Side 1 af 1

Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 17.09.2010 10:56:29
af JDM
Jeg læst de forskellige tråde jeg kunne finde og været inde på diverse ambassade/konsulat sider og har nu et par spørgsmål som trænger sig på.

Først og fremmest, kan min filippinske kone få EU opholdskort til Sverige inden hun tager til landet? Der er nemlig på blanket 145011 "Application for residence card", fra migrationsverket, en rubrik der spørger om man er i Sverige, og i så fald at angive datoen man ankom.
Det må vel betyde at man kan få opholdskort før man kommer til landet.

Spørgsmålet, hvis det er rigtigt, er så hvordan man søger om det?
Sverige har ikke længere nogen ambassade i Filippinerne. Man skal derfor gennem den svejtsiske ambassade for diverse anliggender. Men, rent praktisk, hvordan gør man? Skal min kone til denne ambassade for at søge om kortet, og hvordan klares det egentligt? Eller skal jeg, efter jeg har slået mig ned i Sverige, søge for hende mens hun stadig er i Filippinerne?

Grunden til disse spørgsmål er at der på blanketten "Revised Checklist VISIT" fra den svejtsiske ambassade står som note: "*If you are in possession of a valid residence card / permit for any SCHENGEN state, then you do not need a visa to enter Switzerland / Liechtenstein / Schengen states."

Det er jo guld værd at skulle slippe for endnu en visaansøgning hvis det er muligt at få opholdskortet først og så simpelthen komme ind i landet på det. Indirekte, i følge blanket 145011 er dette jo muligt, men der står bare ikke hvordan det gøres.

Jeg ville ringe til den svejtsiske ambassade og spørge, MEN de har ingen åben telefon og tager kun mod folk som har aftale. Forhåbentligt er der nogle kloge hoveder her der har de rigtige svar :)

Re: Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 17.09.2010 11:53:01
af skaanebo
Det er kun din filippinske kone, der kan søge om et opholdskort. Du kan ikke søge for hende. Men hun kan sagtens søge om et opholdskort, inden hun rejser til Sverige. Hun kan også bare få udstedt et gratis visum til Sverige (Schengen-visum) og søge om et opholdskort, når hun er ankommet til Sverige. Så økonomisk gør det ingen forskel. Men det kan naturligvis være en fordel at have et opholdskort straks, man ankommer, så man ikke skal gå og vente på at få det udstedt, og dermed kan dokumentere sine rettigheder til fx sundhedsvæsen og ret til at arbejde umiddelbart.

Og ja, ansøgning om enten visum eller opholdskort sker nu hos det svejtsiske ambassade i Manila.

Re: Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 17.09.2010 13:44:08
af JDM
Takker for svaret.

Det vil sige at hun blot skal indlevere blanket 145011 og de nødvendige support dokumenter der følger den blanket på den svejtsiske ambassade og at de så sender det videre til migrationsverket? Og at de så udleverer kortet til hende i Manila når det er parat?

Undskyld hvis jeg spørger om det åbenlyse :)

Re: Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 17.09.2010 13:55:50
af skaanebo
Ja, sådan vil den normale procedure være. Men det er jo bare at spørge ambassaden, hvis der er noget, I er i tvivl om.

Husk at din ægtefælle skal have en kopi af dit svenske personbevis med på ambassaden, ligesom naturligvis jeres vielsesattest. Og jeres ægteskab bør være registreret i det svenske folkeregister.

Re: Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 18.09.2010 11:33:36
af JDM
Det virker ret lige ud af vejen og det er jo beroligende.
Er også meget glad for at det bliver den svejtsiske ambassade og ikke den norske da der efterhånden er mange skrækhistorier om den.

Tak igen!

Re: Et par spørgsmål om sveriges løsningen

: 19.09.2010 09:08:03
af fundiver199
Jeg kan ikke se, hvorfor det er så vigtigt at "slippe for en visumansøgning", når visum skal udstedes gratis og i løbet af højest 4 uger. Din kone kan godt søge opholdskort fra Filippinerne, men I risikerer jo, at hun så kommer til at sidde på Filippinerne og vente på det i op til 6 måneder. Og så var det måske rarere, om I kunne tilbringe de 5 af de 6 måneder sammen i Sverige???

Men det er selvfølgelig helt op til jer, og hvis din kone alligevel først er klar til at flytte om 3-6 måneder, så er det måske en meget god idé at få afsluttet papirarbejdet med det samme.

En ansøgning om opholdskort kan jo også blive færdigbehandlet på langt mindre end 6 måneder, hvis sagen er klar, og det gælder vel uanset, hvor den indleveres.