Side 1 af 1

Flytte fra Sverige til DK

: 23.09.2010 20:18:02
af carsten76
Hej forum

Først vil jeg beklage hvis der findes poster der beskriver de samme udfordringer som jeg står med. Grundet nogle alvorlige personlige problemer overvejer min kone og jeg at flytte tilbage til DK, men jeg er simpelthen usikker på om hun kan få ophold, og selv er jeg så stresset at jeg har svært ved at finde hoved og hale i det hele.

Situationen er således.

Min kone er ikke fra EU.

Vi blev gift i DK i 2000, og flyttede til sverige i 2006, for at få råd til egen bolig og prøve noget nyt. Min kone havde en DK opholdsstilladelse dengang, kan ikke huske om den var permanent.

Jeg har arbejdet i DK siden 2004, og har et godt job, så økonomisk er det ikke det store problem. Min kone har ikke haft arbejde grundet sygdom, hverken i dk eller se.

Vi er midt i 30erne

Nu vil vi gerne tilbage til DK, men hvordan står vi, og hvordan er vores chancer?

Jeg vil jo nødigt til at sælge vores lejlighed i Sverige før vi ved om hun kan få en opholdsstilladelse, men kan man søge om ophold før man har en adresse i DK?

På forhånd tak for hjælpen

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 23.09.2010 20:53:23
af skaanebo
Hvis I ikke inden for de sidste tre måneder før ansøgningen har modtaget nogen form for socialhjælp i Sverige, så kan I jo gøre brug af EU-retten ved tilbagevenden til Danmark. Læs http://www.aegteskabudengraenser.dk/jeg ... igeslesvig om at flytte retur fra Sverige til Danmark og følg de links, der gives der.

I kan søge om et dansk opholdskort til din kone, mens I stadig bor i Sverige og vente med at flytte, indtil det er bevilget, hvis I er usikre på, om I opfylder de danske krav. Bolig skal så blot være ordnet inden for seks måneder efter, at forhåndstilsagnet fra US er givet.

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 23.09.2010 21:10:20
af carsten76
Tusinde tak for svaret. Nej vi har ikke modtaget nogen form for sociale ydelser.

Vil det så sige at den ligger til højrebenet, eller der i det mindste er god chancer?

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 23.09.2010 21:51:37
af skaanebo
Ja, umiddelbart burde der ikke være nogen problemer i det, når I har boet så længe i Sverige. Og fordelene ved at komme under EU-reglerne er jo meget kontante: Din kone får et 5-årig opholdskort, der derefter gøres permanent, og hun undgår at skulle igennem diverse prøver, ligesom du undgår at skulle stille en bankgaranti.

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 24.09.2010 05:44:22
af carsten76
Kæmpestort tak Skaanebo!

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 24.09.2010 07:01:30
af skaanebo
Nu ved jeg ikke, om I har tænkt på det, men din kone kan jo også søge om svensk statsborgerskab, når hun har boet 5 år i Sverige, dvs. til næste år. Og svensk statsborgerskab kunne jo give nogle fordele, ligesom Sverige jo tillader dobbelt statsborgerskab ved naturalisation. Men det er jo op til jer, hvad I synes er vigtigst.

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 24.09.2010 08:59:00
af fundiver199
Ja har man allerede boet 4 år i Sverige, så er det da umiddelbart lidt tosset ikke at tage et enkelt år mere, så ikke-EU borgeren kan blive svensk statsborger. Ved flytning til Danmark starter uret jo helt forfra, og der går 5 år, før opholdskortet kan gøres tidsubegrænset. Og herefter er adgangen til statsborgerskab desuden vanskeligere end i Sverige, og Danmark tillader ikke dobbelt statsborgerskab.

Men hvis det er altafgørende at flytte til Danmark lige her og nu f.eks. af jobmæssige årsager, så er det fuldstændig lige ud af landevejen, der er overhovedet intet problem i det. I skal bare kunne dokumentere, at I faktisk har boet i Sverige. Men efter 4 år har I vel en permanent bolig, og så anser US jo kravet om dokumentation for faktisk og reelt ophold for at være opfyldt umiddelbart. D.v.s. uden at der behøver fremlægges al mulig anden dokumentation som dem, der har boet 3 måneder til fremleje er nødt til at gøre.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm

2. Reelt og faktisk ophold

Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

For at et familiemedlem til en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, har ret til ophold efter EU-reglerne, er det bl.a. en betingelse, at den danske statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i det EU/EØS-land, hvor han/hun f.eks. har arbejdet.

Kravet om, at den danske statsborger skal have haft et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land betyder, at der skal være tale om en faktisk og reel flytning til landet. Flytningen skal være en realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse.

Herudover opfylder en dansk statsborger, som har haft fremlejet et værelse eller har været tilflyttet en c/o adresse hos slægtninge eller bekendte for en kortvarig periode, som udgangspunkt ikke kravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.

Til forskel herfra opfylder en dansk statsborger, som har haft et længerevarende ophold i en lejelejlighed på grundlag en tidsubegrænset lejekontrakt eller i en bolig, som pågældende har købt, umid-delbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold.

Der vil dog skulle foretages en konkret og individuel vurdering af samtlige konkrete omstændigheder i sagen, hvor ovennævnte forhold skal indgå.

Re: Flytte fra Sverige til DK

: 25.09.2010 08:18:22
af carsten76
Tusinde tak for svarene skaanebo og fundiver.

De 5 år i sverige er overvejet, absolut, men der er andre faktorer der spiller ind.

Tak for jeres hjælpsomhed og venlighed