Ægteskabudengrænser.dk

Hej,

Jeg har en kæreste som er amerikansk statsborger, og vi planlægger at bo i USA fra september 2010 og 8 måneder frem, for derefter permanent at flytte til Danmark (efter et ophold i Sverige). Jeg er selv dansk statsborger.

Jeg synes at jeg har undersøgt EU-reglerne ganske grundigt (med stor hjælp fra denne side) og jeg søger blot at få bekræftet at jeg har forstået tingene korrekt og at vores planer hvis alt går godt vil føre til at vi kan bo sammen i Danmark.

Dette er vores plan:

1. Jeg afmelder mig folkeregisteret når jeg rejser til USA til september.
   Jeg fremlejer min leje-lejlighed fra 1. september 2010 til 31. juli 2011.
   Vi vil bo i Sverige i perioden primo maj til 31. juli 2011 og derefter flytte til Danmark.
   Vi ansøger Udlændingeservice om opholdstilladelse efter EU-reglerne (EU/FA1).

Lad mig for god ordens skyld nævne at mit ophold i Sverige vil være som selvforsørgende og at vi planlægger at blive gift i Danmark mens vi bor i Sverige.

Jeg håber at kunne få svar på følgende spørgsmål:

1. 1. Hvor stor en formue skal man kunne dokumentere som selvforsøgende?
   2. Hvad er det nødvendigt at vi ansøger om mens vi er i Sverige (hvis noget)?
   3. Skal vi foretage os andet end at indsende EU/FA1-ansøgningen når vi flytter til Danmark (og hvordan påvirker det et evt. forsørgelseskrav at man vil benytte formue og ikke være arbejdende på ansøgningstidspunktet)?
   4. Fra hvilken dato kan min kæreste arbejde i Danmark?
   5. Hvor længe skal vi forvente at ansøgningsprocessen i Danmark tager (jeg læste i FAQ'en at det højst må tage 4 uger, men er det rent faktisk noget der bliver overholdt)?

Er der noget jeg har overset eller bør overveje?

På forhånd tak,

USAtilDK

Velkommen til ÆUG´s forum.

1) Det er der ingen faste regler om. Vi plejer at sige, at man som tommelfingerregel nok skal råde over cirka 100.000 DKK i både Sverige og Danmark, hvis man på ansøgningstidspunktet slet ikke har nogen indtægt. Men det er en konkret vurdering fra sag til sag, og der er ingen regler, som hverken ansøgere eller myndig-heder kan holde sig til. En evt. uenighed mellem ansøger og myndighed kan derfor alene afgøres af domsto-lene og i sidste instans EF-domstolen.

Jeg vil derfor anbefale, at du hurtigst muligt efter jeres flytning til Sverige finder dig et job i enten Sverige el-ler Danmark. Det vil gøre jeres sag meget mere simpel og øge sikkerheden for, at din kone får et opholds-kort i Danmark, samt sandsynligheden for en hurtig sagsbehandling. Hvis du råder over en likvid formue, som I kan leve af i flere år, er det dog måske mindre væsentligt at kunne dokumentere arbejdsindkomst. Starthjælp for 2 voksne udgør i Danmark cirka 10.000 DKK om måneden før skat. Råder du over ½ million, så har I derfor i princippet nok til at klare jer 5 år i Danmark, og så vil det vel blive svært at argumentere for, at din kone ikke kan få et 5-årigt opholdskort.

2) I princippet ingenting, hvis I flytter videre til Danmark, inden din kone har været 90 dage i Schengen.

3) Ja du skal tilmeldes folkeregisteret på jeres nye adresse. Hvad angår forsørgelseskravet, så påvirkes det alene af, om du har været arbejdstager i Sverige eller ej. Hvor dine ”tilstrækkelige midler” er kommet fra, er derimod sagen uvedkommende.

4) I princippet fra den dato, hvor du har bosat dig i Danmark. Men i praksis kan rettigheden være svær at udnytte, før hun har fået sit danske opholdskort. Hvis du ikke har nogen indtægt men alene formue, og hvis denne formue ikke er meget betydelig, så vil der desuden herske en reel usikkerhed om, hvorvidt hun overhovedet er berettiget til et opholdskort eller ej. Og i den situation kan jeg ærlig talt ikke anbefale, at hun begynder at arbejde, før hun har fået sit opholdskort. Dette vil nemlig være ulovligt, hvis det viser sig, at hun faktisk ikke er berettiget til noget opholdskort, fordi du ikke kan anerkendes at have tilstrækkelige midler.

5) Det er udstedelse af visum, som højest må tage 4 uger. Din kæreste skal ikke bruge noget visum, da amerikanske statsborgere er visumfri i Schengen. Så dette spørgsmål er slet ikke relevant for jer. Udstedelse af opholdskort må tage indtil 6 måneder, men US har et servicemål på 3 måneder. Hvis I afleverer en fuldt dokumenteret ansøgning, og hvis I sørger for, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt opholdskort bør udstedes eller ej, så kan I forvente, at det højest vil tage 3 måneder.

Tak for dine udførlige svar. Jeg har dog et par uddybende spørgsmål som jeg håber at du også kan være behjælpelig med.

fundiver199 skrev:Vi plejer at sige, at man som tommelfingerregel nok skal råde over cirka 100.000 DKK i både Sverige og Danmark, hvis man på ansøgningstidspunktet slet ikke har nogen indtægt.

Hvis du råder over en likvid formue, som I kan leve af i flere år, er det dog måske mindre væsentligt at kunne dokumentere arbejdsindkomst. Starthjælp for 2 voksne udgør i Danmark cirka 10.000 DKK om måneden før skat. Råder du over ½ million, så har I derfor i princippet nok til at klare jer 5 år i Danmark, og så vil det vel blive svært at argumentere for, at din kone ikke kan få et 5-årigt opholdskort.

Jeg forventer at have formue på mindst 200.000 DKK ved ansøgningstidspunktet, men dog næppe tæt på en halv million. Jeg er dog kvalificeret til at få dagpenge fra min A-kasse så snart jeg vender tilbage til Danmark. Har dette betydning og øger det sandsynligheden for en glat sagsbehandling hvis jeg vælge at modtage disse dagpenge?

fundiver199 skrev: Hvad angår forsørgelseskravet, så påvirkes det alene af, om du har været arbejdstager i Sverige eller ej. Hvor dine ”tilstrækkelige midler” er kommet fra, er derimod sagen uvedkommende.

Så hvordan står vi i forhold til forsørgelseskravet hvis jeg ikke er arbejdstager i Sverige, men tilmelder mig dagpengesystemet samtidigt med at vi indsender ansøgningen i Danmark?

Dagpenge er jo indkomst på lige fod med alt muligt andet og kan derfor også bruges til at opfylde forsørgelseskravet. Men er du virkelig sikker på, at du vil være berettiget til dagpenge straks efter din hjemkomst til Danmark? Du skal jo være væk i mere end 6 måneder og er derfor nødt til at framelde dig til danske folkeregister.

Og så vidt jeg ved, så skal man da have bopæl i Danmark for at være berettiget til dagpenge??? Man kan ganske vist godt holde ferie uden løn og stadig bevare sin dagpengeret, hvor man så dog ”bruger” noget af den 4-årige (snart 2-årige) dagpengeperiode i sin ferie uden at få nogle penge udbetalt.

Men jeg har ikke tidligere hørt om, at man også kan udvandre og herefter generhverve sin dagpengeret straks efter, at man er genindvandret til Danmark. Men jeg skal indrømme, at jeg ikke er ekspert i dagpengereglerne, så jeg lader mig da gerne oplyse om det modsatte, hvis du har sat dig mere grundigt ind i dagpengereglerne, end jeg har.

Og ellers vil jeg umiddelbart vurdere, at 200.000 DKK burde være rigeligt til, at din kone kan få opholdskort på baggrund af dine ”tilstækkelige midler”. Og så er det vel heller ikke meningen, at du vil gå ledig i Danmark/Sverige igennem længere tid, så før eller siden kommer der vel noget indtægt, som du kan dokumentere??

Jeg var ikke klar over at det var et potentielt problem at modtage dagpenge efter at have været udvandret, men jeg vil undersøge det. Jeg kan jo ikke gøre så meget ved det hvis det ikke er muligt, så det må jo blive som det nu bliver.

Og som du siger så kommer der nok anden indtægt inden for rimelig tid efter vi er kommet til Danmark. Men jeg er glad for at høre at du mener at 200.000 DKK formentlig er tilstrækkeligt til at klare forsørgelseskravet.

Jeg tillader mig at komme med nogle ekstra spørgsmål som jeg håber du også kan svare på.

Jeg læser her på siden at US muligvis er begyndt at se strengere på ansøgninger baseret på EU-ophold. Er det noget der kan blive problematisk i vores tilfælde (selvforsøgende med formue)? Vil det være formålstjenligt at jeg registrerer mig i Sverige (skattevärket) og at min kæreste ansøger om opholdskort (migrationsvärket)?

Planen er at jeg flytter til Sverige primo maj og tager til Danmark primo august. Min kæreste vil være mindre end 90 dage i Schengen inden vi indsender vores ansøgning til US, så jeg føler ikke at det er nødvendigt at søge om noget, men mit spørgsmål er blot om det bare vil være en god idé? Eller om det er irrelevant og vi kan ignorere det.

Jeg må indrømme at jeg bliver lidt paranoid af at læse at 10 ugers ophold måske ikke er nok længere, og at flere bliver afvist pga. utilstrækkelig dokumentation for reelt ophold. Vi vil selvfølgelig gemme lejekontrakt, oprette bankkonto med hævekort, gemme alle kontoudtog og kvitteringer (el, varme, vand, telefoni, internet, forskringer, mv.), men er det nok? Men alt er sat op til et ophold på tre måneder, og hvis det ikke er nok ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre.

Du selv skal naturligvis ubetinget lade dig folkebogføre på skatteverket, og det er også hensigtsmæssigt, at din kone søger om svensk opholdskort. Det vil således være med til at indikere, at I som udgangspunkt har haft en mere fast bosættelse i Sverige i tankerne.

Hvad US afgørelse i jeres sag vil blive, det har jeg ikke lyst til at sidde og gætte på. Men det er helheden i dit ophold i Sverige, man kigger på, så karakteren af din bolig og dit dagligliv vil indgå i vurderingen. Altså om du f.eks. har arbejdet eller kan dokumentere aktiv jobsøgning, eller om du bare har holdt 3 måneders ferie.

Et ferieophold betragtes ikke som en reel flytning, hvilket måske er nemmest at forstå, hvis man tænker på, at en EU-borger jo ganske lovligt og uden nogen form for papirarbejde kan rejse 3 måneder til Kreta om sommeren, leje et værelse eller en lille lejlighed i stedet for at bo på hotel, og så i øvrigt nyde det gode strandliv. Men det betyder jo ikke, at vedkommende kan siges at have boet på Kreta, hvis hun bagefter flytter tilbage til sin normale bolig, som enten har stået tom eller har været fremlejet under den gode lange ferie.

Og derfor er det så, at man ved korte ophold går ind og kigger meget på hele omstændighederne omkring opholdet, herunder om der er taget de konsekvenser, som normalt følger af at være flyttet til et andet land i form af indmeldelse af børn i skole, tegning af forsikringer og så videre.

Hvis det kan være en trøst, så har alle de sager, hvor jeg har set et afslag, trods alt været præget af, hvad man kunne kalde for mangelfuld dokumentation, d.v.s. noget som folk absolut kunne have gjort bedre, hvis de havde tænkt på det fra start af. Og hvis I absolut skal videre til Danmark allerede efter 3 måneder, så er der jo ikke andet at gøre end at dokumentere jeres bosætning i Sverige bedst muligt og så bare håbe det bedste.

Jeg sætter pris på de svar jeg fået indtil videre, men nu hvor tiden nærmer sig for flytningen har jeg yderligere spørgsmål som jeg håber jeg kan få afklaret.

Hvis vi forsøger med 4 måneders ophold i stedet for 3 stiger sandsynligheden så markant for at det vil blive opfattet som reelt ophold?

Jeg har desuden svært ved eksplicit at finde ud af hvad vi skal gøre når vi flytter til Sverige. Jeg har allerede fundet en lejlighed (ikke let!), men præcist hvad skal vi give de svenske myndigheder? Jeg læser at man skal tale med skatte- og migrationsverket, men hvad er det jeg skal give dem? I hvilken rækkefølge skal jeg kontakte dem? Der er mange formularer at vælge i mellem, se f.eks. her: http://www.migrationsverket.se/info/1220_en.html

Hvilke skal jeg udfylde og hvilke skal min kone? Hvad skal jeg medbringe af dokumentation når vi afleverer sådanne ansøgninger? Jeg synes ikke det er klart hvordan man skal gå frem.

Alle mine spørgsmål skal stadig ses i lyset af at jeg planlægger at være selvforsørgende under opholdet.

Din kone er et familiemedlem og skal derfor læse denne tekst:

http://www.migrationsverket.se/info/193_en.html

I skal starte med at henvende jer til Skatteverket. Hvilke papirer Skatteverket skal bruge, kan du få oplyst, hvis du henvender dig til Skatteverket. Ditto gælder for Migrationsverket.