Side 1 af 1

Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 20.07.2010 05:55:38
af hrohibil
Hej.

Kan ens ægtefælle gå i skole eller arbejde imens man venter svar fra migrationsverket på opholdskortet?

Mvh H

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 20.07.2010 06:17:27
af krikris
Teoretisk set ja, men det er meget svært at gøre noget som helst uden cpr nr, og din kone må kun arbejde i Sverige ikke i DK.
Tror nu ikke du kommer til at vente ret længe på din kones opholdskort (under 10 dage for de fleste), og du kan forvente en helt anden ånd på migrationsverket, hvor vi blev mødt med enorm venlighed og hjælpsomhed. Her ses alle udlændinge ikke som personificeringen af ondskaben selv men langt oftere som en resource :wink:

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 20.07.2010 06:39:42
af fundiver199
Jeg tror nu, det er for optimistisk at sige, at sagsbehandlingstiden er "under 10 dage for de fleste". Der er også mange i forum, som fortæller om, at de har ventet f.eks. 2 eller 3 måneder.

Jeg har ikke indtryk af, at der er de store problemer forbundet med at arbejde i Sverige uden opholdskort.

Men ærlig talt: Hvor stor er mon sandsynligheden for, at man som ikke-svensktalende udlænding både kan nå at finde og starte på et nyt job i løbet af 2-3 måneder? Den er næppe særlig høj, når arbejdsløsheden i Sverige ligger omkring 10%. Så det er også et spørgsmål om at have nogle bare lidt realistiske forventninger.

Hvad angår sprogundervisning er Sverige overhovedet ikke forpligtet til at tilbyde noget som helst, og jeg ved ikke, hvilke tilbud der måtte være. Om man kan starte på dem, medens man venter på opholdskort, det er i givet fald en forhandlingssag.

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 20.07.2010 07:13:55
af skaanebo
Man kan sagtens få et svensk personnummer, selv om man ikke har noget opholdskort. Det er bare at gå ned på Skatteverket og bede om et personnr. til din ægtefælle. Dermed er det problem løst. Og sprogundervisning i svensk er gratis for indvandrere i Sverige. I samme øjeblik en ansøgning om opholdskort er indleveret til Migrationsverket, må din ægtefælle også begynde at arbejde i Sverige. Man behøver altså ikke gå og vente på at få et opholdskort.

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 28.07.2010 01:27:58
af Nordstjernen
skaanebo skrev:Man kan sagtens få et svensk personnummer, selv om man ikke har noget opholdskort. Det er bare at gå ned på Skatteverket og bede om et personnr. til din ægtefælle. Dermed er det problem løst. Og sprogundervisning i svensk er gratis for indvandrere i Sverige. I samme øjeblik en ansøgning om opholdskort er indleveret til Migrationsverket, må din ægtefælle også begynde at arbejde i Sverige. Man behøver altså ikke gå og vente på at få et opholdskort.
Hvordan kan det være rigtigt? Af os krævede de da i hvert fald at få et bevis på opholdstilladelse af en eller anden art, da vi var på Skatteverket. Den oplysning kunne i givet fald have sparet os en del kvaler...

-NS

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 28.07.2010 01:59:57
af Kim P. Nyberg
Nordstjernen,

Opholdsdirektivet 2004/38 artikel 25 siger, at der ikke kan stilles ultimativ betingelse om forevisning af opholdskort eller kvittering for anden form for opholdsret, når man udnytter den fri bevægelighed indenfor EU/EØS. Passet er i princippet nok, fremgår det. Direktivet blev forhandlet på plads sidst Danmark var formandsland i EU, og dengang var det nu forhenværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der sad med dirigentstokken.

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 28.07.2010 02:33:42
af Nordstjernen
Kim P. Nyberg skrev:Nordstjernen,

Opholdsdirektivet 2004/38 artikel 25 siger, at der ikke kan stilles ultimativ betingelse om forevisning af opholdskort eller kvittering for anden form for opholdsret, når man udnytter den fri bevægelighed indenfor EU/EØS. Passet er i princippet nok, fremgår det. Direktivet blev forhandlet på plads sidst Danmark var formandsland i EU, og dengang var det nu forhenværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der sad med dirigentstokken.
Okay, tak for svaret. :) Bare ærgeligt, at svenske myndigheder ikke altid kender deres egne regler... hehe..

-NS

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 28.07.2010 08:23:18
af skaanebo
Nordstjernen skrev:
skaanebo skrev:Man kan sagtens få et svensk personnummer, selv om man ikke har noget opholdskort. Det er bare at gå ned på Skatteverket og bede om et personnr. til din ægtefælle. Dermed er det problem løst. Og sprogundervisning i svensk er gratis for indvandrere i Sverige. I samme øjeblik en ansøgning om opholdskort er indleveret til Migrationsverket, må din ægtefælle også begynde at arbejde i Sverige. Man behøver altså ikke gå og vente på at få et opholdskort.
Hvordan kan det være rigtigt? Af os krævede de da i hvert fald at få et bevis på opholdstilladelse af en eller anden art, da vi var på Skatteverket. Den oplysning kunne i givet fald have sparet os en del kvaler...

-NS
Det er desværre ikke alle medarbejdere, der kender reglerne lige godt. Og nogle er mere hjælpsomme end andre. Sådan er det jo desværre. Så prøv igen en anden dag og kom med godt humør, det kan ikke andet end smitte :D

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 28.07.2010 12:36:03
af Kim P. Nyberg
Ordret står det således i direktivet, der gælder i samtlige EU/EØS-lande samt Schweiz:

"Besiddelse af et bevis for registrering, jf. artikel 8, et bevis for ret til tidsubegrænset ophold, et bevis for indgivelse af ansøgning om opholdskort for familiemedlemmer, et opholdskort eller et tidsubegrænset opholdskort kan under ingen omstændigheder stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet den pågældende med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder."

Re: Skole/arbejde mens man venter på opholdskort?

: 01.08.2010 01:26:16
af Nordstjernen
Kim P. Nyberg skrev:Ordret står det således i direktivet, der gælder i samtlige EU/EØS-lande samt Schweiz:

"Besiddelse af et bevis for registrering, jf. artikel 8, et bevis for ret til tidsubegrænset ophold, et bevis for indgivelse af ansøgning om opholdskort for familiemedlemmer, et opholdskort eller et tidsubegrænset opholdskort kan under ingen omstændigheder stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet den pågældende med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder."
Mange tak for det citat! Det er altid rart at se ting på skrift!

-NS