Min kæreste er blevet udvist af Danmark - hvad gør vi????

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
kinnaj
Indlæg: 6
Tilmeldt: 02.07.2010 07:46:34

Min kæreste er blevet udvist af Danmark - hvad gør vi????

Indlæg af kinnaj » 02.07.2010 07:56:07

Hej Alle,

Først er jeg virkeligt glad, for at der findes denne type organisation - for vi har virkeligt brug for hjælp!

Min 28 årig fillipinske kæreste er netop blevet udvist igår, og skal være ude af landet inden den 15 juli! :(
Hun har et 2 årig barn fra tidligere ægteskab, som hun netop har fået den fulde forældremyndighed over. Vi kan dog slet ikke se at vores forhold/liv skal slutte her, og derfor skal vi videre HURTIGT. Vi tænker umiddelbart at Sverige/Malmö må være lettest, jeg er selvstændig erhversdrivende, og kan forsøge os alle 3.

Men hvad gør vi? Hvordan får jeg fat i en lejlighed i Malmö - så vi kan flytte vores ting inden 14 dage? Lejligheden vi bor i, i danmark er i hendes navn - så jeg skal jo også være fraflyttet i en helvedes fart :O

Mht det 2 årig barn, hvad kan vi så gøre - hvis vi får lavet et pas til ham, må jeg så tage ham med til Sverige, imens hun tager til fillipinerne, og søger om at komme til sverige? Gætter på at hun skal til Fillipinerne, og så søge om turistvisa til sverige, på baggrund af at jeg så lever i Sverige, hvis jeg har forstået reglerne ordenligt?

Kender i nogle advokater, der er gode i dette? Vi vil gerne klage over afgørelsen, men hvis det ikke er sindsygt dyrt, tror jeg det er godt givet ud at få en advokat til at skrive brevet? Vi har nu kun 6 dage tilbage til at klage i... :O

Håber i kan hjælpe os!!! På forhånd titusinde tak!

Jannik og Marlene.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Min kæreste er blevet udvist af Danmark - hvad gør vi????

Indlæg af fundiver199 » 02.07.2010 09:20:15

Kære Jannik. Du er velkommen til at scanne brevet, hvori din kæreste har fået afslag, og sende til det:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Så kigger en af vores rådgivere på det og giver jer en tilbagemelding på, om det kan svare sig at klage over afslaget eller ej. Er der, om man så må sige, ”noget at komme efter”, så kan vores rådgivere også hjælpe jer med at skrive et klagebrev. Hvis I hellere vil have en advokat til at kigge på sagen, så kan I naturligvis også gøre det. Men som du selv er inde på, så er tiden jo knap. Og advokater er i øvrigt meget dyre, med mindre man benytter en gratis retshjælp.

Hvis afslaget er givet i overensstemmelse med reglerne, så kan I højest håbe på at købe jer lidt tid ved, at en klage måske kan have opsættende virkning i forhold til den udrejsefrist, som din kæreste har fået. Og så er det nok nogle andre ting, I skal lægge jeres tid og energi i i stedet.

Med hensyn til barnet, så afhænger det hele jo af, hvilket statsborgerskab barnet har. Hvis faderen er dansk statsborger, så er barnet det vel også, og så er der ingen problemer i, at du tager det med til Sverige. Men har barnet kun filippinsk statsborgerskab, så kan det naturligvis ikke lade sig gøre, da barnet så er visumplig-tigt i Sverige. Og alt andet lige så var det vel også noget mere oplagt, om barnet blev hos sin mor, også selv-om mor for en tid tager hjem til Filippinerne.

M.h.t. at få en opholdstilladelse til din kæreste i Sverige, så kan du læse om dette under ”jeg vil… flytte til Sverige/Schlesvig”. Man kan søge efter to forskellige regelsæt, nemlig EU-reglerne og Sveriges egne regler. EU-reglerne forudsætter, at man er gift, men til gengæld er der intet krav om, at man skal vente i hjemlan-det, medens ansøgningen behandles.

Hvis I gifter jer, så kan I naturligvis også bare vælge at søge FS i Danmark efter de danske regler, hvis I kan opfylde de forskellige krav og betingelser. Det kan du læse om under ”jeg vil… familiesammenføres”.

At finde en lejlighed i Sverige inden 14 dage er nok alt andet end let. Så i jeres situation ville jeg vælge at indstille mig på, at din kæreste må tage hjem i en periode, og så komme tilbage igen, når du har fået tingene på plads. Hvis I gerne vil søge efter EU-reglerne, så kan du jo besøge hende på Filippinerne, så I kan gifte jer der. Så kan du også få en lejlighed til at møde hendes familie og se det land, som hun kommer fra.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Min kæreste er blevet udvist af Danmark - hvad gør vi????

Indlæg af skaanebo » 02.07.2010 09:22:53

Din kæreste er vel næppe udvist, medmindre din kæreste har begået alvorlig kriminalitet. Udvisning foregår ved dom i forbindelse med fx voldsrelaterede forbrydelser, hvor den dømte er udlænding. Og det er vel næppe det, sagen handler om?

Hvis din kæreste har søgt om en opholdstilladelse i DK og har fået afslag, så har hun fået en dato for, hvornår hun skal være ude af landet. Det kaldes også for afvisning eller deportering. Men det har intet med udvisning at gøre.

Måske vi bedre kunne hjælpe jer, hvis du forklarer, hvad begrundelsen fra US lyder. Men hvis I kun er kærester og ikke gifte, kunne det jo være en god forklaring.

Sverige kan sagtens være løsningen, men hvis I vil gøre brug af EU-regler skal I enten kunne dokumentere mindst 18 måneders forudgående samliv på fælles adresse, eller være gift. Har I derimod tænkt jer at blive boende i Sverige, og har I ikke lige planer om at blive gift sådan lidt hovedkulds, så kunne Sveriges nationale regler for opholdstilladelse også være relevante.

Det 2-årige barn må med mor hjem, da det jo ikke er EU-borger. Hvis barnet var dit, ville det automatisk få dansk statsborgerskab ved fødslen, men det er det jo ikke, så derfor må det rejse med mor.

Malmö og Lund er svære at finde boliger i. Det er straks lettere i fx Landskrona eller i omegnskommunerne til Malmö - fx Burlöv, Lomma, Staffanstorp, og Vellinge. En bruger har netop sat en annonce her på forum om en ledig lejlighed i Landskrona: viewtopic.php?f=12&t=5318

Jeg har også lige set, at der er en lejlighed ledig i Jakriborg pr. 1. august:
http://www.jakri.se/ledigalagenheter.php

Tjek også de links, jeg nævner her:

viewtopic.php?f=12&t=3421

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Min kæreste er blevet udvist af Danmark - hvad gør vi????

Indlæg af fundiver199 » 02.07.2010 09:43:14

Som skaanebo skriver, så er din kæreste nok ikke ”udvist”, men har snarere fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse. Eller har fået at vide, at hendes eksisterende opholdstilladelse er inddraget, fordi hun ikke længere opfylder de betingelser, som den er givet på.

Hvis der er tale om, at hun har været gift med en anden dansk mand og har haft opholdstilladelse på basis af dette ægteskab, så er det jo lidet overraskende, at den opholdstilladelse bortfalder, nu hvor parret er blevet skilt. Man kan ganske vist søge om at beholde sin opholdstilladelse i den situation, men det er jo ikke noget, som man kan tage for givet, da der ikke er tale om noget retskrav men om en konkret vurdering fra sag til sag.

Som skaanebo også skriver, så kan vi nok meget bedre hjælpe jer, hvis vi får lidt flere oplysninger. Og har du ikke lyst til at ”lægge alle kortene på bordet” i et offentligt tilgængeligt forum, så vil jeg stadig anbefale dig at skrive til ÆUG`s rådgivning i stedet for at skrive her i forum.

Du skal bare være opmærksom på, at hvis du udfylder formularen under ”kontakt”, så kan du ikke vedhæfte filer. Så en kopi af afslaget – som vil give rådgiveren meget bedre muligheder for at hjælpe jer med at finde hoved og hale på sagen – må du sende ved at sende en ”almindelig” mail til den mailadresse, som jeg allere-de har givet dig.

Besvar