EU-reglerne, forstaar jeg ret?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Nanda
Indlæg: 6
Tilmeldt: 03.10.2009 22:24:44

EU-reglerne, forstaar jeg ret?

Indlæg af Nanda » 10.10.2009 19:41:05

Altsaa: Min mand og jeg bor i Tyskland. Han har väret her i fire aar, som student og arbejdstager, han er fra afrika. Jeg har väret er i tre aar som au pair, student og arbejdstager. Vi blev gift for et aar siden, ca.

Kan det virkelig pase, at vi bare skal flytte, finde et job hver og melde os hos kommunen inden tre maaneder naar vi vil til DK?

Indtil nu troede jeg egentlig vi skulle ansöge fra tyskland og vente paa svar inden vi kunne rejse. Han har allerede et tysk Aufenthaltskarte, som jeg begynder at forstaa, er det samme som vi vil have fra Danmark.

Hvis vi gerne vil til DK relativt snart, hvordan gör vi det saa lettest? Min mands uddannelse er paa positivlisten i et par forskellige udgaver, men hans danske er stadig ret ... paa et niveau der ikke ligefrem ville lade ham forklare matematik og biologi :) (han taler engelsk, fransk og tysk uden problemer)

Jeg er gravid, snart i tredje maaned, saa jeg ved ikke om det bliver vanvittigt let for nogen af os at faa et job (er der nogen her der har erfaringer med det?), selvom paa den anden side ville det langtfra väre förste gang vi tog et eller andet ufaglärt rengöringsjob, saa hey.

Et par tips og bekräftelser er vist alt jeg söger. Paa forhaand mange tak.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3510
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: EU-reglerne, forstaar jeg ret?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 11.10.2009 08:58:45

Ja, det er korrekt forstået. At bruge EU-retten om den fri bevægelighed over landegrænser, gør det lige så let at flytte fra Tyskland til Danmark, som at flytte fra Ringkøbing til Hillerød. Man skal med andre ord ikke spørge nogen om lov først. Så I kan bare flytte nordpå, når det passer jer. Senest tre måneder efter ankomst til Danmark, skal din mand ansøge Udlændingeservice om et opholdskort, som det han allerede har i Tyskland.

Du kan læse mere om emnet, ved at kigge i forum "EUs sveriges- og Slesvigsløsning" i tråden "ofte stille spørgsmål".
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU-reglerne, forstaar jeg ret?

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2009 10:21:26

Nanda skrev:Kan det virkelig pase, at vi bare skal flytte, finde et job hver og melde os hos kommunen inden tre maaneder naar vi vil til DK?
Nej du blander tingene sammen. Som dansker skal du altid meddele det til folkeregisteret, når du flytter til en ny adresse i Danmark, og det skal du gøre senest samtidig med din flytning.

Din mand må derimod ledsage dig til Danmark i op til 3 måneder, før han skal søge udlændingeservice om et opholdskort. I den tid der går, indtil han har søgt om et opholdskort, har han status som turist i Danmark, og har derfor ikke rettigheder af nogen som helst art. Så hvis han f.eks. gerne vil arbejde, så skal han naturligvis også henvende sig til de danske myndigheder, da han jo bl.a. skal have et dansk skattekort.

Så skriver du, at I skal finde "et job hver". Det er også forkert, for det er alene dig, der skal dokumentere, at du kan forsørge både dig selv og din mand. Det er dig, der som EU-borger har ret til fri bevægelighed over landegrænserne i EU. Din mand følger bare med dig som det tynde øl, fordi mange sikkert ville afholde sig fra at udnytte den fri bevægelighed, hvis de ikke havde garanti for, at du kunne tage deres ægtefælle med sig.

Og derfor kan I heller ikke flytte til Danmark via EU-reglerne, bare fordi din mand har fundet et job i Danmark. I så fald betyder hans ægteskab med dig ingen verdens ting, men han kan selvfølgelig søge om en arbejds- og opholdstilladelse på lige fod med alle andre udlændinge fra ikke-EU lande, ligesom han har gjort det i Tyskland.
Nanda skrev:Indtil nu troede jeg egentlig vi skulle ansöge fra tyskland og vente paa svar inden vi kunne rejse.
Nej sådan er det ikke. Hvis du bor i København og får tilbudt et job i Vestjylland, så skal du jo heller ikke ansøge den vestjyske kommune om tilladelse og sidde i København i 6 måneder og vente på svar, før du kan flytte derover og begynde på dit nye job. Og hele idéen med EU er jo netop, at vi skal have èt stort fælles marked for både varer og arbejdskraft.
Nanda skrev:Jeg er gravid, snart i tredje maaned, saa jeg ved ikke om det bliver vanvittigt let for nogen af os at faa et job (er der nogen her der har erfaringer med det?), selvom paa den anden side ville det langtfra väre förste gang vi tog et eller andet ufaglärt rengöringsjob, saa hey.
Det er sikkert ikke specielt nemt at få et nyt job, når man er gravid i 3. måned, og da slet ikke lige nu, hvor vi har en voldsom økonomisk krise, som har medført en stor stigning i arbejdsløsheden, ikke mindst for de ufaglærte.

Så umiddelbart er det nok mest realistisk, at I begge to beholder de jobs, som I allerede har, indtil du er færdig med din barsel om cirka 1 års tid. Og så kan du jo til den tid begynde at søge efter jobs i Danmark, og så kan I flytte, når du har fundet et nyt job.

Hvis I planlægger at bo i nærheden af den dansk-tyske grænse, så er der dog ikke noget i vejen for, at du kan fortsætte i dit nuværende tyske job, selvom I bosætter jer i Danmark. Så bliver du bare grænsegænger, og de er også omfattet af retten til fri bevægelighed over landegrænserne.

Besvar