Ægteskabudengrænser.dk

Jeg er dansk statsborger som bor i Sverige. Jeg er studerende og er i gang med at afslutte min uddannelse som ingeniør, og udover det har jeg et deltids arbejde i Danmark. Efter mine fasteudgifter som husleje og transport, har jeg omkring 7000 SEK Kr. til rådighed.

Jeg tog til Migrationsverket i Sverige og spurgte om hvad jeg skulle gøre for familiesammenføring med min ægtefælle. De sagde af min ægtefælle skulle udfylde blanket ”Application for residence card”.

Hun har så udfyldt den, og tog den med til den svenske ambassade i Sri Lanka. Men de sagde at hun ikke kunne søge om opholdstilladelse derfra, at hun skulle rejse til Sverige med en Schengen visum, og derefter søge om en opholdstilladelse i Sverige efter EU reglerne. Hvis hun skal søge om opholdstilladelse i Sri Lanka skal det ske efter svenske national regel.

Nu er vi blevet registeret i svensk folkeregister som ægtefæller.

Hun er i gang med at søge om Schengen visum for at kunne rejse til Sverige. Hun har afleveret applikation for Schengen Visa, Appendiks E, Appendiks D, Personbevis, fødsel og vielsesattester med engelske oversættelser, samt kopi af mit pas og hendes pas, 3 pasfoto af hende, mine lønsedler og rejse dokument.

Hvad mere jeg skal gøre herfra? Eller hvad mere skal hun gøre?

Jeg har hørt at man også kan søge om opholdstilladelse gennem skatteverket, når hun er kommet til Sverige? Kan det passe?

Mit spørgsmål er så om hvornår hun kan komme til Danmark, hvis jeg arbejder deltid i Sverige ca. 16 time om ugen. Kan det lade sig gøre med hendes Schengen visum at flytte til Danmark efter 10 uger, uden at få svensk opholdstilladelse?

Hvornår er det bedst at søge om forlænget opholdstilladelse til min ægtefælle, fordi jeg har hørt at man kan forlænge sin opholdstilladelse, så bliver Schengen visummet ugyldig, og man kan så ikke rejse til DK.

Hvis I har evt. ideer til hvad jeg kan gøre, vil jeg være meget glad for at høre dem. Jeg vil gerne flytte til Danmark igen, så hurtigt som muligt, da jeg har boet her hele mit liv.

Umiddelbart er dit indlæg forkert placeret, da det vedrører EU-retten og ikke kun et spørgsmål om visum.

Ambassaderne er ikke altid så grundigt inde i reglerne - du kan få Migrationsverket til at kontakte ambassaden, hvis I ønsker at søge og få udstedt et svensk opholdskort efter EU-retten, inden din ægtefælle kommer til Sverige. Det kan godt lade sig gøre!

Men I kan naturligvis også vælge at søge om et visum efter EU-retten og først indgive en ansøgning om opholdskort ved ankomsten til enten Sverige eller Danmark. Det er rigtigt forstået, at det ikke er nødvendigt at søge om et opholdskort i Sverige, hvis det er jeres hensigt hurtigst muligt at flytte videre til Danmark - hvilket I jo kan gøre efter, at du som dansker har boet mindst 10 uger i Sverige. Dvs. din ægtefælle behøver ikke at bruge 10 uger i Sverige, hvis du allerede bor i Sverige nu.

Skatteverket har intet med udstedelse af opholdskort eller opholdstilladelse at gøre. Det er kun Migrationsverket, der gør den slags.

peterphil skrev:Mit spørgsmål er så om hvornår hun kan komme til Danmark, hvis jeg arbejder deltid i Sverige ca. 16 time om ugen. Kan det lade sig gøre med hendes Schengen visum at flytte til Danmark efter 10 uger, uden at få svensk opholdstilladelse?

Du skriver, at du p.t. arbejder i Danmark ved siden af dit studie, og så er det da lidt fjollet at begynde at arbejde i Sverige, hvis det er jeres hensigt at flytte videre til Danmark, lige så snart din kone har sluttet sig til dig.

Danmark stillede tidligere det krav, at man skulle have boet i et andet EU/EØS-land som arbejdstager, hvis man som dansk statsborger ville tage sin ægtefælle med sig til Danmark efter EU/EØS-reglerne.

Men det blev lavet om i oktober 2008 som en indirekte følge af EF-domstolens kendelse i Metocksagen. Så nu er forskellen alene, at du ikke behøver at dokumentere din forsørgelsesevne (tjene mindst 10.000 DKK før skat), hvis du har boet i et andet EU/EØS-land som arbejdstager.

Men som det blandt andet fremgår af nedenstående tekst, behøver du ikke at have boet i et andet EU/EØS-land som arbejdstager for at være omfattet af retten til at tage sin ægtefælle med dig tilbage til Danmark:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... eu-retten/

1. Fri bevægelighed
Den danske statsborger skal have udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Der opstilles ikke et mindstekrav til opholdets længde i det andet EU/EØS-land eller Schweiz, som den danske statsborger har opholdt sig i, men det er en forudsætning, at han/hun reelt har udnyttet retten til ophold på baggrund af EU-reglerne.

Den danske statsborger skal have opholdt sig i et andet EU/EØS-land eller Schweiz som enten:

•arbejdstager,
•selvstændig erhvervsdrivende,
•tjenesteyder,
•pensioneret arbejdstager,
•pensioneret selvstændig erhvervsdrivende,
•pensioneret tjenesteyder,
•udstationeret,
•studerende ved en institution, der er godkendt eller finansieret af det offentlige, og kan forsørge sig selv under sit ophold eller
•selvforsørgende, det vil sige at pågældende skal råde over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde.

Med din danske SU og din indtægt fra dit erhvervsarbejde i Danmark falder du under den sidste katagori, som jeg har markeret med fed, nemlig selvforsørgende. Det er derfor, at din kone kan få et opholdskort i Sverige.

Og Danmark anerkender altså siden oktober 2008, at hun også kan få et opholdskort i Danmark, hvis du har boet i Sverige som selvforsørgende, og I i øvrigt opfylder de få andre simple betingelser, som der er. Såsom at I skal have boet sammen i Sverige i en ikke nærmere specificeret periode og herefter flytte til Danmark sammen og søge om opholdskort til hende i naturlig forlængelse af jeres flytning.

Det er heller ikke nødvendigt, at din kone har nået at få en opholdskort i Sverige. Dette krav blev også fjernet i oktober 2008, og i dette tilfælde var der tale om en direkte konsekvens af EF-domstolens kendelse i Metocksagen. Idet kernen i denne sag var, at 3 af de 4 udlændinge havde fået afslag på deres ansøgning om opholdskort i Irland med den begrundelse, at de ikke tidligere havde haft opholdstilladelse i et andet EU/EØS-land end Irland.

EF-domstolen sagde imidlertid - og helt korrekt - at der ikke står noget sted i Opholdsdirektivet, at retten til at tage sin ægtefælle med sig er afhængig af, at ægtefællen i forvejen har boet sammen med en og haft en opholdstilladelse i det EU/EØS-land, som man tidligere boede i.

Og dermed omgjorde EF-domstolen så delvist en kendelse, den havde afsagt i 2002, d.v.s. før Opholdsdirektivet blev indført, og gennemtvang dermed en ensretning af lovgivningen i de 27 forskellige EU-lande.

Danmark og Irland var nemlig blandt de få lande, som havde fortsat med at tolke retten til fri bevægelighed efter de retningslinier, der var udstukket af dommen i 2002, og som groft sagt betød, at den første opholdstilladelse altid skulle søges efter et eller andet EU/EØS-lands nationale regler og ikke efter EU-regler.

Hvorimod Sverige hele tiden har tilladt den praksis, som Danmark nu også er blevet nødt til at acceptere, nemlig at også den første opholdstilladelse i et EU/EØS-land kan søges efter EU/EØS-regler.

Det er jo grundlæggende derfor, at din kone overhovedet kan søge om et opholdskort efter EU-reglerne i Sverige. Hvis Danmark kunne kræve, at hun skulle have et svensk opholdskort for at kunne søge om et dansk, så kunne Sverige jo også kræve, at hun skulle have en dansk eller tysk opholdstilladelse for at kunne søge om et opholdskort i Sverige. Og dermed kunne Sverige så tvinge jer til at starte med at søge familiesammenføring efter de nationale regler i enten Danmark eller Sverige.

Så EF-domstolens kendelse betyder sådan set bare, at reglerne nu omsider tolkes og administeres på den samme måde på begge sider af Øresund. Hvilket det sådan set også netop er en af domstolens vigtigste opgaver at sikre.