Side 1 af 1
Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 20:56:20
af Mette-pii
Så tror jeg snart vi er på vej tilbage til DK.. Og så opstår der selvfølgelig nogle spørgsmål. Vi har boet over 1 år i Malmö nu, min mand har fået opholdskort på 5 år efter eu-reglerne og vi er gift. Jeg er 22, han er 32..
Jeg sidder og læser her og der, og synes bare jeg bliver mere og mere forvirret.
Skal vores lejekontrakt her i Sverige have været tidsubegrænset? Vi har lejet en lejlighed hvor kontrakten udløber 1/3-10, men vi kan sagtens leje den længere, men det fremgår ikke af kontrakten. Bliver det et problem?
Hvordan kan jeg få dokumentation for at jeg flyttede fra tidligere bopæl, samt dokumentation på at jeg opsagde lejemål? (Boede hos min stedfar, betalte ikke noget for det og havde ingen kontrakt, men min adresse var hos ham) Er det noget folkeregisteret kan være behjælpelige med??
Ellers kan jeg jo fremvise alle mulige papirer på at jeg/vi har haft et reelt ophold. Min mand går i skole, han har opholdskort (Ville han nok ikke kunne opnå hvis ikke vi boede her :s ) Jeg har tider jeg har booket hos lægen, vores person-numre.. jamen alt vores post, men er der nogen som kan hjælpe??
På forhånd tak
Mvh Mette
Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 21:12:13
af fundiver199
Hvis I har boet 1 år i Sverige, så må der jo være masser af dokumentation for, at du har "etableret din tilværelse" i Sverige, og at din mand har boet der også. Og det er jo det eneste, som det hele drejer sig om.
Teksten på Ny i Danmark hjemmesiden skal alene ses som nogle eksempler på, hvordan man kan dokumentere, at der ikke var tale om en proforma adresse eller et kortvarigt ferieophold. Der er derimod ikke tale om nogen udtømmende liste eller om, at der kan stilles "krav" om, at man skal fremvise hverken det ene eller det andet.
At jeres lejekontrakt var tidsbegrænset vil jeg anse for at være sagen aldeles uvedkommende. Det vigtige må alene være, at du i det hele taget har en lejekontrakt, som du kan fremvise, foruden huslejekvitteringer, kvittering for tilmelding til svensk folkeregister samt din mands opholdskort.
I princippet vil jeg da mene, at dette burde være rigeligt. Men ønsker du at dokumentere yderligere, så kan I jo vedlægge kvitteringer for din transport til og fra arbejde (hvis du arbejdede i Danmark), diverse regninger sendt til jeres svenske bopæl, og så videre.
Har du arbejdet i Sverige, skal du naturligvis også vedlægge dine lønsedler, så du kan dokumentere, at du havde status som arbejdstager.
Se i øvrigt indlægget "ofte stillede spørgsmål" øverst i dette forum
Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 21:24:40
af Mette-pii
Fundiver199: Mange tak for svar. Vores kontrakt udløber som sagt her 1/3, vi venter på svar om boligselskabet vil udleje lejligheden yderligere 6 mdr, for så kan vi blive her til vi får svar fra US, men hvis vi ikke kan det, er der så noget i vejen for at flytte til DK med det samme og så vente på svar der? For mig at se, burde der ikke være nogen forhindringer for ikke at få opholdskortet. Men er der noget jeg skal være opmærksom på?
Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 21:33:31
af fundiver199
I kan sagtens flytte, selvom I ikke har fået svar fra Udlændingeservice endnu. Held og lykke med det hele.
Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 21:36:31
af Mette-pii
Okay, så der burde ikke være mulighed for at få et nej??
Og tak. Håber det hele går smertefrit igennem =)
Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 21:59:28
af fundiver199
Jo der er visse muligheder for, at din mand kan få afslag på sin ansøgning om et opholdskort. Hvis du ikke længere har nogen indkomst og derfor ikke længere kan forsørge din mand, så kan han få afslag. Og han kan også få afslag, hvis han er kommet i Säpos og PET´s søgelys p.g.a. sine tætte forbindelser til en international terrororganisation med planer om at springe Jyllandspostens hovedkontor i luften.
Men forhåbentlig kender du både din egen økonomi og din mand godt nok til, at du selv kan vurdere, om noget af dette skulle være tilfældet

Re: Hjælp... Vi er snart på vej mod DK
: 17.01.2010 22:08:48
af Mette-pii
Hehe... Ja men så burde der ikke være nogle problemer. Men alligevel er man jo lidt nervøs. Man hører jo så meget om US. Både godt og dårligt... Men tak for hjælpen indtil videre. Jeg vender sikkert tilbage =)