Ægteskabudengrænser.dk

jeg har et spørgsmål og håber jeg får svar, det er sådan at jeg er dansk statsborger men flyttede til sverige for 5 år siden pga. 24 års reglen, min mand har lige fået svensk statsborger skab, så vi vil gerne flytte tilbage til Dk snart, vi har begge arbejdede i sverige, men nu efter min graviditet har jeg mistet mit job,,
kan det være muligt at vi får kontanthjælp i Dk, især at jeg snart skal på barsel, og min mand kommer til at miste sit job når vi flytter. kan han få kontanthjælp hvis han er svensk statsborger??
eller kan han få støtte hvis han starter i en dansk sprogskole???
for han vil meget gerne lære det danske sprog
har spurgt i mange steder men ingen konkret svar, ønsker hjælp

Svaret bliver desværre tveægget, for myndighederne følger ikke lovgivningen på området, som jeg ser det.

I Lov om Aktiv socialpolitik §11, stk 3 står der, at for at være berettiget til kontanthjælp, skal man have boet i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Ligeledes i §11, men i stk 6, står der, at begrænsningen ikke gælder for EU-borgere i det omfang, at disse er omfattet af EU-reglerne.

Af uransagelige årsager ligger det sådan, at danske statsborgere, som har boet en tid i et andet EU/EØS-land eller Schweiz åbenbart ikke betragtes som EU-borgere, og derfor administeres der efter stk 3. Du må derfor forvente, at du får den smidt i hovedet af den sagsbehandler, du kommer til at stå overfor. Vedkommende vil nemlig alene tilbyde dig starthjælp. Ankestyrelsen har i øvrigt godkendt denne praksis, og Beskæftigelsesministeriet er også enig i denne udlægning, véd jeg.

Modsat siger en dom ved EF-Domstolen, at den nationale lovgivning ikke må straffe borgere, der vender hjem fra et andet medlemsland, fordi denne har udnyttet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed. Jeg har via telefon snakket med en medarbejder i Beskæftigelsesministeriet forleden dag om netop dette emne, idet jeg for nogen tid siden tog emnet op i en anden tråd herinde på forum, og han mener, at dommen udelukkende har med en belgisk uddannelsesstøtte at gøre, og derfor ikke kan overføres på danske sociale ydelser. Det til trods for, at Domstolen har for vane at dømme, så afgørelserne er så brede så muligt (kun i skattesager er Domstolen forholdsvis snæversynet).

Domstolen har i øvrgt i andre domme sagt, at når man rejser hjem fra et andet medlemsland, så har man status af EU-borger med de rettigheder dét giver. Noget Danmark for mig at se tydeligvis er uenig i, for Aktivlovens §11, stk. 6 bruges slet ikke overfor danskere, der vender hjem fra et andet medlemsland.

De danske myndigheder vil ligeledes vurdere, om du har status som arbejdstager efter EU-retten. Også denne del bliver tolket stramt. Har du ikke arbejde ved hjemkomst til Danmark, får du tilbudt starthjælp, medens kassen til kontanthjælp er lukket. De danske myndigheder mener, at man mister arbejdstager-status i samme øjeblik, man mister sit oprindelige arbejde. Domstolen har dog fastslået, at såfremt man er aktivt søgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet, beholder man sin arbejdstagerstatus. Noget, de danske myndigheder kun bruger rent undtagelsesvist.

Så man må sige, at loven er én ting og praksis noget helt andet.

Da din ægtefælle har fået svensk statsborgerskab, vil han muligvis blive behandlet efter §11, stk. 6. Det kommer dog igen an på, om han har arbejdstagerstatus.

For at sammenfatte Kims lange og glimrende svar, så vil I begge to kunne få hjælp af et dansk socialkontor, indtil I har fundet arbejde i Danmark eller er begyndt at studere. Men I vil begge to kun kunne få starthjælp og ikke kontanthjælp. Din mand vil således have ret til ophold i Danmark, fordi han er svensker, men han vil ikke blive betragtet som EU/EØS-borger, hvis han flytter til Danmark uden at have fundet sig et job på forhånd.

Så måske var det smarteste, om han beholdt sit job i Sverige, indtil han har fundet et nyt i Danmark. Og så må han jo bare pendle frem og tilbage over Øresundsbroen, som så mange gør det i den modsatte retning.

Starthjælp udgør godt 5.000 kroner pr. voksen før skat, og har man børn, så er der et tillæg for hvert barn på cirka 1.300 kroner. Både for starthjælp og bistandshjælp gælder det jo i øvrigt, at man skal bruge hele sin formue op og sælge sine aktiver (bil, båd, sommerhus etc.), før man kan blive berettiget til hjælp.

Hvis I er medlemmer af en svensk A-kasse, så kan jeres anciennitet overføres til en dansk A-kasse, hvis I finder jer et job i Danmark og derefter flytter hertil. Derimod kan I ikke ”skifte” fra svenske til danske dagpenge, hvis I flytter på et tidspunkt, hvor I er arbejdsløse.

tak for jeres svar..

hva nu hvis min mand skal starte på en sprogskole i dk, kan han så få su, eller løn??

jeg kan jo ikke arbejde for jeg er højgravid. kan det ikke være muligt at jeg får
kontanthjælp eller noget andet som jeg kan leve af indtil jeg er færdig med min barsel ???
hvad skal jeg gøre i sådan situation, ønsker hjælp.

Hvis du havde boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år, havde sagen været klar: Du ville uden problemer kunne få kontanthjælp som erstatning for barselsydelse. Men da du kommer direkte fra udlandet og til Danmark bliver jeg noget mere usikker på, at du vil blive tilbudt starthjælp eller kontanthjælp. Du har dog under alle omstændigheder ret til hjælp, da du er dansk statsborger.

Sprogskole er ikke SU-berettiget, så han kan hverken få løn fra skolen eller SU.

Som sagt vil du kunne få starthjælp og det vil din mand også. Og umiddelbart er der ikke andet at gøre end at acceptere, at sådan er det. Og hvis I ikke kan leve af det (og det er svært), så må I jo blive i Sverige, hvor I har alle de samme rettigheder og muligheder som svenskere i samme situation.

Alternativet er at føre retssag imod den danske stat og håbe på, at du vinder, men problemet med den "løsning" er jo, at den ikke giver jer brød på bordet, før sagen evt. er faldet ud til din fordel.

Og hvis du taber sagen, ja så er det jo penge (advokathonorar) lige ud af vinduet.

tak for jeres hurtige svar..
til Kim, som du skriver at jeg kan få kontanthjælp hvis jeg har boet i dk i 7 år, jeg har nemlige boet i dk i 20 år og studeret i dk, og derfter flyttede til sverige i 5 år, kan det så være muligt at få kontanthjælp ??

tak for jeres hjælp..

Kravet for at få kontanthjælp er, at man skal opfylde èt af følgende:

A) Man skal have boet i Danmark i mindst 7 ud af de sidste 8 år

B) Man skal være en EU/EØS-borger, som har bosat sig i Danmark efter reglerne i EU´s opholdsdirektiv, og som er berettiget til i det hele taget at modtage hjælp

Som dansker, der har boet i Sverige, kan du komme ind under katagori B). Men kun hvis du har arbejdet, efter du flyttede til Danmark, og herefter bliver arbejdsløs.

Årsagen til denne tolkning er, at en EU/EØS-borger, som flytter til Danmark uden at have et job og uden at have penge til at leve for, slet ikke er berettiget til hjælp til andet end højest en billet tilbage til sit hjemland. Så derfor kan man ikke sige, at du som dansker stilles ringere end f.eks. en svensker, når du i en lignende situation tilbydes starthjælp.

Kim har så en pointe i, at du stilles ringere end en dansker, som ikke har udnyttet retten til fri bevægelighed ved at bo i Sverige, og at dette kan synes at være i strid med forskellige kendelser fra EF-domstolen, som har sagt, at al lovgivning, der har den effekt, er i strid med princippet om fri bevægelighed.

Men umiddelbart løser det jo ikke jeres problem at kaste jer ud i et juridisk slagsmål med den danske stat, så overlad du trygt det til Kim og andre, som måtte orke det.

her i sverige kan man få forældrepenge fra forsikringskassan, selvom man ikke har arbejde, kan jeg så modtage forældrepengene alligevel, hvis jeg flytter til Dk???

hvis min mand får arbejde i Dk, kan det så være muligt at få boligstøtte, som i ved at husleje i dk er dyrt????

tak for hjælpen det er en god hjemmeside....

Forældrepenge må svare til det, der på dansk hedder børnefamilieydelse. Denne ydelse får alle, der har børn under 18 år. Beløbet udbetales en gang i kvartalet, den er skattefri og afsender af pengene er skattefar. Beløbet er ikke en social ydelse, og vil derfor ikke påvirke eventuel starthjælp eller kontanthjælp.

Noget andet er, som du skrev i din indledende post, at du er gravid og at du har mistet dit arbejde i Sverige. Som bekendt har gravide og folk på barsel en særlig stilling, så derfor kan det have betydning for om det bliver starthjælp eller kontanthjælp, forstået på den måde, at det kommer an på, om du selv har sagt op eller om du er blevet fyret pga. graviditeten. Har du selv sagt op, så er der ingen tvivl om, at kommunen kun vil tilbyde dig starthjælp. Det bliver til gengæld mere interessant, hvad kommunen vil sige, hvis bossen har givet dig sparket. Så den del er også vigtig at få belyst.

Forældrepenning er en svensk ydelse til børnefamilier, ligesom vi i Danmark har barselsdagpenge og forældreorlov. I begge tilfælde er det en forudsætning for at modtage den pågældende ydelse, at man har bopæl i det land, hvorfra den modtages.

For at få svensk forældrepenning skal man altså bo i Sverige. Og umiddelbart må det klare råd til Linda jo være, at de bør blive i Sverige, indtil de er i stand til at forsørge sig selv i Danmark efter en evt. flytning. Altså indtil hun selv er færdig med sin barsel og har fundet et job i nærheden af den påtænkte bopæl i Danmark, og/eller manden har fundet et job i nærheden af den påtænkte bopæl i Danmark.

Hvis man bare møder op på et dansk socialkontor efter et udlandsophold og siger "hej her er jeg", så får man starthjælp og intet andet. Og der er sådan set ingen grund til at blive ved med at diskutere, om Linda og hendes familie muligvis kunne blive tilbudt andet, for det er lige så sandsynligt som, at det bliver juleaften 2 gange i løbet af det samme år.

Og ærlig talt de har jo boet i Sverige i 5 år allerede, så hvad er problemet i at blive der i et års tid mere, så de kan blive omfattet af de gode svenske tilbud til børnefamilier, i stedet for at blive henvist til at leve en hel familie for cirka 11.500 DKK før skat.

I det hele taget er det da en mærkelig idè at ville flytte, hvis dette betyder, at man er nødt til at opgive sit job, og man endnu ikke har fundet et nyt job det sted, hvor man ønsker at flytte til. I stedet må man jo finde jobbet først og så flytte bagefter.

Meningen med sociale ydelser er jo ikke, at man helt frivilligt skal gøre sig afhængig af dem ved at smide det job fra sig, som man har, og som gør en i stand til at forsørge sig selv.

nu har jeg forstået det hele, tak for jeres hjælp...
men startshjælp er det kun en gang eller månedligt???
har jeg ret til det eller kun måske, hva hvordan søger man det???

linda skrev:tak for jeres hurtige svar..
til Kim, som du skriver at jeg kan få kontanthjælp hvis jeg har boet i dk i 7 år, jeg har nemlige boet i dk i 20 år og studeret i dk, og derfter flyttede til sverige i 5 år, kan det så være muligt at få kontanthjælp ??

Lidt simpel matematik giver dig svaret: Du har boet i Sverige de sidste fem år. 7 er mere end 5. Så nej, du kan ikke få kontanthjælp.

Først når du har boet i Danmark i 7 igen år vil du muligvis kunne få kontanthjælp.

Starthjælp er ligesom bistandshjælp en månedlig ydelse. Og der er ingen tvivl om, at I er berettigede til starthjælp for 2 voksne og 1 barn, hvis I bosætter jer i Danmark, d.v.s. et samlet beløb på cirka 11.500 kroner om måneden før skat. Forudsat naturligvis, at I hverken har indkomst eller formue, som I kan leve af. Man søger om det ved at henvende sig til den kommune, som man er flyttet til.

Og efter skat vil det for en lille familie med et barn være ca. 9.200

For de penge skal man betale husleje, børnepasning, mad, forsikringer, varme, el osv. osv.

Når jeg skriver børnepasning er det fordi man jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få starthjælp. Og det gør man jo ikke, hvis man skal være hjemme og passe sit barn.

Er det et godt liv at skulle spise havregrød hver dag, fordi man absolut vil bo i Danmark?