Side 1 af 1

Hvilke krav undgår jeg reelt ved at anvende eu-reglen

: 26.03.2010 09:39:35
af ThomasR
Hej.
Jeg er kommet i tvivl om hvilke krav man reelt undgår fra den danske stat ved at blive familiesammenført efter eu retten? dersom jeg har boet i Tyskland og arbejdet i danmark i snart et år og overvejer nu at rejse tilbage til Danmark, men sidst jeg så efter snart et år siden stod der på ansøgningen om jeg ville stille økonomisk sikkerhed, det virkede ikke på mig at dette krav kunne undgåes, er det tilfældet eller har jeg bare misforstået noget?
Ligeledes gælder det, den gamle et års regel med at man skal have selvforsørgende i et mindst et år inden indgivelse af ansøgningen dette er 3 år nu hvis jeg ikke tager fejl.
så spørgsmålet lyder: kan jeg nu flytte til danmark med min Fillipinske kone fra Tyuskland uden at tænke på den økonomiske sikkerhed og regeringens stramninger?vi blev iøvrigt sammenført til Tyskland efter eu retten men gift i dk

Mvh. Thomas R

Re: Hvilke krav undgår jeg reelt ved at anvende eu-reglen

: 26.03.2010 12:35:14
af fundiver199
Hvis man får opholdstilladelse efter EU-rettens regler, så er det naturligvis de regler, der gælder, og ikke landets nationale regler. Så svaret på alle dine spørgsmål er ”ja”. EU-rettens regler er jo de samme i Danmark og Tyskland og alle andre EU-lande, så der vil gælde de samme vilkår for dig og din kone i Danmark, som dem I p.t. lever under i Tyskland.

Ved EU-reglerne gælder der følgende:

* Forsørgelseskrav. Du skal mindst tjene svarende til den laveste sociale ydelse, fordi du ikke er/var arbejds-tager i Tyskland. I DK er det 2 x starthjælp = cirka 8.800 DKK

* Du skal være arbejdstager for, at din kone er berettiget til studiestøtte

* Permanent opholdstilladelse gives efter 5 år uden yderligere betingelser

* Indtil din kone får permanent opholdstilladelse, må I kun modtage sociale ydelser i et sådant omfang, at I ikke kan siges at være en "urimelig byrde".

Ved DK-regler gælder følgende:

* 24-års regel

* Tilknytningskrav

* Bankgaranti på 62.231 DKK

* 12 (snart 36) måneders karantæne efter modtagelse af sociale ydelser

* Boligkrav (ikke fremlejet bolig)

* Indvandringsprøve indføres i løbet af 2010

* Permanent opholdstilladelse gives efter 4 år samt opfyldelse af en lang række yderligere betingelser, herunder 2½ års fuldtidsarbejde inden for de sidste 3 år. Der bliver tale om et pointsystem med 70 point for obligatoriske ting og 30 point for valgfrie.

* Hverken du eller din ægtefælle må som udgangspunkt modtage sociale ydelser, før hun får permanent opholdstilladelse. Gør I det alligevel sættes opholdstilladelsen på spil.