Side 1 af 1
Familiesammenfoering i Dk efter UK ophold
: 03.07.2010 15:36:03
af R_jac
Hejsa,
Jeg bor med min partner, som er fra Kosovo, i England, vi har boet sammen de sidste 3 aar og har en soen paa 18 maaneder sammen.
Min partner har vaeret asylansoeger i England de sidste 9 aar og fik i April endelig sin opholdstilladelse!
Vi har nu soegt om familiesammenfoering efter eu-reglerne i onsdags, og jeg vil egentlig bare hoere om der er nogen der har erfaring med hvor laenge det tager at faa svar? Jeg ved at de siger hoejst 3 maaneder naar det er efter eu-reglerne, men vil bare hoere om der er nogle der har faaet svar hurtigere?
Tak..
Re: Familiesammenfoering i UK
: 03.07.2010 17:41:24
af skaanebo
Hvis din partner har fået asyl og opholdstilladelse, hvorfor så overhovedet søge om et opholdskort?
Re: Familiesammenfoering i UK
: 04.07.2010 16:33:30
af R_jac
Jeg tror ikke jeg har vaeret helt klar i min besked, vi har soegt om fs efter eu-reglerne i Danmark, ikke i England. England er bare det andet eu-land vi befinder os i
Re: Familiesammenfoering i Dk efter UK ophold
: 04.07.2010 21:00:51
af fundiver199
Servicemålet er ganske rigtigt 3 måneder, men regnes først fra det tidspunkt, hvor US har modtaget alle nødvendige papirer, herunder også dokumentation for den danske statsborgers "faktiske og reelle ophold" i det andet EU-land, hvis denne ikke er vedlagt ansøgningen fra start af. I begrebet "servicemål" ligger jo, at det er den tid, som sagsbehandlingen højest må tage. Så ja der er naturligvis folk, som har ventet i mindre end 3 måneder.
Men hvis flytningen til Danmark haster, så er der jo ikke nogen, der tvinger jer til at sidde i Storbritannien og vente. Din mand kan jo rejse med dig til Danmark den dag i morgen, hvis det skal være. Det kræver bare, at I meddeler jeres nye adresse i Danmark til US, så de ved, hvortil de skal sende breve til både dig og din mand.
Re: Familiesammenfoering i Dk efter UK ophold
: 05.07.2010 14:30:08
af R_jac
Nej han kan ikke bare uden videre rejse til Danmark. Han er fra Kosovo og skal derfor foerst soege om visum, hvilket jo for det foerste ikke er saa nemt at faa naar foerst man har soegt om fs. For det andet kan han ikke faa et normalt pas da Kosovos ambassade i England ikke udsteder pas, saa han har et sort rejsedokument som man normalt ikke kan rejse ind i Danmark paa, men godt soege om fs paa
Re: Familiesammenfoering i Dk efter UK ophold
: 05.07.2010 14:58:21
af fundiver199
Hvis du er dansk statsborger og bosat i Storbritannien, så er både du og din mand omfattet af retten til fri bevægelighed. Og det betyder, at de danske myndigheder er forpligtet til at udstyre din mand med de papirer, som måtte være nødvendige for, at han kan ledsage dig under din flytning til Danmark, i løbet af højest 4 uger efter, at I har henvendt jer.
Hvis din mand har opholdskort i Storbritannien som følge af sit ægteskab med dig, så fritager dette opholdskort ham fra det normale visumkrav i Danmark/Schengen. Har han derimod fået en selvstændig britisk opholdstilladelse, fordi han er blevet anerkendt som flygtning, så skal den danske ambassade i London udstyre ham med et gratis visum, som det højest må tage 4 uger at udstede.
Det har ingen betydning i denne sammenhæng, at din mand allerede har søgt om et opholdskort i Danmark, da han jo netop har ret til både indrejse og ophold i Danmark. At han allerede nu har søgt om opholdskort i Danmark er således bare et udtryk for, at I gerne vil være på forkant med tingene, og påvirker på ingen måde jeres ret til indrejse i Danmark. Det er kun, hvis man søger efter nationale regler, at man er nødt til at vælge mellem at søge om visum eller at søge om opholdstilladelse.
Hvis din mand ikke har et gyldigt pas og heller ikke kan fremskaffe et sådant p.g.a. sin status som flygtning, så må den danske ambassade i London udstyre ham med et såkaldt ”laisser passez” (lad denne person passere), så du kan gøre brug af din traktatfæstede ret til frit at flytte rundt i EU, som det passer dig, og tage din nærmeste familie med dig.
Det er muligvis nemmere for jer rent administrativt at vente på, at de danske myndigheder udsteder et opholdskort til din mand. Men I er på ingen måde forpligtede til at blive i Storbritannien og vente på dette. Det vil jeg gerne understrege så kraftigt som overhovedet muligt.
Udstedelse af opholdskort kan jo lovligt tage op til 6 måneder, og det er naturligvis ikke meningen, at din nye danske arbejdsgiver skal sidde og vente på det. Eller at du skal vente et helt semester på at starte på din nye danske uddannelse. Og så videre.
Det er tværtimod meningen, at du skal kunne tage imod en tilbudt stilling i Danmark – eller et hvilket som helst andet medlemsland – og starte på den med samme frist som en person, der bor i det pågældende land i forvejen. Og det kan du ikke, hvis der er alle mulige langtrukne administrative formaliteter, som skal overståes, før du og din familie må flytte til det pågældende land. Så det er der IKKE. Reglerne er fuldstændig klare på det punkt.
Re: Familiesammenfoering i Dk efter UK ophold
: 05.07.2010 15:26:56
af fundiver199
P.S. Dog er det naturligvis sådan, at hvis der kan herske selv den mindste tvivl om, hvorvidt du opfylder betingelserne for at have ret til at tage din mand med dig til Danmark efter EU-reglerne, så kan det for jeres egen skyld være godt at få ryddet den tvivl ad vejen, medens I stadig bor i Storbritannien, så din mand ikke pludselig står helt uden opholdstilladelse. Dette er jo især vigtigt, hvis han har opholdstilladelse som flygtning, da han vel må formodes at miste denne, såfremt han forlader Storbritannien for at tage fast ophold i et andet EU-land.
At I har ret til at rejse til Danmark, når som helst I ønsker det - men dog ikke uden at henvende jer til den danske ambassade i London først - er ikke det samme som, at det også er det rigtige for jer at gøre. Det må I selv tage stilling til, da I jo er de eneste, som kender alle detaljerne i jeres situation.