Side 1 af 1

Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 14.01.2010 20:08:33
af havvand
Så er tiden snart hvor min kone og jeg skal afsted til Sverige. Står og tripper da vi ikke har fundet lejlighed i Sverige, men håber at det løser sig inden lœnge.

MEN, pludselig bliver jeg i tvivl om det med arbejde i DK/Sverige og familiesammenføring ifølge EU-regler.
Går den hvis jeg har et job i København hvor jeg tjener 180000dkr om året(kan tjene mere hvis jeg tager flere vagter) mens jeg har bopœl i sverige, og så pendler?? Har det nogen konsekvenser i forhold til hvis jeg har arbejde i Svergie?
Lœste noget med at hvis man ikke har job i det EU land man er i (som så ville vœre Svergie) at min kone så kunne miste sit opholdskort senere når vi var i Danmark igen, hvis jeg endte uden arbejde???

Håber på et hurtigt svar, da vi skal afsted om ca. 2 mdr...

Mvh
Meyer

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 14.01.2010 20:23:34
af fundiver199
Ja man er marginalt bedre stillet m.h.t. at modtage bistandshjælp i Danmark, hvis man boede i et andet EU/EØS-land som arbejdstager, end hvis man boede der som "person med tilstrækkelige midler".

Men om dette er særlig vigtigt, det kommer jo an på ens situation. Man kan jo sørge for at være medlem af en A-kasse, og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvilke regler der gælder for at modtage bistandshjælp. For en mere detaljeret beskrivelse af reglerne, se hvad jeg skrev i denne tråd:

viewtopic.php?f=7&t=3606&start=15

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 14.01.2010 22:17:41
af havvand
Tusinde tak for det hurtige svar :)

Det er ikke relevant med bistand for mig, da vi begge er sikret på anden vis, skulle det gå helt galt (familie osv.)

Jeg tœnkte mere på det som du beskrev i den tråd du linket til.

"Og har du ikke arbejdet i Sverige, så kan din kone også miste et dansk opholdskort, hvis I bliver til en ”urimelig byrde”, og du heller ikke har status som arbejdstager i Danmark."

Det vil altså sige, hvis jeg har pendlet og arbejdet i Danmark under mit 3mdrs ophold i Sverige, og min kone så får opholdskort i Danmark (familiesammenføring efter EU-regler) så kan hun miste dette og blive udvist af Danmark hvis jeg mister mit arbejde efter vi er tilbage i DK? Hvad hvis jeg skal på SU efter vi retunere til Danmark, kan hun så også blive udvist fordi jeg ikke har arbejde?

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 14.01.2010 22:57:29
af fundiver199
Nej for det er jo det sociale system, man ikke må blive "en urimelig byrde" for, og det kan man naturligvis kun være, hvis man i det hele taget modtager sociale ydelser, d.v.s. ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik (bistandshjælp, starthjælp etc).

Under "jeg vil"... "familiesammenføres" kan du se en liste over, hvad der er sociale ydelser samt nogle eksempler på ting, der ikke er sociale ydelser som f.eks. SU, dagpenge fra en A-kasse m.m.

Og hvad der er sociale ydelser og hvad der ikke er sociale ydelser, det har naturligvis ikke noget at gøre med, hvilken opholdsgrundlag man har i Danmark.

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 20.01.2010 21:39:25
af havvand
Tak for svaret. Det er ikke til at lœse sig ud af på nyidanmark.dk syntes jeg.

Jeg har lœst lidt mere omkring det med at vœre "person med tilstrœkkelige midler", er usikker på hvornår man opfylder det i forhold til sin tilbagvenden til DK.

Hvis jeg har haft arbejde i DK under hele mit ophold i Sverige(3 til 4mdr) med mellem 26 og 32,5 timers arbejde om ugen, er det så nok. Og hvordan dokumentere man det til US, med 3 lønsedler eller hvad?

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 21.01.2010 17:25:14
af fundiver199
Ja det vil være relevant at vedlægge ansøgningen kopier af dine lønsedler for den tid, hvor du boede i Sverige. Hvis din kone har fået opholdskort i Sverige, så har hun jo også fået det på baggrund af, at du var bosat i Sverige som "person med tilstrækkelige midler", så din kones eventuelle opholdskort kan og bør også vedlægges som dokumentation.

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 21.01.2010 20:24:48
af havvand
Altså min kone er på working holiday visa i Svergie, ikke på opholdskort. Gør det da nogen forskel i forhold til når man ansøger tilbage til DK.

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 21.01.2010 20:48:32
af fundiver199
Nej det spiller ingen rolle, hvilket opholdsgrundlag din kone har haft i Sverige.

Det var det korte svar, og det du har brug for at vide, men her kommer så det lange svar:

Det hele drejer sig om, at Udlændingservice skal vurdere, om du faktisk er en person, der har udnyttet retten til fri bevægelighed i EU.

Hvis du nu havde bosat dig i et EU/EØS-land, som ikke også er et nordisk land, så ville du selv have skullet søge om registreringsbevis i det pågældende land for at bo der i mere end 3 måneder.

Og i så fald ville dit registreringsbevis i sig selv dokumentere, at du faktisk har udnyttet EU/EØS-reglerne til at bo i det pågældende land, f.eks. som "person med tilstrækkelige midler".

Da du imidlertid har bosat dig i et andet nordisk land, har du ikke haft brug for at søge om et registreringsbevis, fordi du som nordisk statsborger er fuldstændig ligestillet med svenske statsborgere. Så derfor har du ikke noget registreringsbevis, du kan bruge som bevis overfor Udlændingservice på, at du har boet i Sverige som EU-borger med tilstrækkelige midler.

Hvis din kone havde fået et svensk opholdskort, så ville de svenske myndigheder have vurderet, om du opfyldte betingelserne for at bo i Sverige som EU/EØS-borger. For hvis du ikke gjorde det, f.eks. fordi du havde levet af socialbidrag i Sverige fra første dag, du kom dertil (hvad en dansker har lov til), så kunne din kone jo ikke få et opholdskort efter EU/EØS-reglerne.

Et svensk opholdskort til din kone ville derfor også dokumentere, at du havde boet i Sverige som "person med tilstrækkelige midler" efter EU/EØS-reglerne. Men fordi din kone har været i Sverige på Working Holiday visum, så har du så heller ikke den dokumentation, du kan vise Udlændingservice.

Og alt hvad det betyder, det er så bare, at Udlændingeservice bliver de første, der kommer til at tage stilling til, om du egentlig opfyldte betingelserne for ophold efter EU/EØS-reglerne til både dig selv og din kone i Sverige.

Og det vil de tage stilling til på fuldstændig samme måde, som Migrationsværket ville have gjort det, hvis du ikke var nordisk statsborger og/eller hvis din kone havde søgt ophold i Sverige efter EU/EØS-reglerne.

Nemlig ved at se på, om du har været arbejdstager i Sverige. Og hvis du ikke har det, om du så har haft status som studerende eller "person med tilstrækkelige midler". Og da du har været "person med tilstrækkelige midler", så vil den vigtigste dokumentation bestå af dine danske lønsedler for den periode, hvor du boede i Sverige.

Det korte af det lange er, at det ikke er nok, at I begge to har boet i Sverige. I skal også opfylde betingelserne for at have boet der efter EU/EØS-reglerne, selvom I begge to har haft ophold i Sverige efter et andet regelsæt.

Du har således haft ophold i Sverige efter den nordiske folkebogføringskonvention fra Helsinki og din kone har haft ophold i form af et Working Holiday visum. Men hvis blot jeres forhold har været sådan, at I alternativt kunne have fået ophold efter EU/EØS-reglerne, så spiller dette ingen rolle for jeres sag i Danmark.

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 13.02.2010 21:50:44
af havvand
Tusinde tak for det lange svar :)


Har lœst at man skal tjene 2xstarthjœlp for at opfylde kravene om at vœre selvforsørgende når man søger tilbage til Danmark, altså 2x5079kr. Vil det så sige at for at opfylde disse krav så min kone kan få opholdskort så skal jeg når ansøgningen indgives tjene UDBETALT 10160kr? Eller er det FØR skat man skal opnå dette beløb?

Re: Spørgsmål om job i DK og bopœl i Sverige.

: 14.02.2010 09:17:36
af fundiver199
Starthjælp er skattepligtig indkomst, så det er før skat, at du skal dokumentere at tjene de godt og vel 10.000 DKK om måneden.