Side 1 af 1

Krav til boligens størrelse i Sverige ?

: 18.09.2009 16:56:12
af LPedersen
Er der nogen krav til boligens størrelse ved familiesammenføring i Sverige efter EU-reglerne ?
Der står ikke noget i vejledningen der kan fås her på siden.

Re: Krav til boligens størrelse i Sverige ?

: 18.09.2009 17:37:13
af Kim P. Nyberg
Nej, der er ingen krav til antal rum eller kvartratmeter pr. person. Der er blot krav om at I råder over en bolig og at I betaler husleje det pågældende sted.

Re: Krav til boligens størrelse i Sverige ?

: 18.09.2009 17:57:26
af fundiver199
EU-reglerne tillader ikke, at der foretages nogen som helst form for diskrimination mellem EU-borgere og landets egne borgere, bortset fra to områder, som er specifikt nævnt i Opholdsdirektivet, og som handler om retten til at modtage sociale ydelser under de første 3 måneder af sit ophold samt om retten til at modtage SU for andre end arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

De nærmere detaljer omkring disse to specifikke undtagelser fra det generelle forbud imod diskrimination er beskrevet i indlægget "ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne" i dette forum.

Det, du skal spørge om, er derfor ikke, om der er nogen krav til boligens størrelse ved familiesammenføring efter EU-reglerne i Sverige. For det er der naturligvis ikke al den stund, at det er totalt forbudt for medlemslande at diskriminere imod EU-borgere bortset fra de to nævnte undtagelser.

Det, som du skal spørge om, er derimod, hvilke regler der gælder for folkeregistering i Sverige. Og det har Kim så allerede fortalt dig.