Side 1 af 1

Opholdskort spørgsmål

: 13.12.2009 13:55:57
af vægt87
Jeg ville høre om der er nogle som har erfaring med at vende tilbage til Danmark uden ens mand har fået opholdskort? Gør det ens sag værre at han ikke har? Hvis man arbejder i Dk eller Sverige og bor i Sverige i mindst 10 uger, så opfylder man vel kravene.
For at min mand kan komme med mig til Danmark, skal jeg så aflevere ansøgningen for opholdstilladelse i Danmark, og så kan han blive indtil vi får svar eller?
Jeg ved de fleste anbefaler at få opholdskort i sverige først, men ville bare høre om det andet er muligt?
Mange tak på forhånd

Re: Opholdskort spørgsmål

: 14.12.2009 07:06:01
af fundiver199
I behøver ikke at vente på, at din mand får et svensk opholdskort. Men for lovligt at rejse med dig til Danmark skal han enten bruge et svensk opholdskort eller et gyldigt visum. Hvis han er visumfri, behøver han dog ingen af delene, dog under den forudsætning, at han højest har opholdt sig 89 dage i Schengen inden for de sidste 6 måneder den dag, hvor I flytter til Danmark.

Og ja din mand har ret til at opholde sig sammen med dig i Danmark, medens US udsteder et opholdskort til ham. Fuldstændig som han også har den ret i Sverige. Det er jo de samme regler, så der er ikke nogen forskel, om man flytter til det ene EU/EØS-land eller det andet.

Re: Opholdskort spørgsmål

: 14.12.2009 13:41:07
af vægt87
Tak for svar:)
Så det vil sige så længe det visum han får fra sverige er gyldigt kan han godt tage med mig tilbage når jeg har søgt om opholdstilladelse til ham i Danmark.. eller skal det være schengen visum?

Re: Opholdskort spørgsmål

: 14.12.2009 14:24:21
af fundiver199
Det skal naturligvis være et Schengenvisum og ikke et nationalt begrænset svensk visum. Hvis han er indrejst i Sverige på et nationalt begrænset svensk visum, så må I blive i Sverige, indtil han har fået sit opholdskort. Eller søge om et nyt nationalt begrænset visum til Danmark, så han kan rejse med dig til Danmark og søge om et opholdskort i Danmark.

Et sådant kan man godt få, hvis man henvender sig til den danske ambassade i Stockholm. Men som udgangspunkt vil jeg anbefale, at man kun benytter sig af denne løsningsmulighed, hvis der er en tvingende nødvendig grund til det. Altså hvis man f.eks. står til at blive boligløs i Sverige og ikke ser anden udvej end at flytte til Danmark med kort varsel. Ellers må det siges at være nemmere bare at blive i Sverige, indtil ægtefællen har fået sit svenske opholdskort.