Side 1 af 1
Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 10:13:11
af Yasskimi
Hejsa.
Min Kæreste og jeg som bor I Grækenland, er på vej til at søge opholdstilladelse efter eu- reglerne, det skal lige siges at han er syrisk statsborger, med opholdstilladelse i Grækenland. Han kan i september søge om græsk statsborgerskab. Det ville jo være en del nemmere for os, at vi ventede med at flytte til Danmark, til han var blevet det. Men behandlingstiden, kan tage op til 2 år eller mere. Også lang tid, har vi ikke lyst til at vente, før vi kan flytte til Danmark.
Vi er ikke gift, så vi skal jo dokumentere at vi har boet sammen i 18 måneder, hvilke vi osse har - Men vi har i en periode boet hos min kærestes bror også har jeg læst mig til at de ikke vil accepterer at man har boet hos et familie medlem, Kan det så koste os afslag på ansøgningen? Osse selv om vi kan opfylde alle andre krav?
Jeg tænker at det er nemmere, hvis vi bliver gift?
Men da vi gerne vil her op, inden for ikke så lang tid, vil der så ikke blive stilt spørgsmålstegn til at vi lige er blevet gift og søger opholdstilladelse lige efter?
Håber der er nogen der kan hjælpe os
Venligst Kimi.
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 11:16:19
af fundiver199
Hvis I har svært ved at dokumentere fælles bopæl i mindst 18 måneder, så bør I helt sikkert gifte jer. Det kan kun gavne jeres sag og aldrig skade. Og det er helt legitimt at gifte sig og søge opholdstilladelse nogle få dage senere. Proforma er, hvis ægteskabet er indgået for, at den ene part kan få en opholdstilladelse med det formål, at han eller hun f.eks. gerne vil arbejde i Danmark, og parret slet ikke har nogen interesse i at leve sammen. Det er ikke proforma at gifte sig, fordi man gerne vil leve sammen, og fordi indgåelse af ægteskab er en betingelse for, at den ene kan få en opholdstilladelse.
For at søge efter EU-reglerne skal du dokumentere, at du har haft et ”faktisk og reelt ophold” i Græken-land. Men det kan vel ikke være så svært, når du har været der i flere år. Hvis du har arbejde i Grækenland mindst 10-12 timer om ugen, så er du jo arbejdstager, og så er der ligesom ikke så meget mere at diskutere.
Diskussionerne opstår, hvis folk f.eks. har boet 3 måneder i Sverige men ikke har arbejdet der. Så var de måske bare på ferie, eller også havde de skaffet sig en proformaadresse og opholdt sig i virkeligheden i Danmark hele tiden. Men det kan man jo ikke antage, hvis du kan fremvise lønsedler fra en græsk arbejdsgi-ver, som dækker de 2 år, hvor du boede i Grækenland.
Har du ikke arbejdet hele tiden, så bliver det hele straks lidt mere kompliceret, da du så skal dokumentere, hvad du levede af i de perioder, hvor du ikke arbejdede, og om du stod til rådighed for det græske ar-bejdsmarked og dermed stadig var at betragte som arbejdstager. Du kunne jo i princippet have levet i Græ-kenland som illegal indvandrer, og det skal du selvfølgelig kunne dokumentere, at du ikke har.
Dine boligforhold og ”alt det udenom” er derimod ikke særlig interessante, når du har været væk fra Danmark i så lang tid og ikke har haft arbejde eller andet i Danmark, som kunne give anledning til en mistanke om, at du i virkeligheden har været i Danmark hele tiden.
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 11:17:34
af fundiver199
Havde I boet 3 måneder hos et familiemedlem i Malmø, og havde du arbejdet i Danmark, så kunne man jo antage, at I måske bare havde haft proformaadresse hos familiemedlemmet, og derfor ville det have betydning for sagen.
Men det er altså ikke det, om I har boet hos et familiemedlem, der er vigtigt. Det vigtige er, hvor I faktisk har boet, og om du har haft en økonomi, som gjorde, at du boede lovligt i det andet EU-land.
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 11:38:24
af Yasskimi
Mange tak. Jeg sætter stor pris på at du altid er så hurtig til at komme med et svar, der kan lindre forvirringen
Men jeg ville osse hører om det ville være et problem, hvis jeg opholdte mig i Danmark, nogle uger til en måned før han kom og vi så blev gift her også søgte om opholdstilladelse?
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 11:53:01
af fundiver199
Ja det vil være et problem, hvis du også er flyttet til Danmark og ikke bare er her på ferie i op til 90 dage, som du har lov til. For I så fald har I jo ikke været gift, medens du boede i Grækenland, og så skal I alligevel dokumentere mindst 18 måneders samliv for, at du kan tage din mand med dig til Danmark efter EU-reglerne. Ægteskabet skal således indgåes, medens I stadig bor i Grækenland begge to, og ikke først efter, at du er flyttet til Danmark.
Men I kan godt gifte jer under en ferie i Danmark, herefter tage hjem til Grækenland, og så flytte til Danmark en måned eller tre senere, hvor du så melder din hjemkomst til folkeregisteret, og din mand søger om opholdskort hos US. Det er der ikke noget i vejen for.
Men I skal have haft et ”reelt samliv” som gift par i Grækenland, så det nytter ikke noget at blive i Danmark efter vielsen. For så vil man sige, at du tog ophold i Danmark fra og med den dag, hvor du indrejste, også selvom du f.eks. først meldte det til Folkeregisteret 2 måneder siden.
I den beskrevne situation bør du derfor sørge for at gemme flybilletter, som kan dokumentere, at I rejste hjem til Grækenland efter brylluppet, da I jo ikke får stempler i jeres pas, som kan dokumentere dette. Alternativt kan I gifte jer i Grækenland og så nøjes med at holde en fest eller et gentagelsesbryllup, når I er flyttet til Danmark.
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 12:09:09
af Yasskimi
Mange tak for din hjælp

Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 12:57:19
af Yasskimi
Nu er der lige blevet åbnet op for bøtten

Så jeg har et spørgsmål mere.
Når vi får søgt opholdstilladelse, og hvis vi får den. Kan han så opholde sig i Grækenland stadig- Jeg mener skal han blive her så snart han har fået den eller må han gerne opholde sig i grækenland nogle måneder efter at han har fået den?
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 13:19:41
af fundiver199
Du skal ”tage din mand med dig”, når du flytter fra Grækenland til Danmark, ellers kan han ikke få ophold i Danmark efter EU-reglerne, hverken før eller senere. EU-reglerne sikrer dig således kun, at du kan fortsætte et familieliv i dit hjemland, som du har etableret i det andet land. Og hvis du efterlader din mand i Grækenland, uden at der er en tvingende nødvendig grund til det, så har du jo helt frivilligt valgt at afbryde jeres familieliv.
Så det afgørende er slet ikke, hvornår han har søgt om eller fået opholdskort, men hvornår I hver især har taget fast ophold i Danmark. Det skal I gøre samtidig, men mindre der er en meget god grund til det modsatte.
Og en meget god grund er ikke bare, at din mand gerne vil blive i Grækenland lidt længere for at tjene nogle flere penge i sit nuværende job. Men hvis han f.eks. er nødt til at blive i Grækenland for at sælge jeres hus, og du samtidig er nødt til at være i Danmark for at forberede jeres nye tilværelse her, f.eks. starte på et job, som du har fået, så kan et ”slip” på måske 2-3-4 måneder godt godkendes efter en konkret vurde-ring.
Men som dansker må du jo gerne holde ferie i Danmark i op til 90 dage. Så hvis du f.eks. har behov for at rejse i forvejen for at lede efter bolig og job, så er der naturligvis ikke noget i vejen for det. Du skal så bare vente med at flytte din adresse til Danmark, indtil du faktisk har fundet både bolig og job, således at I er klar til, at din mand også kommer hertil.
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 05.08.2010 14:52:01
af Yasskimi
Tusind tak, for din hjælp

Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 14.08.2010 16:45:44
af jukajukic
Hej fundiver...
Jeg er i lidt en lignende situation og du har åbenbart noget styr på det kan jeg læse..
Jeg har boet i Østrig siden 2008, er blevet gift siden, konen har fået østrisk opholdskort, dog har jeg været registeret på adresse hos min bror og hun hos en anden familiemedlem, og det var ingen problem for at få den østriske opholdskort på 5 år... Nu vil vi til DK og åbenbart kan det vaere et problem at vi har ikke haft adresse på samme bolig i østrig.. Jeg har dog papirer på at jeg har vaeret reelt vaek i de 2 år, og har arbejdet par måneder af gangen, sidst ophørte mit kontrakt i Maj 2010 og siden har jeg vaeret officielt arbejdsløs..... Hvor stor er hendes chancer for at få et kort her i DK nu hvor vi ikke har haft bolig i østrig i vores navn...?? Eller skal jeg bare vente lidt og evt flytte til Sverige da det er noget nemere der...? Sidste ting, skal jeg vaere i arbejde her i landet inden vi søger om kortet eller hvordan........
Re: Boet hos familie medlem- Afslag på familiesammenføring??
: 15.08.2010 08:56:48
af fundiver199
I princippet kan der ved EU-reglerne ikke stilles krav om, at familiemedlemmerne skal bo sammen, men da jeg aldrig har hørt om denne situation før, så kan jeg ikke garantere jer, at I ikke vil få problemer med US, hvis din kone søger opholdskort efter EU-reglerne i Danmark uden at I har haft fælles adresse. Så hvad med at lade hende flytte ind i din bolig, før I flytter til Danmark, om ikke andet i en uge eller to? Der er således ingen krav om, hvor længe jeres samliv skal have stået på.
M.h.t. din økonomi og jobsituation, så er det afgørende, om du stadig har status som arbejdstager i Østrig, når I flytter til Danmark. Har du arbejdet i mindre end 12 måneder, da du blev ledig, så bevarer du din status som arbejdstager i mindst 6 måneder, har du arbejdet mere end 12 måneder, så bevarer du status som arbejdstager, så længe du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Har du status som arbejdstager, så må der ikke stilles noget forsørgelseskrav i Danmark. Hvorimod der stadig kan stilles forsørgelseskrav, hvis du flytter videre til et 3. EU-land som f.eks. Sverige. Så i princippet er I altså bedst stillet, hvis I vælger Danmark.
Hvis du kun har arbejdet "et par måneder" ad gangen, så udløber din status som arbejdstager helt sikkert i november 2010, og derfor bør I flytte til Danmark inden da, hvis det ikke er lykkedes for dig at finde et nyt job.
For overhovedet at have status som arbejdstager skal dit sidste job desuden have varet i mindst 8-10 uger og været på mindst 10-12 timer om ugen.
På den positive side, så kan det forhold, at du har boet på en c/o adresse, ikke have nogen som helst betydning for sagen, da du jo har arbejdet i Østrig, og selv den mest fantasifulde sagsbehandler kan jo ikke påstå, at du nok i virkeligheden har passet det job fra en bopæl i Danmark. Og da dit ophold i Østrig har varet i 2 år, så kan man jo heller ikke så godt påstå, at der bare var tale om en ferie og ikke en reel flytning.