Side 1 af 1
Kontanthjælp
: 18.12.2009 15:42:49
af engno
Hej,
Jeg vil gerne høre jer om en ting. Hvis nu min mand har fået opholdstilladelse i sverige sammen med mig og jeg pludselig bliver arbejdsløs og derved ikke kan forsørge os, kan min mand så ansøge om sociale ydelser?
Re: Kontanthjælp
: 18.12.2009 17:07:51
af skaanebo
Allerførst, så er dit indlæg faktisk forkert placeret, da det vedrører forhold i Sverige og ikke i Danmark.
Dernæst, så kan I naturligvis søge om socialhjælp hos kommunen - men I skal gøre det som et par, da man forudsætter, at I har fælles økonomi og forsørgerpligt over for hinanden.
Alt afhængig af, om din partner har ophold i Sverige i henhold til EU-retten eller efter national svensk lovgivning, kan der også være nogle restriktioner på, hvor længe I vil kunne modtage socialhjælp. Ved brug af EU-retten, kan opholdsbeviset blive inddraget, hvis man efter myndighedernes vurdering udgør en "urimelig byrde" for staten. Hjælpen kan således kun være midlertidig og ikke vedvarende eller over en længere periode. Mig bekendt kan myndighederne inddrage opholdsbeviset efter 6 måneders hjælp. I kan i øvrigt foretage en prøveberegning af, hvorvidt I vil kunne modtage nogen økonomisk hjælp fra kommunen her:
http://www.socialstyrelsen.se/ekonomisk ... vberakning
Er der givet opholdstilladelse efter Sveriges nationale lovgivning er der ingen fare for, at opholdstilladelsen inddrages alene af den grund, at I søger om socialhjælp.
Re: Kontanthjælp
: 19.12.2009 11:10:23
af fundiver199
Det er en rigtig god idè at melde sig ind i en A-kasse, så ledighed ikke er ensbetydende med, at man mister hele sin indkomst eller må gå den tunge gang op på bistandskontoret.
Skaanebo har beskrevet reglerne udmærket, men i virkeligheden er det lidt mere kompliceret. Arbejdstagere eller personer, der har bevaret deres status som arbejdstager, kan således aldrig miste deres ret til ophold for sig selv eller deres familiemedlemmer, fordi de benytter sig af det sociale system i værtslandet.
Men for at være arbejdstager skal man naturligvis arbejde i det land, hvor man har bosat sig, altså i jeres tilfælde i Sverige. Har man arbejdet i mindst 12 måneder, før man bliver ledig, så bevarer man sin status som arbejdstager, lige så længe man fortsætter med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har man arbejdet i mindre end 12 måneder, så bevarer man sin status som arbejdstager i mindst 6 måneder.
Har man ikke arbejdet i værtslandet eller har man kun arbejdet i nogle få uger eller i ubetydeligt omfang (mindre end 10-15 timer om ugen), så har man slet ikke status som arbejdstager. Og så er det, at ophold til både en selv og ægtefællen forudsætter, at man råder over "tilstrækkelige midler" og ikke bliver en "urimelig byrde".
I Sverige er der dog den særlige krølle på halen, at danskere også har rettigheder efter den nordiske folkebogføringskonvention. Så i de nordiske lande er det kun ægtefællens opholdskort, der kan komme i fare, og ikke ens egen ret til ophold, som det er tilfældet i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.
Hvis en person uden status som arbejdstager eller dennes familiemedlem ansøger om sociale ydelser, så skal værtsmedlemsstaten foretage en konkret og individuel vurdering af pågældendes situation, når de tager stilling til, om vedkommende er en "urimelig byrde". Og her skal der f.eks. ses på, om vanskelighederne er midlertidige, samt hvor lang tid den pågældende har opholdt sig i værtsmedlemsstaten.
Inddragelse af registreringsbevis eller opholdskort må aldrig være en automatisk følge af, at man trækker på værtsmedlemsstatens sociale ydelser. Men herudover er det en helt individuel vurdering, der foretages, og dermed er det også i høj grad op til den enkelte værtsmedlemsstat selv, hvordan den vil tolke bestemmelsen. Så man kan ikke sige, at man f.eks. altid har ret til at modtage sociale ydelser i 6 måneder.
Hvis man f.eks. selv og uden nogen god grund siger sit job i Danmark op, umiddelbart efter at ens familiemedlemmer har fået opholdskort i Sverige, fordi man hellere vil leve af svensk bistandshjælp og supplere med sort arbejde, så har de svenske myndigheder ret til at kyle ens familiemedlemmer ud af landet med meget kort varsel.
Hvis man omvendt bliver uforskyldt ledig eller syg efter flere års ophold i Sverige som "grænsependler", og der er gode udsigter til, at man vil komme i arbejde igen, så skal man omvendt have væsentligt mere snor. Og spørgsmålet er, om opholdskortet i den situation overhovedet vil komme i fare, så længe man gør, hvad man skal for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Forum er jo ikke ved at flyde over med indlæg fra folk, hvis ægtefæller har mistet deres opholdskort i Sverige, og det kan man jo også tage om et signal om, hvordan tingene foregår i praksis.
Re: Kontanthjælp
: 19.12.2009 15:07:12
af fundiver199
P.S. I øvrigt kunne man godt forestille sig, at de svenske myndigheder ikke nødvendigvis har så travlt med at få smidt lige netop danske statsborgeres familiemedlemmer ud af Sverige.
For gør de det, kan parret jo dagen efter søge om familiesammenføring efter Sveriges nationale regler. Hvilket de som udgangspunkt vil være berettigede til, da Sverige ikke stiller noget forsørgelseskrav ved familiesammenføring efter sine nationale regler, og da danskere altid har ret til at bo i Sverige.
Det eneste, Sverige kan opnå ved at inddrage et opholdskort, som er udstedt til en dansk statsborgers ægtefælle, det er derfor at tvinge denne til at forlade Sverige i 3-6 måneder, hvorefter status quo vil være genetableret, såfremt parret stadig ønsker at bo sammen i Sverige.