Side 1 af 1

Undgå 24-års reglen ved studieophold

: 23.07.2010 14:48:13
af engno
Hej allesammen

Min forlovede har fået opholdstilladelse i Danmark i et halvt år på baggrund af studieophold. Vi skal giftes i Rådhuset på tirsdag og vi planlaegger at bo sammen. Vores spørgsmål er:

Kan vi bruge EU-reglerne til at få familisammenføring i Danmark? I stedet for at flytte til Sverige i min. 10 uger og flytte tilbage til Danmark for at bevise at vi har boet sammen i et EU-land.

Håber I kan svare så hurtigt som muligt og at vi kan udnytte hans studieophold.

Re: Undgå 24-års reglen ved studieophold

: 23.07.2010 15:37:59
af fundiver199
Et studieophold medfører ikke i sig selv, at man pludselig er omfattet af EU-rettens regler.

Anvendelse af EU-reglerne forudsætter, at man er statsborger i et EU-land, eller at man er i familie med en person, der er omfattet af EU-retten. Og i Danmark vil det sige, at man skal være i familie med en person fra et af de andre EU-lande, eller alternativt med en dansk statsborger, som vender hjem til Danmark efter at have udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land.

Endelig kan man også være omfattet af EU-reglerne, hvis man er i familie med en dansk statsborger, som bor i Danmark, og som lever af at sælge tjeneydelser i de andre EU-lande, jævnfør EF-domstolens kendelse i Carpentersagen.

Denne dom fortolkes dog af de danske myndigheder så snævert, at der mig bekendt ikke er så meget som en eneste, der endnu har fået ophold i Danmark efter den præcedens, som den skabte. Og derfor er det ikke noget, vi normalt nævner overhovedet i ÆUG´s rådgivning, da det svarer lidt til at forsøge at få en kamel gennem nøglehullet, når hele porten står vidt åben.

De grundlæggende principper for ophold efter EU-retten er i øvrigt beskrevet under "jeg vil..... flytte til Sverige/Schlesvig".

Re: Undgå 24-års reglen ved studieophold

: 23.07.2010 15:52:27
af engno
Måske fik jeg ikke spurgt konkret nok. Er det muligt at bo her sammen efter EU-reglerne, nu når han har ophold her, for at udnytte det senere til at blive boende?

Re: Undgå 24-års reglen ved studieophold

: 23.07.2010 20:52:14
af fundiver199
Ja hvis du f.eks. er rumænsk statsborger, så kan I efter at have boet sammen i Danmark få opholdskort til din ægtefælle efter EU-reglerne i Rumænien på baggrund af, at du har udnyttet din ret til fri bevægelighed i Danmark, og har haft et familieliv med din ægtefælle i Danmark, som I derefter har ret til at fortsætte i Rumænien.

Tilsvarende gælder for Tyskland, hvis du er tysk statsborger, og så videre. Hvis du derimod er dansk statsborger, så skal du starte med at flytte til et andet EU-land end Danmark for at aktivere dit EU-borgerskab.