Side 1 af 3
Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 11.07.2010 16:10:56
af Puyol
Hej ÆUG forum
Jeg mødte en sød pige, da jeg var i Thailand i december. På det tidspunkt var hun igang med at søge au pair visum til Norge. Jeg rejste hjem, og hun fik sit visum og startede sit job i starten af februar. Siden da har vi set hinanden jævnligt, hver tredje uge ca. her i København.
Nu er situationen den, at hendes nuværende kontrakt slutter i august, da hun ikke kom godt ud af det med sin værts-mor. Vi overvejer at blive gift i København og søge FS i Danmark. Så vidt jeg kan se kan man godt blive gift på et norsk au pair visum...? Det kan man nemlig ikke på et dansk. Nogle erfaringer..?
Vores bekymring er også om hun skal søge en ny au pair stilling i mellemtiden eller om hende visum kan holde til at vi søger FS her og går og venter på svar, mens hun er lidt i limboland deroppe.
Vi har også overvejet at søge et almindeligt "besøgsvisum" til hende i DK, men det bliver straks mere kompliceret. Så kommer rejseforsikringen, økonomisk sikkerhed, returbillet og andre irriterende ting ind i billedet, så det har jeg droppet lidt.
Håber der er nogen der kan hjælpe lidt her
bedste Hilsener
Puyol
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 11.07.2010 16:46:10
af fundiver199
En au-pair kan sagtens blive gift i Danmark. Men hvis der er tale om et au-pair ophold i Danmark, så er au-pair visum betinget af, at indehaveren er ugift, og vil derfor blive inddraget lige så snart US bliver opmærksom på, at indehaveren er blevet gift.
Så en person, der er au-pair i Danmark, kan ikke gifte sig og herefter fortsætte med sit au-pair ophold, som om intet var hændt. Norge har derimod ikke en sådan regel, så din kæreste kan sagtens gøre sin norske au-pair kontrakt færdig, medens I venter på, at US behandler jeres ansøgning om FS.
Var hun au-pair i Danmark, så måtte hun derimod flytte ind hos dig, efter I var blevet gift, og have ventet på "processuelt ophold", medens ansøgningen blev behandlet.
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 11.07.2010 17:11:18
af Puyol
Tak!
Det var et hurtigt svar
Jeg tror hun skal finde sig en ny familie i Norge, så tager vi den derfra.
En anden ting er, jeg kan ikke helt gennemskue om man skal bruge den der civilstands-attest for at blive gift i København. Nogle siger man skal, andre siger ikke.
vh P
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 11.07.2010 20:50:48
af fundiver199
Ja I skal som hovedregel bruge en civilstandsattest for at blive gift, og din kærestes attest skal også være legaliseret. Det handler jo om, at hun skal kunne dokumentere, at hun ikke er gift i forvejen, da bigami er forbudt i Danmark.
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 12.07.2010 21:34:48
af Puyol
Cool. Ja det er jeg med på. Jeg har bare hørt om nogle tilfælde hvor det ikke var nødvendigt..
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 13.07.2010 07:41:01
af fundiver199
Ja men det skal I ikke løbe an på. Læs f.eks. Ejnar Riis Hansens beskrivelse af, hvordan det gik ham og konen, da de forsøgte at blive gift med en civilstandsattest, som ikke var legaliseret. Du finder indlægget cirka 5 indlæg nede i dette forum.
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 13.07.2010 13:56:45
af Puyol
Ok, tak. Ja det er vel bedst at være på den sikre side

Det hele ser lidt lysere ud nu.
Jeg tænker - når jeg engang er blevet gift, og vi søger FS mens hun arbejder i Norge. Hvis det så lykkes, skal hun da flytte direkte herned og søge job? Har hun så to visa? Eller skal hun færdiggøre sin aupair kontrakt og så flytte..?
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 13.07.2010 16:15:08
af fundiver199
Ja i den situation vil din kone både have et stykke papir, som giver hende ret til at være au-pair i Norge og et stykke papir, som giver hende ret til at bo i Danmark sammen med dig. Og hvilken af de to rettigheder, hun så vil benytte sig af, det er helt op til hende selv. Du kan sammenligne situationen med, at en person har søgt om optagelse på to forskellige uddannelser, og er blevet godkendt begge steder.
Den danske opholdstilladelse bortfalder dog, hvis din kone ikke har taget bopæl i Danmark senest 6 måneder efter, at den er meddelt.
En opholdstilladelse efter udlændingelovens §9 ("familiesammenføring") indebærer ikke noget krav om, at indehaveren skal være aktivt jobsøgende i Danmark. Jeg ved ikke, hvor du har den information fra, men der må være tale om en misforståelse, hvor du måske blander jobsøgning sammen med deltagelse i integrationsprogrammet?
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 13.07.2010 17:24:00
af Puyol
Ok, super. Nej, ang. jobsøgning var det bare alm. snusfornuft

Men fint at vide at hun lige har en buffer på 6 mdr, til at afslutte tjansen.
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 18.01.2011 00:08:34
af Puyol
Hej ÆUG forum
Nu er der jo sket lidt siden sidst. Vi får snart civil status papirer tilbage fra Thailand. Så vi regner med at blive gift i marts. Så flytter jeg til Malmø til april og så støder hun til et par uger efter. Så planlægger vi at tage tre uger til Thailand i maj hvorefter hun skal finde et job i Malmø når vi vender tilbage.
Det er planen at flytte tilbage til Kbh efter et halvt år. Nu har jeg et par spørgsmål til denne plan:
- turen til Thailand. Hvilke ting skal være i orden i Sverige før vi tager på ferie?
- hvornår kan vi søge FS under EU-regler? Efter 3 md i Sverige, eller før?
- hvilket visum ankommer hun i Sverige på? Er det ok på hendes aupair-visum, selvom hun er stoppet med at arbejde? Ved godt jeg har postet lignende spørgsmål før, vil bare være helt sikker
På forhånd, tusind tak!
vh Puyol
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 23.01.2011 15:37:16
af fundiver199
Et au-pair visum gælder mig bekendt kun til en enkelt indrejse i Schengen. Så har din kæreste først forladt Schengen f.eks. for at tage til Thailand, så er det helt forfra med en ny visumansøgning, når hun vil tilbage igen. Og desuden løber hun i den situation ind i "90 dage pr. halvår" reglen, hvorfor der kun vil kunne udstedes et nationalt begrænset visum til Sverige.
Hvilket om ikke andet risikerer at føre til en bøvlet og langvarig sagsbehandling, da der er tale om en form for undtagelsestilfælde, som desuden vedrører EU-reglerne, som de ansatte på ambassaderne normalt ikke ved ret meget om.
Så det nemmeste rent administrativt vil helt sikkert være at udsætte rejsen til Thailand, indtil hun har fået et svensk opholdskort, så hun selv kan bestemme, hvor længe opholdet i Thailand skal vare, og så hun ikke skal til at søge om et nyt visum.
Hvis I gerne vil holde ferie i Thailand i maj 2011, så prøv evt. at få fremskyndet hele processen med ægteskab og flytning til Sverige, så hun med lidt held kan nå at have sit svenske opholdskort inden da.
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 29.01.2011 12:19:33
af Puyol
Super! Jeg har nu fået en lejlighed i Malmø, og vi har udskudt rejsen..
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 17.04.2011 12:17:22
af Puyol
Hej
Nu er vi blevet gift og har søgt opholdskort i Sverige. Hun flytter ned til mig på onsdag. Skal lige have bekræftet een ting - kvitteringen for ansøgningen gælder som et midlertidigt visum inden vi får svar...?
Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 17.04.2011 12:56:05
af fundiver199
Ja hun kan bruge kvitteringen til at dokumentere, at hun ikke er illegal indvandrer i Sverige, hvis hun f.eks. bliver stoppet på gaden af politiet og bedt om at legitimere sig. Men i praksis sker den slags jo heldigvis ikke så tit

Re: Ægteskab med Thai-Norge au pair
: 17.04.2011 17:22:33
af Puyol
Fedt, tak
