Side 1 af 1

Fra England til DK med mand fra Libyen

: 22.06.2010 21:57:17
af Astridk
Hejsa.
Jeg er pt bosidende i England med min kæreste som jeg gerne vil flytte til Danmark med snarest muligt. Vi skal til at ansøge om at blive gift, men er i tvivl om hvordan vi bedst kommer til Danmark. Vi kan søge om familie sammenføring herovre, men problemet er at det så vil stå i hans pas og hans familie skal ikke vide noget endnu. Er der nogen der kender andre muligheder? Jeg frygter nemlig at skulle leve op til reglerne i DK om familie sammenføring da jeg skal læse når vi kommer og kommer ikke til at have høj indtægt osv.
Kan han frit rejse til DK hvis vi er gift?
Håber jeg kan finde et svar herinde :D

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 22.06.2010 22:01:38
af skaanebo
Når I begge bor i England kan I gøre brug af EU-retten. Læs det punkt på siden, der hedder "jeg vil ..."

I skal enten have haft fælles adresse i 18 måneder eller være gift.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 23.06.2010 07:13:48
af fundiver199
Som skaanebo skriver, så kan din mand få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne, hvis I har boet sammen i England. Det er dog en forudsætning, at du er dansk statsborger, og at du har haft en form for indtægt, medens du boede i England, og altså ikke kun levet af hans penge.

Læs teksten under "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig" samt "jeg vil... familiesammenføres" og læs også teksten på http://www.nyidanmark.dk om familiesammenføring til danske statsborgere efter EU-reglerne.

Din mand kan ikke "frit" rejse til Danmark, bare forbi I bliver gift. Han skal stadig søge om visum, fordi han er statsborger i et visumpligtigt land. Storbritannien er ikke medlem af Schengen, så en britisk opholdstilladelse fritager ham desværre ikke for visumkravet i Schengen. Det ville en opholdstilladelse i et schengenland derimod gøre, afhængig af præcis hvilken form for opholdstilladelse, der var tale om.

M.h.t. hvilke krav, der stilles til din økonomi, så afhænger det af, om du har været arbejdstager i Storbritannien. Se indlægget "ofte stillede spørgsmål" for en nærmere beskrivelse af forsørgelseskrav ved ansøgning efter EU-reglerne.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 14:10:27
af Astridk
Mange tak for jeres svar. Ved du om han må rejse til DK hvis han får et europæisk opholdskort der gælder 5 år i England? Mener det hedder et registration card på engelsk, vi kan søge om dette i England når vi er blevet gift.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 14:44:19
af fundiver199
Ja hvis din mand får et 5-årigt opholdskort i Storbritannien som familiemedlem til en vandrende EU-borger (dig), så er han fritaget for det visumkrav, som ellers gælder i Schengen. Og det betyder, at han i lighed med f.eks. en amerikansk statsborger kan rejse til et land i Schengen i op til 90 dage ad gangen uden at skulle søge visum i forvejen.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 15:12:56
af Astridk
Okay, men hvad så hvis vi gerne vil blive i Dk? Skal man så søge om familiesammenføring i Dk eller hvordan...
Kan man søge om et 5-årigt opholdskort i Dk fra England? Så hvis vi gifter os her og søger i Dk?

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 15:23:28
af fundiver199
Ja hvis I gerne vil bo sammen i Danmark, så skal din mand enten have en opholdstilladelse efter den danske udlændingelov eller et opholdskort efter EU-rettens regler.

I begge tilfælde kan I enten søge om dette, efter I er flyttet til Danmark, eller I kan søge, medens I stadig bor i Storbritannien. Hvis I gør det sidste, så får I, hvad der kan betegnes som en forhåndstilkendegivelse fra US om, at såfremt I inden for 6 måneder gør alvor af jeres planer om at flytte til Danmark, så kan din mand få en opholdstilladelse eller et opholdskort. Alt efter hvad han nu har søgt om.

Du kan læse mere om reglerne under "jeg vil... familiesammenføres". Da det jo nok er EU-reglerne, som I ønsker at anvende i Danmark, hvis I først har boet sammen i Storbritannien og derfor har mulighed for det, så bør du også læse indlægget "ofte stillede spørgsmål", som står øverst i dette forum.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 15:48:04
af Astridk
Mange tak :D
Jeg må indrømme jeg har svært ved at overskue hvad der ville være det bedste for vores fremtid i Danmark, at søge i Storbritannien nu og derefter tage til Danmark og søge videre. Eller om det er bedst at søge i Danmark først som sidst.
Går han under EU reglerne når vi først er kommet til dk?

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 15:58:24
af skaanebo
Han kan søge om et opholdskort til Danmark efter EU-retten, hvis han søger i naturlig forlængelse af, at du som er dansker er flyttet fra Storbritannien til Danmark. Dvs., inden for nogle uger efter din flytning, men ikke halve år efter. Så I bestemmer selv, hvad der er mest praktisk for jer: At søge om et dansk opholdskort, mens I stadig bor i Storbritannien, eller at søge når I er flyttet til Danmark.

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 16:23:58
af Astridk
Hvis vi vælger at søge om et dansk opholdholdskort mens vi stadig bor i Storbritannien og derefter flytter til dk kan han så rejse til Storbritannien med det? Ved du noget om behandlingstid?

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 29.06.2010 18:35:24
af krikris
Nej og ja forstået på den måde at UK kræver at man skal søge visum, selvom man har et EU opholdskort udstedt i DK....så vi har opgivet weekend ture til London. UK er ikke medlem at Schengen samarbejdet og synes at have lavet deres egen særregler..

Re: Fra England til DK med mand fra Libyen

: 30.06.2010 06:18:51
af fundiver199
Om man skal søge før eller efter sin flytning, det er i princippet en mindre administrativ detalje, som bl.a. må afhænge af ens konkrete situation. Hvis man ved et halvt år i forvejen, hvornår man gerne vil flytte, f.eks. fordi man skal afslutte et semester på universitetet i London eller en tidsbegrænset ansættelse, så kan man jo lige så godt få overstået papirarbejdet, medens man bor i London.

Men hvis man omvendt bare gerne vil hjem til Danmark og allerede har boet de krævede mindst 10 uger i det andet land, så er der ingen grund til at sidde og blomstre i det andet land, bare for at vente på, at US udsteder et opholdskort.

Opholdskortet har nemlig kun til formål at dokumentere din mands rettigheder, så det svarer fuldstændigt til at sidde i Odense og vente på, at Aalborg kommune udsteder et nyt sygesikringsbevis.

Så primært skal I vel finde ud af, om I gerne vil bo i Storbritannien eller Danmark, og hvad I i øvrigt vil med jeres liv. Og den beslutning kan vi andre jo ikke rigtig hjælpe jer med at træffe.

US har et servicemål på 3 måneder, som regnes fra den dato, hvor de har modtaget al nødvendig dokumentation. Så hvis I sørger for at vedlægge al dokumentation med det samme, så kan I forvente en sagsbehandlingstid på højest 3 måneder. Men ellers tager det længere tid, da US så først skal skrive til dig, at de har brug for dokumentation for dit "faktiske og reelle ophold" i Storbritannien samt for dit job i Storbritannien eller alternativt for dit forsørgelsesgrundlag i Storbritannien samt din forsørgelsesevne i Danmark.