Side 1 af 1

vedr. lejebolig i sverige

: 09.01.2010 17:54:41
af msharif
Jeg har fået et værelse i et hus til leje med fælles køkken og bad. Vil høre om det kunne give noget betydning for når vi skal søge om at flytte tilbage til Dk?

Re: vedr. lejebolig i sverige

: 09.01.2010 20:59:10
af Kim P. Nyberg
Hvis du kan folkeregistreres på adressen, har det ikke nogen indflydelse på din sag ved tilbagevenden til Danmark. Det er det eneste krav der stilles efter EU-retten med hensyn til bolig.

Re: vedr. lejebolig i sverige

: 10.01.2010 10:50:36
af fundiver199
Der stilles ikke nogen som helst krav til din bolig som sådan, men dine boligforhold er èn af de ting, som Udlændingeservice vil kigge på, når de skal vurdere, om du har ”etableret din tilværelse” i et andet EU-land. Du er således ikke omfattet af rettet til fri bevægelighed, bare fordi du har haft en proforma adresse eller et ferieophold i et andet EU/EØS-land.

Som hovedregel bør du derfor sørge for at bo et sted, hvor du kan få både en lejekontrakt og kvitteringer på den husleje, du har betalt, og hvor du kan blive folkeregistreret. Og specielt gælder dette, hvis du har bosat dig i nærheden af den danske grænse og pendlet over grænsen hver dag for at passe dit job eller dit studie.

I den situation har du jo nemlig ikke nogen lønsedler, der kan dokumentere dine rettigheder, og du kunne jo teoretisk set sagtens have passet dit job eller dit studie i Danmark fra en bopæl i Danmark. Og det skal du derfor kunne bevise overfor Udlændingeservice, at du ikke har.


Hvis du omvendt har boet og arbejdet mange timers transport fra Danmark, så vil alene dine udenlandske lønsedler sandsynligvis være nok til at dokumentere, at du rent faktisk har boet det pågældende sted. For hvordan skulle du ellers have haft mulighed for at passe dit job?

Det hele drejer sig altså om, at du skal kunne dokumentere, at du ikke har "snydt", og ikke om at der som sådan eksisterer nogen former for krav til din bolig. Et boligkrav er udelukkende noget, der findes, når man søger familiesammenføring efter de nationale danske regler.

Re: vedr. lejebolig i sverige

: 12.01.2010 13:06:35
af msharif
Mit leje kontrakt lyder sådan:

Mit navn og svensk cpr nr fremlejer pr. d. 17 dec.2009, 1 væresle med adgang til toilet/bad, køkken og forhave hos ..........på adressen.........

Den månedlige ydelse er på 1000 danske kr. med et depositum på tre måneders husleje.
Opsigelse skal fra begge parter ske med 1 måneds varsel.

underskrift....

Er selve kontrakten ok?...jeg har bedt ham om at give mig kvitteringer på at jeg har betalt husleje

Re: vedr. lejebolig i sverige

: 12.01.2010 20:04:27
af msharif
for lige at tilføje så har jeg en lejlighed i dk, som jeg har fremlejet. Kan de stadigvæk sætte et spørgsmålstegn ved det??