Side 1 af 1

Afslag fra SE??

: 21.12.2009 12:59:03
af Sahin58
Hejsa!
Jeg havde forleden en samtale med en veninde, som forvirrrede mig lidt.
Vi bor sammen med min mand og datter i Malmö lige nu, og jeg arbejder her ca. 85 timer om måneden. Da hun spurgte mig om hvor meget jeg tjente, sagde hun at min løn var for lav, og jeg derfor ville få afslag på vores ansøgning på opholdskort efter EU-reglerne. Jag sagde godt nok imod, men er faktisk lidt i tvivl nu??
Og hvis det nu sku ske at vi fik afslag fra Sverige, er det så stadig muligt at opnå opholdskort i DK, da jeg jo har været arbejdstager?
'Håber der er nogle som kan hjælpe :)

Re: Afslag fra SE??

: 21.12.2009 13:37:32
af skaanebo
Du skal have mindst 8000 SEK til overs hver måned, når alle faste udgifter er betalt, når I er to voksne og et barn for at være sikker på, at du opfylder de svenske betingelser for at få udstedt et opholdskort til din ægtefælle.

Et svensk opholdskort er dog ikke nødvendigt for at søge og få et opholdskort i Danmark. Men du skal jo stadig kunne dokumentere, at du har været selvforsørgende eller arbejdstager i Sverige.

Re: Afslag fra SE??

: 21.12.2009 14:44:03
af fundiver199
Det kommer an på, i hvilket land du arbejder. Hvis du arbejder i Sverige, så er de 85 timer om måneden (cirka 20 timer om ugen) nok til, at du har status som arbejdstager, hvis der ellers er tale om et reelt arbejde til en timeløn, som er normal efter svenske forhold. Og så må Sverige ikke stille nogen krav om, hvor stor din indkomst skal være.

Hvis du derimod arbejder i Danmark, så har du status som "person med tilstrækkelige midler", og så skal du, som skaanebo skriver, have 8.000 SEK til overs hver måned, når skatten og alle faste udgifter er betalt.

Re: Afslag fra SE??

: 21.12.2009 14:58:09
af fundiver199
I forlængelse af ovenstående kan jeg fortælle, at der for nogle måneder siden faldt dom i en sag ved EF-domstolen, som tydeliggør, hvor vidtgående retten til fri bevægelighed for arbejdstagere i grunden er.

Sagen handlede om to grækere, der havde bosat sig i Tyskland som arbejdstagere, og som efter 3 måneders ophold ansøgte om tysk bistandshjælp. For den ene var dette begrundet i, at han efter cirka 8 uger havde mistet sit job, og for den anden var det begrundet i, at lønnen for hans deltidsjob lå under den laveste sats for tysk socialhjælp.

Sidstnævnte søgte på den baggrund om supplerende bistandshjælp på cirka 1.000 DKK om måneden, hvilket han i første omgang fik bevilget. Men herefter skiftede den tyske kommune mening, hvorefter sagen altså havnede ved EF-domstolen.

Som i overensstemmelse med mange tidligere kendelser fastslog, at man er omfattet af arbejdstagerbegrebet, så længe man udfører ”en reel økonomisk aktivitet”. Og det gør man altså, selvom ens løn ligger marginalt under den laveste sats for socialhjælp, eller man uforskyldt bliver fyret 8 uger efter sin ankomst til landet.

Hvis Sahin58 arbejder cirka 20 timer om ugen i Sverige til en løn, som er normal efter svenske forhold, har hendes mand derfor ikke bare krav på at få udstedt et opholdskort. Parret har også efter 3 måneders ophold krav på at få udbetalt supplerende socialbidrag i Sverige, hvis deres samlede økonomiske forhold – indtægt og formue – i øvrigt berettiger til det.

Den eneste betingelse er, at den eller de personer, der får udbetalt hjælpen, skal stå til rådighed for det svenske arbejdsmarked på lige vilkår med en svensker, der får udbetalt socialbidrag. Så både Sahin58 og hendes mand skal i den situation aktivt søge arbejde i Sverige, og Sahin58 skal være villig til at påtage sig arbejde på fuld tid i stedet for de cirka 20 timer om ugen, som hun p.t. arbejder. Eller alternativt skal manden deltage i de aktiviteter, som socialkontoret vurderer er nødvendige for at kvalificere ham til det svenske arbejdsmarked som f.eks. sprogundervisning e.l.

Re: Afslag fra SE??

: 22.12.2009 19:25:50
af Sahin58
Tak for svarene, nu er jeg meget lettet.
Er dog lidt i tvivl om noget igen.
Fundiver199, du skriver at vi efter tre mdrs ophold kan få suplerende bistandshjælp. Ville denne eventuelle hjælp være et problem for os, når vi engang i fremtiden vender tilbage til DK? og er det tre mdr jeg har opholdt mig i SE er arbe4jdet der??

Re: Afslag fra SE??

: 22.12.2009 20:28:56
af fundiver199
Nej det vil ikke ændre på din status som arbejdstager, hvis I modtager supplerende bistandshjælp i Sverige. Så længe du beholder dit job i Sverige på cirka 20 timer om ugen, så bor du i Sverige som arbejdstager. Og det gælder naturligvis også, hvis I senere ønsker at flytte til Danmark.

Dit sidste spørgsmål forstår jeg simpelthen ikke, måske fordi der har indsneget sig en slåfejl?

Re: Afslag fra SE??

: 26.12.2009 23:07:46
af Dalajne
Skal man nu have 8000SEK tilovers hver måned? Er det lige blevet lavet om?
Jeg har regnet på det så længe nu, med arbejde osv, og det passede lige præcis med at jeg ville have 6000sek tilovers. Hvornår blev det ændret?

Re: Afslag fra SE??

: 26.12.2009 23:19:13
af Kim P. Nyberg
De 6.000 SEK er kun hvis I er to personer, men da der er et barn med i sagen, skal der lægges yderligere 2.000 SEK til. Derfor de 8.000 SEK.

Re: Afslag fra SE??

: 27.12.2009 13:28:26
af Dalajne
Nåh.. Puha, blev lige helt nervøs :D
Mange tak for hjælpen