Side 1 af 1

Hvad gør jeg

: 04.10.2010 13:50:03
af Afrika
Hej,

Så er jeg tilbage igen, jeg takker mange gange for alt den hjælp jeg hidtil har fået... Nu er situationen således at jeg er kommet tilbage til Danmark og har efterladt både konen og børnene i Afrika, kan de komme til Danmark inden jeg flytter ud af Danmark for så at finde noget at bo i og derefter flytter hun med mig tilbage efter at de 10 uger er gået? Hun har multivisa til EU(Danmark). Hvordan gør jeg? Jeg er førtidspensionist, så jeg kan jo ikke sige at jeg er rejst ud af landet for at finde noget arbejde? Er der en nemt måde på at komme igennem dette her på?

Afrika

Re: Hvad gør jeg

: 05.10.2010 10:24:11
af fundiver199
Ja naturligvis kan I gøre som beskrevet, det er der ikke noget i vejen for. Men nej der findes ikke nogen ”nem måde” at gøre det på. Og da du som førtidspensionist jo ikke arbejder, så vil jeg nok i jeres tilfælde anbefale et ophold af mindst 4 måneders varighed, samt at din kone både søger og opnår opholdskort i det land, som I er flyttet til, før I overvejer at søge i Danmark. Der vil nemlig formentlig være stor risiko for, at et ophold på kun 10-12 uger bliver stemplet som et ferieophold og ikke en reel flytning, men mindre du har købt en bolig i det pågældende land eller lejet en bolig på tidsubegrænset kontrakt.

Overvej også at søge i Danmark, medens I stadig bor i det andet land, og sørg naturligvis for at samle dokumentation for, at du faktisk har opholdt dig i landet, f.eks. ved at betale dagligvareindkøb og regninger med kreditkort, oprette telefon med abonnement og bruge den, oprette lokal bankkonto og bruge den, og så videre. Og overvej også at flytte lidt længere væk fra Danmark end bare lige over på den anden side af Øresund, da dette ligeledes vil medvirke til at tilbagevise en evt. mistanke om proformaadresse.

Re: Hvad gør jeg

: 05.10.2010 10:44:28
af Afrika
ok, mange tak for svaret, jeg er blevet meget kloger, det sidste spørgsmål er, hvis jeg nu flytter til spanien og bosætter mig der i et godt stykke tid( 4 måneder), mens jeg søger ophold til mig og konen, kan hun være i Afrika mens jeg søger ophold til hende efter EU-regler, og børnen har jo dansk Pas, hvad gør de, følger de med moren eller er det mig som skal rejse med Dem til Spanien?

Re: Hvad gør jeg

: 05.10.2010 11:13:21
af fundiver199
Din kone skal nå at slutte sig til dig, medens du stadig bor i Spanien, og herefter skal I sammen flytte til Danmark. Men der er ikke noget krav om, hvor længe din kone skal have boet i Spanien, så det er helt op til jer, om hun helst vil tilbringe tid i Spanien eller i Afrika. Hun kan formentlig godt søge spansk opholdskort på en ambassade i Afrika og vente med at rejse til Spanien, indtil det er udstedt, men det må I spørge de spanske myndigheder om.

Børnene er jo ikke noget problem, de er danske statsborgere og kan derfor rejse rundt i Schengen fuldstændig som de lyster. Så det er jo helt op til jer, om I vil lade dem være sammen med deres mor eller deres far, eller om hele familien skal rejse til Spanien samtidig. Alt det siger EU-reglerne intet som helst om, I har jo en ret til at bo i Spanien, hvis du kan forsørge din familie via din førtidspension, så præcis hvordan I benytter jer af den ret, det er der ikke nogen, der kan blande sig i.