krazyj skrev:så som jeg forstår det, så er der intet til hindring for at vi kan tage hjem, blive viet foran familie og venner, og så tage ud af landet igen.
Ja hvis I har jeres papirer i orden, så kan det sagtens lade sig gøre.
krazyj skrev:jeg er registreret som udenlandsdansker i folkeregisteret, men det betyder vel ikke noget som sådan, når jeg har lovlig ophold i DK??
Nej der er ingen krav om, at nogen af jer skal have fast bopæl i Danmark, for at I kan blive gift.
krazyj skrev:og hvis vi så vælger at flytte til DK igen efter nogle år, kan dette vel gøres uden yderlige problemer ift nuværende regler, er dette korrekt? Altså uden krav til alder, økonomi og lign ??
Nej dette er ikke korrekt. Hvis I vil søge familiesammenføring i Danmark, så gælder der præcis de samme regler for jer, som for alle andre par, og som du kan læse om på
www.nyidanmark.dk. Du har ikke nogen udvidet ret til familiesammenføring med din kone, bare fordi hun er britisk statsborger.
Men som jeg allerede har skrevet til dig èn gang, så betyder det forhold, at hun er britisk statsborger, at det er betydeligt lettere for hende at få en
selvstændig opholdstilladelse i Danmark via reglerne om fri bevægelighed over landegrænserne for EU-borgere. Og hvis hun får en selvstændig opholdstilladelse, så behøver I jo slet ikke at søge om familiesammenføring.
Hvis din kone var f.eks. kinesisk eller amerikansk statsborger, så kunne hun kun få en selvstændig opholdstilladelse i Danmark, hvis hun skulle studere på et dansk universitet (med egenbetaling), eller hvis hun havde fundet sig et job i Danmark, som hører under green card ordningen.
Men fordi hun er britisk statsborger (EU-borger), så kan hun nøjes med at finde sig et hvilket som helst job i Danmark, så længe det bare er på mindst 10-15 timer om ugen. Eller hun kan endda nøjes med at dokumentere, at hun råder over "tilstrækkelige midler" ved f.eks. at udføre fjernarbejde for en britisk arbejdsgiver eller ved at have formue.
Så fordi din kone er britisk statsborger, er det altså betydeligt nemmere for hende at komme til at bo i Danmark uden overhovedet at skulle søge om familiesammenføring.
Men hvis I alligevel ønsker at søge om familiesammenføring, f.eks. fordi din kone alene lever af din løn, så er der ikke noget som helst, der er "nemmere" for jer, bare fordi hun er britisk statsborger.