Side 1 af 2
Vi flytter til Tyskland.
: 04.01.2010 20:39:54
af Maja1987
Mig og min kæreste har besluttet os for at flytte til Tyskland og komme til Danmark vha. EU-reglerne. vi skal snakke med vielseskontoret i Ribe og er det de rigtige papirer vi har bliver vi gift på Torsdag. Han er her på turistvisum og skal også rejse tilbage på torsdag, men når vi at blive gift finder jeg en lejlighed i Flensborg og flytter derned.
Når jeg så har ordnet de ting som jeg skal ordne dernede så skal han søge om familiesammenføring på den tyske ambassade ikke?
Han kan ikke bare søge om et visum og så søge om at få lov til at blive når han er kommet til Tyskland?
Hvis vi skal søge om familiesammenføring i Tyrkiet hvilke papirer skal vi så medbringe?
Er det nemt at få det, og hvor lang tid tager det?
Når han så er kommet til Tyskland og vi vurderer vi har været der længe nok, så kan vi bare tage til Danmark sammen og søge om FS i Danmark ikke?
På forhånd tak for hjælpen.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 04.01.2010 22:08:06
af fundiver199
Din mand skal ikke søge om familiesammenføring, da dette er et begreb, som knytter sig til de forskellige landes nationale lovgivning. Han har ret til både indrejse og ophold i Tyskland, når du har bosat dig i landet og har fået dit registreringsbevis som EU-borger.
Det, han skal søge om, er derfor et gratis visum, der skal udstedes i løbet af højest 4 uger og uden at gøre de normale Schengenkrav om returbillet m.m. gældende. Og når han så er kommet til Tyskland, så skal han søge om et opholdskort, inden hans visum udløber.
Hvis du starter med selv at holde op med at blande nationale regler og begreber sammen med EU´s regler om ret til fri bevægelighed over landegrænserne, så er der større chancer for, at de myndigheder, I kommer i kontakt med i Tyskland, heller ikke blander de to ting sammen.
Held og lykke med det hele.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 04.01.2010 22:18:07
af Maja1987
Tusind tak for svaret, det gør jo det hele meget nemmere.
Det kan godt være jeg ikke er så god til at hitte rundt i reglerne, men læste nu i slesvig-folderen at det ikke var muligt for ham at søge om ophold i Tyskland fra Tyskland men skulle hjem for det.
Men er utrolig glad for at det ikke er tilfældet.
Mange mange tak for svaret:)
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 04.01.2010 22:55:33
af fundiver199
Schlesvigfolderen er 5 år gammel, og EU-reglerne er blevet ændret siden da.
Jeg vil dog understrege, at det jeg fortæller dig om, er hvordan reglerne er. Men det er ikke det samme som, at de tyske myndigheder nødvendigvis overholder reglerne, eller at alle medarbejdere på en tysk ambassade kender forskel på de nationale tyske regler og EU-reglerne. Så det kan sikkert godt i praksis blive mere besværligt, end det teoretisk set burde være.
Men som udgangspunkt må man jo starte med at kende reglerne, og så kan man altid tage stilling til, hvordan man vil forholde sig, hvis myndighederne ikke respekterer reglerne. Er der tale om, at en enkelt medarbejder på f.eks. en ambassade ikke kender reglerne, så kan man måske løse problemet ved at efteruddanne vedkommende, eller ved at få de tyske udlændingemyndigheder til at gøre det for sig.
Er der derimod tale om en beslutning på højt plan om, at Tyskland ikke vil overholde reglerne, ja så er det nok nemmest at resignere og acceptere at gøre tingene på den måde, som tyskerne forlanger. Også selvom de naturligvis ikke har ret til at forlange tingene gjort på en anden måde end den, der er beskrevet i EU´s opholdsdirektiv.
Netop når det drejer sig om indrejse og ophold til 3. lands borgere, som ikke i forvejen har opholdstilladelse i et andet EU/EØS-land, så er vi jo inde på et område, hvor EU-reglerne går ind og "blander sig" i den måde, de enkelte lande normalt udfører deres kontrol med indrejse og immigration.
Og da det ikke kun er i Danmark, at indvandring fra 3. lande er et yderst kontroversielt politisk emne, så er det vel i grunden lidet overraskende, at netop denne del af opholdsdirektivet er noget, som det kniber gevaldigt med at få implementeret rundt omkring i medlemslandene.
Sverige og siden balladen i sommeren 2008 faktisk også Danmark er blandt de absolutte "dukse", men der er givetvis mange andre lande, hvor det stadig halter gevaldigt, og som udgangspunkt er det sikkert værre, jo længere sydpå i Europa, man kommer.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 06.01.2010 16:27:38
af Maja1987
Jeg har læst mig frem til at min mand skal kunne tysk for at få visum til Tyskland, er der nogen der har erfaring med det? Hvor meget tysk skal han kunne og er det noget de går meget op i?
Hvis jeg rejser til Tyskland men beholder mit arbejde i Danmark er jeg så arbejdstagende, eller selvforsørgende? Det er nok begrænset hvor meget jeg vil arbejde når jeg er i Tyskland men lidt vil jeg da arbejde.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 06.01.2010 17:11:10
af fundiver199
Kære Maja1987
Som jeg allerede har skrevet til dig, så skal du holde op med at blande Tysklands nationale lovgivning sammen med EU-lovgivningen.
Det krav, som du beskriver, er et Tyskland stiller til dem, som vil familiesammenføres efter de nationale tyske regler. Fuldstændig som vi også har en række krav herhjemme om alder (24-års regel), tilknytning, bolig, sikkerhedsstillelse og meget andet, hvis man vil familiesammenføres efter de nationale danske regler.
Men disse regler gælder jo ikke for en tysker, som ønsker at bosætte sig i Danmark med sin ægtefælle, her gælder i stedet EU´s regler om retten til fri bevægelighed.
Og på fuldstændig samme måde forholder det sig naturligvis også, hvis du som dansk statsborger ønsker at bosætte dig i Tyskland med din ægtefælle.
Tyskland kan ikke efter forgodtbefindende "kræve" noget som helst i den forbindelse, men skal alene forholde sig til de fælles EU-regler, som er vedtaget, og som gælder i alle 27 EU-lande foruden i Norge, Island og Schweiz.
Uanset om du ønsker at bo med din ægtefælle i Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Grækenland, Norge eller Sverige, er det fuldstændig de samme regler, der gælder, og de samme krav, der kan stilles til jer.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 06.01.2010 19:51:55
af Maja1987
Jeg synes bare også at det var inde under EU-reglerne jeg læste det.
Har du nogle gode tips til hvor jeg kan sætte mig ind i det regler. Har brugt mange dage på at søge på nettet, men bliver åbenbart ved med at blande de forskellige regler sammen

Re: Vi flytter til Tyskland.
: 06.01.2010 20:27:01
af fundiver199
Ja du har nok læst det i vores Schlesvig-folder, der som sagt er skrevet i 2005, og som derfor er forældet på en lang række punkter. Den er nu fjernet fra hjemmesiden og i stedet er der under "EU-regler" lagt et link til DRC`s EU-folder fra 2009, som er det mest opdaterede og korrekte materiale, der p.t. er udarbejdet.
Herudover kan jeg henvise til mit eget indlæg "ofte stillede spørgsmål" øverst i dette forum.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 07.01.2010 13:32:34
af Maja1987
Så har jeg fået læst en masse forhåbentlig kun om EU-reglerne
Lad mig lige se om jeg har forstået ret. Vi bliver gift og jeg flytter til Tyskland. Jeg beholder mit arbejde i Danmark, er jeg selvforsørgende eller arbejdstagende?
Når jeg er blevet registreret i Tyskland skal jeg have et opholdskort, er det noget der tager lang tid? Hvis ja kan min mand så søge om visum selvom jeg ikke har fået mit opholdskort?
Når min mand så kommer til Tyskland søger vi om et opholdskort til ham og når vi har været længe nok i Tyskland så flytter vi til Danmark og søger om Familiesammenføring(Eller er det bedst at blive i Tyskland indtil man har fået svar på sin ansøgning?)
Og vupti så kan vi endelig begynde vores liv sammen her i Danmark

Re: Vi flytter til Tyskland.
: 07.01.2010 15:16:46
af fundiver199
"Vi bliver gift og jeg flytter til Tyskland. Jeg beholder mit arbejde i Danmark, er jeg selvforsørgende eller arbejdstagende?"
Så er du selvforsørgende / person med tilstrækkelige midler. D.v.s. der kan stilles krav til størrelsen af din indkomst, så du og din familie ikke bliver en urimelig bryde for det sociale system i Tyskland.
"Når jeg er blevet registreret i Tyskland skal jeg have et opholdskort, er det noget der tager lang tid?"
Nej du skal have et registreringsbevis. Opholdskort udstedes kun til familiemedlemmer, der er statsborgere i et 3. land. Det må tage op til 6 måneder for de tyske myndigheder at udstede registreringsbeviset, men hvor lang tid det tager i praksis, det ved jeg ikke. Det afhænger sikkert også af, hvor "klar" din sag er. Altså f.eks. om det er indlysende, at du råder over "tilstrækkelige midler".
"Hvis ja kan min mand så søge om visum selvom jeg ikke har fået mit opholdskort (RED: registreringsbevis)?"
I princippet ja, men i praksis kan det måske være svært for ham at blive anerkendt som familiemedlem til en EU-borger, før de tyske myndigheder har nået at tage stilling til, om du overhovedet selv opfylder betingelserne for at have ret til at bo i Tyskland.
"Når min mand så kommer til Tyskland søger vi om et opholdskort til ham og når vi har været længe nok i Tyskland så flytter vi til Danmark og søger om Familiesammenføring(Eller er det bedst at blive i Tyskland indtil man har fået svar på sin ansøgning?)"
Nej I søger ikke om familiesammenføring i Danmark men om opholdskort efter EU/EØS-reglerne. Ligesom I gør det i Tyskland. Det er en smagssag, om I vil blive i Tyskland, til din mand har fået sit opholdskort, eller flytte videre til Danmark så hurtigt som muligt.
Men hvis din mand hverken har gyldigt Schengenvisum eller tysk opholdskort, skal han søge visum på den danske ambassade i Tyskland for at flytte med dig til Danmark. Så den situation bør I forsøge at undgå.
"Og vupti så kan vi endelig begynde vores liv sammen her i Danmark"
Ja.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 07.01.2010 15:20:28
af Kim P. Nyberg
Nej, du skal ikke have opholdskort. Du skal have noget, der hedder et registreringsbevis. Din partner skal dog have et opholdskort. Du bør anmode de kompetente tyske myndigheder om registrringsbeviset straks du er flyttet til Tyskland. Din partner skal senest 3 måneder efter ankomst til Tyskland ansøge de samme kompetente myndigheder om et opholdskort. Sagsbehandlingstiden må ifølge EF-Domstolen maksimalt tage 6 måneder. Men behandlingstiden er i praksis mindre vigtig, da hans rettigheder træder i kraft straks ansøgningen er afleveret til de tyske myndigheder.
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 07.01.2010 19:43:41
af Maja1987
Er der nogen der kan svare på hvor lang tid det som regel tager før man får sit registreringsbevis? Det er jo vigtigt eftersom vi først kan søge om visum til min mand efter jeg har fået det!
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 09.01.2010 13:01:45
af Maja1987
Når vi nu søger om opholdskort til Danmark. Så mister min mand nogle privilegier.
Er det rigtigt forstået at han ikke må modtage SU? Er det for evigt eller indtil han har fået permanent opholdstilladelse?
Hvad med pension??
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 09.01.2010 13:26:17
af Maja1987
Tror nok jeg har læst mig frem til det herinde. SU kan han kun få hvis jeg er arbejdstager i Tyskland, og når jeg nu ikke er det, så kan han godt få SU når han har fået permanent opholdstilladelse ikke?
Og pension er ikke aktuelt.
Nyt spørgsmål

Kan man søge om opholdskort efter EU-reglerne og når man så er gammel nok søge om familiesammenføring efter de danske regler?
Re: Vi flytter til Tyskland.
: 09.01.2010 14:08:40
af fundiver199
Du skal selv være arbejdstager for, at din mand har ret til SU. ÆUG har så fået et svar fra SU-styrelsen, som går på, at du skal have været arbejdstager i et andet EU/EØS-land (f.eks Tyskland) for, at din mand kan få SU i Danmark.
Men det lyder efter min mening helt forrykt og forkert, så det er noget, vi skal have fuldt op på. Jeg ville ikke selv acceptere et afslag med den begrundelse, men om nødvendigt køre sagen hele vejen op til EF-domstolen. Hvor der efter min umiddelbare vurdering vil være ekstremt stor sandsynlighed for at få medhold. Hvis det altså nogensinde kommer så langt.
Så flyt du nu bare til Tyskland med din mand og behold dit arbejde i Danmark, som du jo har lov til. Og lad så være med at tage eventuelle bekymringer om SU til din mand alt for meget på forskud. Der går vel alligevel lang tid, før det evt. kan blive aktuelt, da I jo først skal til Tyskland, herefter videre til Danmark, og så skal din mand måske også kvalificere sig på èn eller anden måde til den uddannelse, han gerne vil tage. F.eks. ved at lære dansk.
Jeg ved faktisk ikke, om det er muligt at skifte fra ophold under EU-reglerne til ophold under de danske regler om familiesammenføring, hvis der ønskes ophold på basis af det samme ægteskab. I hvert fald vil det være noget bøvl og rod, både for jer og for Udlændingeservice.