Side 1 af 2

Slagplan

: 25.08.2010 06:02:23
af engno
Hej allesammen

Så er jeg lige ved at underskrive kontrakten til min lejlighed i Sverige. Vil lige gerne høre om nogle praktiske ting.

1) Kan jeg samme dag jeg får lejligheden ansøge om opholdskort til min mand i migrationsverket?

2) Jeg skal registrere adresse-ændring i folkeregisteret, men skal jeg også gøre det andre steder?

3) Bliver min SU automatisk forhøjet nu når jeg flytter hjemmefra eller skal jeg informere dem om det?

4) Bliver min læge flyttet til Sverige eller kan jeg beholde hende siden jeg altid har haft hende?

Håber I kan hjælpe og tusind tak på forhånd!

Re: Slagplan

: 25.08.2010 08:15:33
af skaanebo
1. Nej, du skal vente på at få tilsendt dit svenske personnr., inden I kan tage forbi migrationsverket.

2. Det er altid en god ide at melde flytning til alle, som regelmæssigt sender dig post. Fx bank, forsikring, arbejdsgiver eller uddannelsesinstitutioner m.v.

3. Oplys selv su-styrelsen om din nye status.

4. Du kan kun bruge en læge regelmæssigt i dk, hvis du har et job i dk på mindst 8 timer om ugen. I så fald skal du bede borgerservice om det særlige sundhedskort for grænsegængere. Hvis du kun er studerende, henvises du til svensk lægehjælp, medmindre det er akut, og du opholder dig i dk

Re: Slagplan

: 26.08.2010 12:44:44
af engno
Mange tak for dit svar.

Har lidt flere spørgsmål:

1) Skal jeg oplyse min adresse til et folkeregister i Sverige?

2) Når jeg ansøger om opholdskort til min mand i Sverige og skal dokumentere at jeg råder over tilstrækkelige midler ved at vise dem mine penge i banken, skal jeg have en svensk bank eller er det ok med min danske? Hvis min bank er dansk, har det nogen indflydelse på deres afgørelse af vores sag?

Håber I også kan svare på det..

Re: Slagplan

: 26.08.2010 13:30:38
af skaanebo
1. Ja, det svenske folkeregister findes hos skatteverket.

2. Om pengene står i en dansk eller svensk bank er underordnet, men det kan jo være praktisk at du skaffer dig en svensk bank til at kunne betale regninger m.m.

Re: Slagplan

: 26.08.2010 13:53:40
af fundiver199
Det har naturligvis ingen betydning for, om du råder over tilstækkelige midler, om dine penge står i en dansk eller svensk bank eller for den sags skyld er syet ind i din madras.

Men forhåbentlig er din løbende indtægt da høj nok til, at I kan leve af den, for det er meget svært at få opholdskort på basis af formue. Som tommelfingerregel skal du regne med, at du skal have omkring 100.000 kroner stående i banken, hvis du ikke har en løbende indtægt, som I begge to kan leve af.

At have åbnet en bankkonto i det land, hvor man bor, er ingen betingelse for at have ret til ophold i det pågældende land. Men hvis man ikke kan dokumentere, at man reelt er flyttet dertil, så kan der naturligvis gives afslag. Og her er det at oprette og vel at mærke benytte en svensk bankkonto en af de ting, som man kan gøre for at bestyrke, at man faktisk bor i Sverige. Lige som åbning af telefon, tegning af forsikringer og så videre.

De danske myndigheder synes at stille langt større krav til dokumentation end de svenske. Men i princippet kan Sverige naturligvis også give afslag, hvis de mener, at der er tale om en proformaadresse eller et kortvarigt ferielignende ophold og ikke en reel flytning til Sverige.

Re: Slagplan

: 26.08.2010 16:11:52
af engno
Jeg har tænkt mig at åbne en bankkonto i Sverige, da det som i nævner er meget lettere og billigere for mig at betale min husleje derfra. Men vil stadig gerne beholde min bankkonto i Danmark da vi måske gerne vil flytte tilbage og også fordi det simpelthen er lettere for mig da jeg også studerer i Danmark.

Sagen er at jeg nemlig er nervøs for at de vil tror det bare er en proforma-adresse jeg har i Sverige hvis jeg ikke viser dem en godt opladet svensk bankkonto. Er det ok at jeg viser dem to? Både den danske med formuen og en svensk med fx 10 -15 tusind svenske kr. ?

Udover formuen har jeg kun min SU som indtægt. Jeg har ingen muligheder for at arbejde da jeg er fuldtidsstuderende og virkelig ikke har tid til at tage et job ved siden af. Kan jeg risikere et afslag?

Re: Slagplan

: 26.08.2010 16:32:09
af fundiver199
engno skrev:Udover formuen har jeg kun min SU som indtægt. Jeg har ingen muligheder for at arbejde da jeg er fuldtidsstuderende og virkelig ikke har tid til at tage et job ved siden af. Kan jeg risikere et afslag?
Ja det kan du da så absolut, med mindre din formue er meget betydelig. For SU kan to voksne mennesker jo ikke leve af, og dermed er det kun et spørgsmål om tid, før formuen slipper op, og I dermed risikerer at blive en byrde for det sociale system i Sverige.

Men som sagt, har du cirka 100.000 stående i banken, så er det formentlig nok. Og lidt mindre kan måske også gøre det, når du trods alt har en vis omend helt minimal indtægt i form af din SU.

Re: Slagplan

: 29.08.2010 10:42:23
af engno
4. Du kan kun bruge en læge regelmæssigt i dk, hvis du har et job i dk på mindst 8 timer om ugen. I så fald skal du bede borgerservice om det særlige sundhedskort for grænsegængere. Hvis du kun er studerende, henvises du til svensk lægehjælp, medmindre det er akut, og du opholder dig i dk

Jeg ringede til Folkeregisteret og de forklarede at jeg sagtens kunne beholde en dansk læge som studerende i DK, hvilket vil sige at jeg som studerende godt kan få lavet det særlige sundhedskort for grænsegængere. Håber de har styr på de informationer de gav...

Re: Slagplan

: 29.08.2010 10:55:16
af skaanebo
Det er borgerservice, der skal udstede sundhedskort. Meld gerne tilbage, om det lykkes at få det.

Re: Slagplan

: 29.08.2010 11:11:37
af mbp
Fik du afklaret om din mand kan fortsætte med at studere når han søger opholdstilladelse i Sverige eller må han opgive det for en periode?

Re: Slagplan

: 29.08.2010 11:19:17
af engno
Fik du afklaret om din mand kan fortsætte med at studere når han søger opholdstilladelse i Sverige eller må han opgive det for en periode?
Universitetet er ret ligeglade med om han har en svensk eller dansk opholdstilladelse, så længe han bare møder op. Men vi har stadig ikke fået afklaret om den danske opholdstilladelse bortfalder hvis han får en svensk. Han har jo trods alt opholdstilladelse fordi han er tilmeldt et universitet her. Er det US der kan give svar på det?
Det er borgerservice, der skal udstede sundhedskort. Meld gerne tilbage, om det lykkes at få det.
Jeg vender tilbage når jeg har forsøgt mig med borgersevice :)

Re: Slagplan

: 29.08.2010 11:21:05
af skaanebo
https://www.borger.dk/EMNER/SUNDHED-OG- ... ruppe.aspx kan jeg ikke se, at studerende er omfattet af reglerne for at få det særlige sundhedskort, så jeg tvivler på, at du kan få det.

Ang. at finde bolig har jeg samlet nogle links og gode råd her:

viewtopic.php?f=12&t=3421

Re: Slagplan

: 29.08.2010 11:22:53
af skaanebo
Ja, US må kunne sige, hvad der sker med hans danske opholdstilladelse, hvis han flytter til Sverige.

Re: Slagplan

: 29.08.2010 20:12:28
af mh1
Udlændingeloven § 17: En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Din mand kan ikke flytte til Sverige uden at hans danske opholdstilladelse bortfalder, medmindre han kan give en god begrundelse for at den ikke skal gøre det, og jeg har ret svært ved at se, hvad han skulle kunne fremføre i en ansøgning. Jeres flytning til Sverige skal jo være med det formål at blive der mindst 12 mdr., for at Sverige vil give din mand opholdskort. Men betyder det overhovedet noget, hvis universitetet er ligeglad?

Re: Slagplan

: 03.09.2010 15:06:52
af engno
Jeg kunne ikke få grænsegængerkortet for at beholde min danske læge, da jeg kun studere i DK og ikke arbejder. Så I havde ret og jeg blev misinformeret i Folkeregisteret..