Side 1 af 1

DK regler til EU regler & studerende?

: 16.09.2010 20:51:50
af ADEE
Kære ÆUG forum,
Jeg her brugt mange timer på at læse i dette fremragende forum, og er nu selv kommet i en situation hvor jeg må bede om hjælp.

Min kone er fra Armenien og jeg er pære dansk. Vi har været gift i lige over 1 år. Hun er over 24 og jeg er lige blevet 24. Vi har boet udenfor EU det sidste år og indsendte vores ansøgning om familiesammenføring efter danske regler i foråret i håbet om en 3 måneders sagsbehandling. US havde fortalt at vi kunne indsende ansøgningen 6 måneder før jeg blev 24 så det gjorde vi, i håbet om at kunne vende tilbage til DK.

Vi fik brev tilbage hvor de forventede at have vores sag klar indenfor 7 måneder (engang i december), fordi de liiiiige havde glemt at fortælle os at det altid tager 7 måneder når man indleverer inden en af parterne er blevet 24. Derfor måtte vi lægge andre planer for at kunne blive sammen. Tyskland blev svaret og jeg studerer nu et udvekslingssemester i Berlin, min kone kom i lørdags og i dag fik vi hendes opholdskort ved første besøg hos Ausländerbehörde :) :)

Vi er lige blevet kontakt af US og de siger nu god for vores ansøgning om FS efter danske regler, såfremt vi stiller bank garantien. Vi har snakket med vores bank og de kan godt give garantien. Her kommer vores dilemma så: Da vi allerede er etablerede I Tyskland og ikke ønsker at rejse tilbage til DK nu, samt den øgede frihed I EU reglerne er attraktive for os, ønsker at søge efter EU reglerne i stedet – når vi vender hjem til DK til foråret. Men da US allerede siger god for ansøgningen føler vi os dog lidt nervøse ved at skulle skifte nu hvor vi næsten har opholdstilladelsen.

Vi har tre spørgsmål:
1. Hvis vi for FS gennem EU-reglerne så kan jeg forstå vil min kone få permanent opholdstilladelse efter 5 år. Hvis vi indenfor den periode bor 1 år i udlandet, vil det så betyde at hun får permanent opholdstilladelse efter d. 6. år fra indrejse i DK?

2. Hvordan skal vi håndtere at gå fra vores nuværende situation til at søge efter EU reglerne? Skal vi trække den nuværende FS ansøgning tilbage eller skal vi fortælle US at vi senere vil søge efter EU reglerne i stedet eller noget helt 3.?

3. Jeg har prøvet at læse meget om EU reglerne og har fundet frem til der kan være specielle situationer omkring studerende. Er der nogen risiko for afslag på FS gennem EU reglerne på baggrund af jeg er studerende?

Lidt ekstra info: Jeg er studerende og min kone har pt. Ikke noget arbejde. Jeg vil vende tilbage til Danmark som studerende på sidste semester af min uddannelse. Vi er klar over at min kone ikke vil kunne få SU hendes første 2 år i DK, hvis hun vælger at blive studerende.

De er specielt de følgende beskrivelser der bekymrer mig. Taget fra viewtopic.php?f=7&t=3705

* Er du studerende, d.v.s. læser du i det EU-land, hvor I har bosat jer, kan du opfylde forsørgelseskravet alene ved at underskrive en erklæring. Flytter I senere til Danmark, så skal du du råde over "tilstrækkelige midler" på lige fod med dem, der f.eks. boede i Sverige som grænsegængere.

Du kan også opfylde kravet om at råde over tilstrækkelige midler ved at have formue, eller ved at nogen forpligter sig til at understøtte dig økonomisk. Det afgørende er således ikke, hvor dine midler kommer fra, men alene at du har dem.


Jeg håber der er andre i vores situation der allerede har fået FS gennem EU reglerne.

Mange hilsner fra Tyskland,
Andreas

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 17.09.2010 02:34:36
af Kim P. Nyberg
Idet du nu bor i Tyskland, og du forhåbentlig har fået et registreringsbevis af de tyske myndigheder, kan du og ægtefællen frit rejse til Danmark og bosætte jer her, såfremt du opfylder betingelserne for studerende.

Det med tilstrækkelige midler kan opnås ved at have et job ved siden af studiet, og hvor din samlede indtægt kan give jer tag over hovedet og mad på bordet.

Når man benytter EU-reglerne til at flytte på tværs af grænser, kan man enten indsende ansøgning om opholdskort på forhånd eller man kan flytte uden at spørge nogen, og derefter indenfor tre måneder indgive ansøgningen.

Hvis I oplyser din ægtefælles udlændingenummer, som hun har fået eller vil få i forbindelse med ansøgningen efter danske regler, når hun søger om dansk opholdskort, så slettes den første ansøgning automatisk.

Ja, hvis man flytter fra et EU/EØS-land til et andet, starter fem års perioden forfra. Et år i Tyskland kan således ikke i den henseende bruges til noget i Danmark.

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 19.09.2010 08:50:46
af fundiver199
Den opholdstilladelse, som din kone har fået, bortfalder helt automatisk, hvis du ikke stiller bankgaranti inden for én eller anden tidsfrist. Så I behøver ikke foretage jer noget, men omvendt kan det jo ikke skade, at din kone skriver et kortfattet brev til US om, at hun ikke ønsker at benytte sig af den opholdstilladelse, hun har søgt og fået.

Og sagen har naturligvis ingen som helst betydning for en ansøgning om opholdskort efter EU-reglerne. Hvis du søger en stilling på Københavns Universitet er det jo også komplet irrelevant, at du tidligere har søgt en stilling på RUC, fået den tilbudt og sagt nej tak.

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 20.09.2010 23:22:31
af ADEE
Hej Kim og fundiver,
Mange tak for jeres svar, det har hjulpet med at kaste lidt mere lys over sagen. Jeg har et par ekstra opklarende spørgsmål som jeg håber i eller andre også kan hjælpe med.

Kim: Ved du om US har en definition af hvor meget "tilstrækkelige midler" er, I Tyskland har de beløbsat det til 650 EUR pr. md., hvor en 3. person kan stille garantien gennem en såkaldt Verpflichtungserklärung. Eksisterer noget lignende i DK? Kan SU regnes med i "tilstrækkelige midler"?

Mht. at bo i DK i 5 år for at få permanent opholdstilladelse, så er der ved alm. familiesammenføring mulighed for at være ude af landet i op til 6/12 måneder i forbindelse med eget eller ægtefællens arbejde/studier. Er dette også gældende at opholdstilladelse gennem EU reglerne? Vi ønsker nemlig at tage 1-2 semestre i udlandet i forbindelse med videre studier, og så er det ærgerligt hvis de 5 år tælles forfra når vi vender tilbage.

Så der skulle ikke være noget problem i at vi sammen rejser til DK inden min kones opholdskort til Tyskland udløber og vi så søger om FS gennem EU reglerne fra DK?

Hvor lang er sagsbehandlingstiden på opholdskortet når vi vender tilbage fra Tyskland? Her nede fik vi det samme dag som vi ansøgte - en proces på bare 4 timer.

Igen tak for jeres gode råd og erfaringer, jeg beklager de mange spørgsmål men håber I forstår os :)

MVH Andreas

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 21.09.2010 10:20:32
af Kim P. Nyberg
Myndighederne har en frist på maksimalt seks måneder til at behandle en ansøgning om opholdskort - uanset hvilket land indenfor EU/EØS det drejer sig om. Tiden regnes fra det tidspunkt, hvor I afleverer ansøgningen. Flytter I til hovedstadsområdet, skal skemaet afleveres direkte til Udlændingeservice. Flytter I til provinsen, kan skemaet afleveres hos nærmeste politi.

"Tilstrækkelige midler" vil altid være en elastik. Nogle har en højere husleje/andre udgifter i øvrigt end andre. Hvis du kan dokumenterer, at den indtægt DU oppebærer er nok til at leve et anstændigt liv, er det i princippet nok. Alt hvad du har, der kan bruges til at dokumenterer det (kopi af kontoudtog fra banken, årsopgørelser fra skattevæsenet, kopier af diverse boner fra dagligvarerforretninger osv.), kan I vedlægge ansøgningen.

Bemærk, at det kun er DIN indtægt, der er interessant for myndighederne. Hvad din partner tjener, tæller ikke med i det regnskab.

Det er op til jer selv, om I ansøger om dansk opholdskort fra Tyskland og venter der, til der kommer svar, eller om I flytter til Danmark først og så søger. Eller for den sags skyld flytter til Danmark i den mellemliggende tid. I må bare ikke flytte til Danmark, når hendes opholdskort ER udløbet.

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 21.09.2010 10:31:45
af fundiver199
I dette praksisnotat kan du læse om reglerne for tidsubegrænset opholdskort:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/LegalInf ... aksisnotat

I dette praksisnotat kan du læse om ”tilstrækkelige midler” i opholdsdirektivets forstand:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4 ... retten.pdf

”Tilstrækkelige midler” har man med sikkerhed, hvis ens indtægt mindst svarer til den laveste sociale ydelse, som i Danmark er starthjælpen. Altså cirka 10.000 om måneden før skat, hvis familien består af to voksne. Men mindre kan også være nok, hvis man f.eks. har formue eller bor gratis. Og det er irrelevant, hvor midlerne stammer fra, bare de er der. Reglerne er de samme i Danmark, Tyskland og Polen, det er alene niveauet for sociale ydelser i det enkelte land, der varierer.

M.h.t. fravær, så er udgangspunktet, at man efter fravær starter forfra på en ny 5-års periode. Undtaget herfra er dog kortere fravær i indtil 6 måneder om året samt længere fravær begrundet i vægtige forhold. Som du kan læse nærmere om i praksisnotatet.

Re: DK regler til EU regler & studerende?

: 28.09.2010 17:12:54
af ADEE
Hej Kim og fundiver,
Rigtig mange tak for jeres fyldestgørende indlæg. Resultatet bliver at vi søger efter EU retten i stedet, og vil prøve vores sag når vi har været der et par måneder og fået os fuldt etablerede.

MVH Andreas