Side 1 af 1
Opholdstilladelse og barsel
: 07.08.2010 09:26:01
af hansen
Hej Forum
Min bedre halvdel har været i DK i omkring 1 år først med en opholdstilladelse basret på et arbejde her i landet. Hun er så i mellemtiden blevet gravid og mistet sit arbejde. Mulighederne for at få et nyt arbejde er derfor ikke stort, da hun er gravid.
Og nu til spørgsmålene:
1. I forbindelse med en forlængelse af hendes opholdstilladelse vil vi ansøge om familiesammenføring - opfylder betingelserne. Går ud fra det er den eneste mulig løsning når hun ikke er eller kommer i arbejde eller er studerende
2. Kan hun få nogen kontant hjælp / sociale ydelser fra det offentlige i henhold til sin graviditet.
Mvh.
hansen
Re: Opholdstilladelse og barsel
: 07.08.2010 10:56:56
af mh1
Ydelser efter sociallovgivningen er no-go i forbindelse med familiesammenføring, uanset om det er dig eller din hustru, der får dem. Har hun optjent ret til understøttelse fra a-kasse?
Hun kanmuligvis have ret til barselsdagpenge, som udbetales efter en særlov og ikke vil berøre ret til fs. Læs fx her:
http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=9244
Re: Opholdstilladelse og barsel
: 07.08.2010 15:51:54
af fundiver199
Du har postet dit indlæg under "ophold efter EU-regler". Skal det forstås sådan, at din forlovede er EU-borger?
Hvis svaret er ja, så har hun efter 3 måneder i Danmark samme ret til bistandshjælp i tilfælde af ledighed som alle andre, og hun skal have mindst 6 måneder til at finde sig et nyt job, såfremt hun har arbejdet mindre end 12 måneder. Hvis hendes "ledighed" reelt er en barsel, må de 6 måneder antages at skulle forlænges med den tid, som en barsel normalt varer i Danmark.
Har hun arbejdet mere end 12 måneder, så kan hun ikke udvises, uanset hvor længe hun går arbejdsløs, så længe hun blot står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og hun har naturligvis stadig ret til at modtage dagpenge eller bistandshjælp på lige fod med ledige danskere.
Hvis din forlovede er EU-borger, så skal du derfor også tænke over, at du påtager dig en forsørgelsespligt, hvis I gifter jer, og det er måske knap så smart, hvis hun alternativt er berettiget til bistandshjælp.
Det er således en dyr fornøjelse at gifte sig med nogen, der er på bistandshjælp, da man så kommer til at overtage forsørgelsespligten fra det offentlige.
Re: Opholdstilladelse og barsel
: 07.08.2010 17:16:09
af hansen
Hej
Tak for jeres svar
Hun er EU statsborger, problemstillingen ligger dog i at hun ikke har kunne finde et job indenfor de 6 mdr. og derfor har fået af vide at hende opholdstilladelse bliver inddraget her i August. Hun er ikke på barsel endnu, da hun har 2-3 måneder tilbage af hendes graviditet og derfor ikke kan gå på barsel endnu.
Hvilket er årsagen til at vi ud fra dette kun kan se muligheden for at blive familiesammenført for at hun kan blive i landet.
Hun har arbejdet mindre end et år og derfor ikke optjent det fornødne med henblik på a-kassen og derfor spørgsmålet om der er mulighed for at få nogen former for sociale ydelser såsom kontanthjælp e.l. i forbindelse med hendes "basels" periode
mvh.
hansen
Re: Opholdstilladelse og barsel
: 08.08.2010 07:51:17
af fundiver199
Din forlovede kan få et nyt registreringsbevis som "person med tilstrækkelige midler", hvis du skriver under på en erklæring om, at du vil forsørge hende under hendes ophold i Danmark. Det skal du så selvfølgelig kunne dokumentere v.h.a. lønsedler e.l. at du er i stand til.
Umiddelbart vil jeg mene, at det er en langt bedre løsning end at skifte til ophold efter Danmarks nationale regler. Bl.a. kan I så selv bestemme, om og hvornår I vi gifte jer, du skal ikke stille bankgaranti på 62.231 kroner, der skal ikke søges forlængelse hvert 2. år, der er ikke noget boligkrav, d.v.s. I bevarer friheden til at bo til fremleje, og din forlovede skal ikke samle 100 point for at få tidsubegrænset ophold.
Men det betyder selvfølgelig, at du vil hænge på hendes forsørgelse, i hvert fald indtil hun får tidsubegrænset registreringsbevis efter 5 år i Danmark, også selvom I går fra hinanden. Spørg evt. en advokat til råds om, hvilke forpligtelser du præcist påtager dig ved at skrive under på sådan en erklæring, herunder især hvor langvarige de er.
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4 ... retten.pdf
P.S. Hvis I vælger denne løsning er det dog
fornuftigt at gifte jer, selvom det måske ikke er strengt påkrævet. Dels fordi det så står helt klart, at der er en familiemæssig relation mellem jer, dels fordi du så kan overtage hendes ubenyttede bundfradrag i skatten, hvilket giver jer cirka 16.000 mere på bundlinien hvert år. Endelig er det vel altid en god ide at gifte sig, når man har valgt at sætte børn i Verden. Det synes jeg i hvert fald.