Ægteskabudengrænser.dk

Min Kenyanske kone og jeg er i gang med at foretage de sidste forberedelser til at flytte til Sverige efter et afslag på familiesammenføring i DK gennem de danske regler. Grunden til afslaget er, at jeg har modtaget sociale ydelser.

Nu flytter vi til Sverige, da der efter EU reglerne ikke skulle stilles krav i den forbindelse, hvis man kan dokumentere, at man har midler til rådighed, dvs kontoudtog.

Men efter at have læst ansøgningspakke FA1 igennem, ser jeg følgende (side 15, under Forsørgelseskrav:

Forsørgelse kan dokumenteres ved fremsendelse af dokumenter (fx ansættelseskontrakt, bankudskrifter, mv.), der viser, at du har tilstrækkelige indtægter eller midler til forsørgelse af de omfattede personer således, at I/de ikke kan antages at falde det offentlige til byrde. Dette krav vil være opfyldt, hvis du og dit familiemedlem har midler eller indtægter, der svarer til de ydelser, som I ville kunne modtage i starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det passer fint med hvad jeg havde fundet frem til, men direkte derunder står der:

Fra Arbejdsmarkedsportalen kan udlændingemyndighederne indhente oplysninger om, hvorvidt du inden for det seneste år har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Hvis dette er tilfældet kan udlændingemyndighederne indhente oplysninger hos kommunen om størrelsen og karakteren af de ydelser, du har modtaget.

Betyder det, at man alligevel ikke kan få sammenføring under EU reglerne hvis man har modtaget sociale ydelser? Er der nogen der har erfaring med en lignende situation?

Nej det betyder det ikke. Der står jo bare, at myndighederne kan indhente disse oplysninger, ikke at det automatisk vil føre til afslag, hvis man har modtaget sociale ydelser.

Jeg ved ikke, hvad US mener, at de skal bruge disse oplysninger til, når der er tale om en ansøgning efter EU/EØS-reglerne. Men man kan måske forestille sig, at de kan have en indflydelse på den samlede vurdering, hvis det ligger lige på vippen, om forsørgelseskravet er opfyldt eller ej.

Det kunne f.eks. være en person, der tjener lidt mindre end starthjælpen, eller som ikke har en fast indtægt. Eller måske en studerende, som skriver under på en hensigtserklæring om at ville forsørge sin ægtefælle.

I disse tilfælde kan det jo være med til at give et helhedsbillede af risikoen for, at denne person senere vil søge om sociale ydelser, om vedkommende har gjort det tidligere.

Det svarer helt til, at en bank i sin kreditvurdering ikke kun kigger på, hvor stor en låneansøgers øjeblikkelige indtægt er, men også hvor stabil den er, samt om vedkommende generelt har en rodet eller velordnet økonomi og tilværelse i øvrigt.

Men hvis man har et fast job med en løn, som er højere end starthjælpen for det antal personer, ens husholdning består af, så er jeg helt sikker på, at man ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt man tidligere har modtaget sociale ydelser, når man søger efter EU/EØS-reglerne.

Mange tak. Nu kan jeg (igen) ånde lettet op et øjeblik... der er godt nok mange op- og nedture når man undersøger reglerne.
Jeg har lige fået tilbudt et job som jeg bliver nødt til at sige nej til. Det er ikke så smart at arbejde i Aalborg når man bor i Göteborg. Det vil helt sikkert få dem til at gennemgå alt i detaljer... så jeg satser på at et bankudtog med ca. 20.000 er nok når vi vender tilbage. Ifølge Migrationsverket er det i hvert fald nok for de svenske myndigheder, selv om der ikke er et fastsat beløb.

Undskyld jeg spørger, men hvad skal I så leve af, medens I bor i Sverige og bagefter, når I er flyttet til Danmark? 20.000 på bankbogen rækker jo ikke ret langt....

Vi har nok til alle udgifter i sverige+danmark de næste 3 måneder og derudover 20.000 på bankbogen til at vise frem. Jeg håber at finde noget at lave i Sverige i mellemtiden, men planen er at vi tager tilbage efter 3 måneder.

Jeg vil stærkt fraråde jer at flytte til Danmark uden, at du på forhånd har fundet et job. Jeg tvivler nemlig meget stærkt på, at de danske myndigheder vil stille sig tilfredse med, at du har 20.000 i banken. Det rækker jo kun til et par måneder og beviser dermed på ingen måde, at du råder over "tilstrækkelige midler".

Hvor har du fra, at 20.000 kr. skulle være tilstrækkeligt for at blive anset som selvforsørgende i Sverige af Migrationsverket? Det lyder ikke som tilstrækkeligt i mine ører. Jeg har ikke kendskab til nogen, som har fået held med den manøvre, med beløb på under 100.000 kr. på bankkontoen.

KayJay skrev:Jeg har lige fået tilbudt et job som jeg bliver nødt til at sige nej til. Det er ikke så smart at arbejde i Aalborg når man bor i Göteborg. Det vil helt sikkert få dem til at gennemgå alt i detaljer.

Det er meget muligt, at de svenske og danske myndigheder vil gennemgå jeres sag i detaljer, hvis du bor i Göteborg og arbejder i Aalborg. Men hvis du slet ikke har noget job, så får I efter al sandsynlighed kort og godt afslag.

Desuden: Hvorfor er det et problem, at myndighederne gennemgår jeres sag i detaljer? Hvis man har rent mel i posen, så kan det da være ligegyldigt. Og der findes ingen lov, som forbyder folk at have langt på arbejde.

At du har valgt at bo i Göteborg, selvom du arbejder i Aalborg, skyldes kort og godt, at det er den eneste mulighed for, at du kan få lov til at bo sammen med din kone, da I jo har fået afslag på FS i Danmark. Og der er jo intet mærkeligt eller suspekt i, at man gerne vil bo sammen med sin kone.

Kan du finde et job i Göteborg, medens I bor der, så er det jo fint nok, men ellers er det 1000 gange bedre, at du har et job i Aalborg, end at du slet ikke har noget job.

Viser det sig efter 3 måneder, at du ikke kan finde et job i Göteborg, som du havde regnet med, så var det derfor, at I flyttede til Aalborg, da I blev trætte af, at du havde så langt på arbejde. Dette er igen både helt naturligt og legitimt, I gør ikke noget som helst, der er hverken ulovligt eller suspekt.

ÆUG har kendskab til personer, der har boet i Göteborg og pendlet til studie eller job i Jylland, og hvis ægtefæller senere har fået opholdskort i Danmark. Så det er absolut muligt at gøre det på den måde.

Og du har også lov til at leje et værelse i Aalborg og sove der en gang imellem, så du ikke skal rejse hjem og tilbage 5 gange om ugen. Du skal bare sørge for at have mindst 4 ugentlige overnatninger på din bopæl i Sverige, da dette er kravet for, at du må have folkeregisteradresse i Sverige. Det kunne være fredag, lørdag, søndag samt enten tirsdag eller onsdag.

Du bør naturligvis også sørge for v.h.a. færgebilletter samt kreditkorttransaktioner at kunne dokumentere, at du har overnattet i Sverige. Så brug dit visadankort i svenske butikker hver eneste dag, du er hjemme.

Jeg kender en person, som bor i Jylland, fordi det er der, hans kone har job, men som arbejder i København. Han har en lille lejlighed i København, og der overnatter han så 2-3 nætter om ugen. Mandag og fredag arbejder han fra sin bopæl i Jylland. Dette har stået på i årevis, så igen det er helt legitimt og langt fra unikt at indrette sig på den måde.

skaanebo skrev:Hvor har du fra, at 20.000 kr. skulle være tilstrækkeligt for at blive anset som selvforsørgende i Sverige af Migrationsverket? Det lyder ikke som tilstrækkeligt i mine ører. Jeg har ikke kendskab til nogen, som har fået held med den manøvre, med beløb på under 100.000 kr. på bankkontoen.

Måske er det muligt at få et opholdskort, som kun gælder i 3 måneder, hvis man på forhånd siger, at man har tænkt sig at blive i Sverige i netop den tid og ikke længere? Og i så fald burde det vel være fint nok, at man kan dokumentere at have penge på kontoen til at klare sig i de 3 måneder.

Men derved opstår der så et andet problem. For hvis opholdet i Sverige på forhånd kun var tænkt til at vare i 3 måneder, og man ikke er flyttet dertil for at udføre en konkret aktivitet (arbejde eller studere), så har Udlændingeservice et rigtigt godt argument for, at man ikke har "etableret sin tilværelse" i Sverige.

Et sådant 3-måneders ophold vil således i høj grad have karakter af et ferieophold. Og ferieophold i et andet EU/EØS-land giver ikke en ret til at tage sin ægtefælle med sig efter EU/EØS-reglerne, når man efterfølgende vender tilbage til Danmark.

Man kan dog formentlig komme ud over dette problem ved at tilmelde sig den svenske arbejdsformidling og herefter være aktivt jobsøgende i Sverige, hvilket man skal kunne dokumentere ved hjælp af skiftlige ansøgninger på svenske stillingsopslag. I så fald har formålet med flytningen til Sverige nemlig været at forsøge at etablere sig på det svenske arbejdsmarked, og det er fint nok.

Man hvis man gerne vil have et normalt 5-årigt opholdskort til sin ægtefælle på basis af opsparede midler og forventning om, at man finder sig et job, inden disse er brugt op - og det vil man jo om ikke andet gerne i Danmark - så er det, som skaanebo skriver, noget helt andet end 20.000 kr, der skal til.

For at få en idè om, hvad der formentlig kræves, så kan man kigge på de betingelser, som en udlænding skal opfylde for at få et greencard i Danmark:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

For at få et greencard skal en udlænding samle 100 point for uddannelse, sprogkendskab, erhvervserfaring m.m., og desuden skal vedkommende have penge til at klare sig de første 12 måneder.

Kan man som dansker "score" 100 point til greencardordningen i sit eget land, og har man penge til de første 12 måneder (24 x starthjælp = 120.000), så burde ens ægtefælle også kunne få et opholdskort i Danmark, selvom man ikke få forhånd har fundet sig et job.

Men ellers er det tvivlsomt, da myndighederne fuldstændig som med greencard ordningen har lov til ud fra en helhedsbetragning at vurdere, om der er risiko for, at man vil få problemer med at klare sig selv.

Så det kan også helt legitimt trække ned, hvis man ikke har nogen uddannelse eller erhvervserfaring. Eller hvis man tidligere har modtaget sociale ydelser i Danmark, da dette jo i høj grad er et argument for, at der eksisterer en forøget risiko for, at man vil komme til at gøre det igen.

Det absolut mest sikre er derfor at søge ophold efter EU/EØS-reglerne på basis af en løbende og helst fast indtægt. Og naturligvis bør man som en absolut selvfølgelighed være medlem af en A-kasse, når man er gift med en person, der skal bruge opholdstilladelse for at være i Danmark.

Det koster rigtig rigtig mange penge at etablere sig reelt i et andet land, og det er et must at have et job når man har ansvar for en ægtefælle. Det andet går bare ikke. A-kasse er absolut også et must.
Så tag jobbet i Aalborg. Nu det bliver forår, bliver færgeforbindelserne jo langt bedre for i øjeblikket er det faktisk et problem at nå frem og tilbage samme dag, men hvis man fortæller sin arbejdsgiver hvordan landet ligger, så var det måske muligt at arbejde rigtig meget 3 dage og sove 4 dage i Sverige indtil forårs færge plannen med expressfærgen er igang igen.
Held og lykke med projektet

Ok, plan B:

Hvis jeg kan overtale min mulige arbejdsgiver til at jeg arbejder f.eks. man, tir, ons (det er halvtids, om eftermiddagen), så kan jeg tage fra Göteborg mandag formiddag og tilbage torsdag morgen. På den måde har jeg 12 timer/ugen og overnatter i Sverige 4 dage/ugen.

Lyder det som noget, der vil give os problemer? Vi har stadig vores lejlighed i Aalborg (Boligselskabet siger at de ikke lejer den videre selv om vi flytter vores folkeregisteradresse i en periode).

Din ”nye” plan lyder for så vidt fin nok, men der er et enkelt lille problem. Og det er, at de 12 timers arbejde ikke vil give dig indkomst nok til at opfylde forsørgelseskravet i hverken Sverige eller Danmark.

Og når du arbejder i et andet land end det, hvor du er bosat, så er du IKKE arbejdstager, så det er ikke nok i sig selv, at du arbejder 12 timer om ugen. I Sverige skal du som ”person med tilstrækkelige midler” råde over cirka 6.000 SEK, når skat og alle faste udgifter er betalt, og i Danmark skal du tjene cirka 10.500 DKK før skat. Det hjælper selvfølgelig lidt på sagen, hvis du har penge i banken, men jeg ville alligevel vælge at tage så mange timer på det nye job, som jeg overhovedet kunne få.

Med 5 eftermiddage om ugen kommer du op på 20 timer, og så er du vel ved at være der, i hvert fald i.f.t det danske forsørgelseskrav. I Sverige skal der jo også være penge til færgetransport m.m., så her vil din indtægt stadig være for lav selv ved 20 timer om ugen. Det absolut bedste og sikreste ville derfor være, om du kunne finde dig et fuldtidsjob. Men det kan du naturligvis også søge efter, selvom I er rykket over til Sverige. Så I kan jo godt flytte som planlagt, og så må I jo bare se, hvad Migrationsverket siger til din kones ansøgning om opholdskort.

Noget andet er så, at hvis din kone opholder sig i Danmark på ”processuelt ophold”, så skal hun jo i princippet søge om visum for at rejse med dig til Sverige. Det processuelle ophold giver hende således ikke ret til at rejse til andre Schengenlande. Men I kan jo forsøge at tale med den svenske ambassade og/eller Migrationsverket og se, om ikke der kan findes en løsning. Hun må vel også have fået en udrejsefrist fra Danmark, og den skal hun jo helst også overholde, så der ikke opstår problemer af den grund.

OK, vi er nu flyttet til Göteborg og jeg har været på Skatteverket og meldt flytning. Jeg fik at vide at man som udgangspunkt skal have planer om at blive i Sverige i min. 12 mdr. for at de vil tildele en personnummer, på trods af alt hvad jeg har læst, men det var bare et spørgsmål om at skrive "ubegrænset" i rubrikken med forventet opholdstid.

Der går stadig en uges tid mere inden jeg skal forvente at høre fra dem, så vi kan komme videre i processen.

I mellemtiden tager jeg til DK for at starte mit arbejde fra d. 15. og det bliver i første omgang 6 timer/dag og fra næste måned ca. 30 timer om ugen + evt nogle ekstra timer... men i den forbindelse har jeg et spørgsmål. Jeg skal jo opholde mig mere i Sverige end i DK, men over hvilken tidsperiode? Skal jeg hver uge overnatte 4 gange i S, eller kan jeg f.eks. godt tage et par uger hvor jeg kun er i S fre/lør/søn og senere samme måned tage en hel uge hvor jeg bliver i S? Bliver det beregnet per uge, per måned eller hele opholdet sammenlagt? Det ville være nemmere for mig kun at rejse frem og tilbage en gang om ugen og så tage en uges fri hver måned, men jeg vil selvfølgelig helst undgå at US kan give problemer på det punkt.

På Skatteverket kan du hente en brochure om såkaldt dobbelt bosætning, hvor reglerne er beskrevet. I udgangspunktet skal du folkeregistreres i det land, hvor du opholder dig mest, dog er der en mulighed for at blive undtaget fra hovedreglen, hvis du har familie, der opholder sig på bopælen, og som du vender hjem for at besøge regelmæssigt, dvs. ved såkaldt dobbelt bosætning. Man regner normalt antallet af overnatninger som det afgørende, og det kan være over enten en uge, en 14-dages-periode eller en måned. Men få fat i brochuren eller spørg på Skatteverket, hvis du gerne vil være helt sikker på, at du gør det rigtigt.

Tak skaanebo

Jeg vil underøge de svenske regler for at undgå der bliver problemer. Men det jeg var mest bekymret for, er hvordan de danske myndigheder fortolker reglerne, når vi søger i DK.