiften til boligforeningen. Det er blot tænkt som en hjælp til folk til at få overblik over, hvad de kommer til at sidde for hver måned, så de bedre kan vurdere, hvad de har råd til at købe.

Re: Min Situation

: 20.10.2010 11:42:24
af cyco94
@fundiver199

Det invitationsskema du omtaler, hvor finder jeg det? Hvad gør jeg helt praktisk får at få min kone herop?

1. Udfylder Invitatiosskema og aflever det inden jeg tager på ferie
2. Hun søger visum derefter fra Tyrkiet

Sådan? Andet der skal gøres?

Re: Min Situation

: 20.10.2010 11:59:52
af skaanebo
Malmö kommune har statistik over alt, fx også over hvilke nationaliteter der er repræsenteret i de forskellige bydele. Det kan man blive meget klogere på ved at læse om her:

http://www.malmo.se/Kommun--politik/Om- ... grund.html

Der findes fx 1900 personer i Malmö, som er født i Tyrkiet. Og 39% af befolkningen i Malmö har en udenlandsk baggrund i dag.

Re: Min Situation

: 20.10.2010 12:14:24
af fundiver199

Re: Min Situation

: 20.10.2010 12:46:21
af cyco94
@fundiver199

Jeg har kigget på det link du har sat ind. Jeg kan se at der bliver spurgt ind til min indkomst(eftersom jeg skal forsørge hende), vil det være et problem at jeg først påbegynder mit arbejde august/september og dermed ikke har et arbejde på tidspunktet for ansøgningen?

I hvor god tid skal jeg sende ansøgningen til Migrationsverket? Kan jeg sende den f.eks. 2 uger før hun søger visum i Tyrkiet?

Ved ansøgningen er der spørgsmål der spørger indtil længden og formålet med opholdet. Er det ok at forklare at ansøgningen er sendt med henblik på med det samme at søge opholdskort når personen kommer til Sverige.? Eller skal man lade som om at der bare er tale om et besøg?

Re: Min Situation

: 20.10.2010 13:27:53
af mh1
Jeg tror du misforstår noget - du skal sende invitationsblanketten til din kone, eller tage den med til hende. DU kan ikke søge noget som helst for hende, det skal hun selv gøre, og i kan ikke søge før i er blevet gift, da i jo ikke er samlevende nu.

Det du skal sørge for er at have en bolig og være blevet folkeregistreret i Sverige, og få et personnummerbevis med 'ändemål inbjudan', som hun skal bruge til sin visumansøgning, samt give hende invitationsblanketten.

Din kone skal søge via det svenske konsulat, og i sin ansøgning skal hun oplyse:
• Hvorfor hun vil til Sverige (for at slutte sig til dig)
• Hvor længe hun vil blive i Sverige (de 3 mdr. visum bliver udstedt til, man kan ikke få et særligt visum til ophold)
• Hvordan hun vil forsørges sig i Sverige (det sørger hendes mand = du for)
• Hvilken slags pas hun har och hvor længe det er gyldigt
• Hvor hun vil rejse hen efter besøg i Sverige (bare skriv hjem til Tyrkiet)
• Om hun har tilladelse til indrejse i det land skal til efter at have været i Sverige (Ja, for det er jo hjemlandet).

Hun skal vedlægge:
• 2 pasfotos, højst 6 mdr. gamle
• blanket Bilaga D , nr 201031 (familjebilagan).
• blanket Bilaga E, referentbilagan (inbjudan)
• personbevis med rubrikken "inbjudan" for den, der inviterer (dig).
andre dokumenter, som ambassaden kan kræve.

+ ansøgning om schengen visa

HUSK at gøre udtrykkeligt opmærksom på at i søger via EU-regler, selv om der ikke er et særligt visum til det. Der er nemlig visse betingelser, som skal opfyldes hvis man søger almindeligt turistvisum, men som ikke skal, når man søger visum til familiesammenføring efter EU-regler.

Re: Min Situation

: 20.10.2010 13:35:20
af cyco94
HUSK at gøre udtrykkeligt opmærksom på at i søger via EU-regler, selv om der ikke er et særligt visum til det. Der er nemlig visse betingelser, som skal opfyldes hvis man søger almindeligt turistvisum, men som ikke skal, når man søger visum til familiesammenføring efter EU-regler.

Hvordan skal vi gøre dem opmærksomme på dette? Ved at sige det mundligt når ansøgningen afleveres i Izmir?

Jeg har været inde og læse omkring hvad der behøves af papirer når man skal besøge et familiemedlem i Sverige.
Se evt. link: http://www.swedenabroad.com/Page____33557.aspx

Her står der:
A visa does not provide automatic permission to enter into the Schengen Area. It is up to the border control authorities to decide on the entry. It is therefore important that you, at the border, can present documents showing, for example, return ticket, insurance, means of support and invitation.

Tror i alt dette er nødvendigt? Eller kan det gå foruden?

Re: Min Situation

: 20.10.2010 13:52:47
af cyco94
@mh

Forresten kom jeg til at tænke på at jeg på det tidspunkt skal giftes allerede har adresse i Sverige. Fødselsattest, civilstandsattest og alt det som skal bruges i forbindelse med vielsen i Tyrkiet, skal det ikke være fra Sverige? Eller er det ligegyldigt når jeg er dansk statsborger?

Re: Min Situation

: 20.10.2010 14:20:39
af mh1
JA, sig til dem, der modtager ansøgningen, at i søger efter EU-regler, skriv også gerne et brev og læg ved - er du i øvrigt sikker på at man kan søge i Izmir? tjek lige for svenske konsulater og hvad for tjenester, de udfører, meget er ændret lige netop i år.

Det er lige præcis betingelserne om returbillet, rejseforsikring (som det nu alligevel er MEGET fornuftigt at tegne) og en tung tegnebog, som IKKE kan stilles, når man bruger EU-reglerne til familiesammenføring. Rejser i sammen er invitation jo selvsagt dybt overflødig :P
Fødselsattesten skal du have fra Danmark, det er jo der du er født, og på et dansk dokument kan du kun få dansk apostille. Civilstandsattesten kan det måske været bedst at få i Sverige, afhængigt af hvor længe du har boet der, før du rejser til Tyrkiet for at blive gift. Sverige er også et apostille-land, så papirer du får derfra skal have apostille fra Sverige, fra den nærmeste notarius publicus (du finder den ved at google notarius publicus x-by).