Ægteskabudengrænser.dk

Hejsa.

Jeg har lige et hurtigt spørgsmål ang når man benytter sig af EU reglerne til at familiesammenføring.

Som jeg forstår det, kan man opnå fuld opholdstilladelse efter 5 år i Danmark. Men hvad så efter de 5 år, kan man så søge om dansk statsborgerskab?

Og skal man så stadig op til indvandringsprøven efter de 5 år?

Mvh H

Når man er her på baggrund af EU-retten, kan man opnå statsborgerskab efter seks år.

Nej, indvandringsprøven skal man kun igennem, hvis man bliver familiesammenført efter danske nationale regler. Dem, der bruger EU-retten vil aldrig se prøven, idet det vil være at betragte som en hindring af den fri bevægelighed. Hvis Danmark gjorde det, ville vi blive dømt med piber og trommer af EF-Domstolen.

Så vidt jeg ved, har opholdsgrundlaget ikke noget at gøre med, hvornår man kan søge om dansk statsborgerskab. Som jeg har forstået det, kan alle søge om dansk statsborgerskab, når de har boet 9 år i Danmark. Og dem, som er gift med en dansk statsborger, kan søge allerede efter 6 år.

For begge grupper gælder dog, at der er en række krav, som skal være opfyldt, og desuden skal man bestå den indfødsretsprøve, som blev indført for nogle år siden, og efterfølgende blev gjort så svær, at 56% af det første hold, som var oppe, dumpede.

Der har kun været holdt indfødsretsprøve efter de nye regler èn gang, og næste gang bliver i november 2009.

Indvandringsprøven er der slet ikke nogen, der har været oppe til endnu. Men til næste år vil man skulle bestå denne prøve for overhovedet at få familiesammenføring efter de danske regler, og altså ikke først efter 5 år.

Når en EU-borger eller et familiemedlem til en EU-borger har boet 5 år i Danmark kan vedkommende få en permanent opholdstilladelse. Der er således ikke noget, der hedder "fuld" opholdstilladelse, da man enten har opholdstilladelse eller ikke opholdstilladelse, man kan ikke have en halv eller delvis opholdstilladelse.

Den eneste fordel ved en permanent opholdstilladelse frem for en tidsbegrænset er, at den ikke skal fornyes, og at man kan forlade landet i lidt længere tidsrum af gangen uden at miste den.

Hejsa.

Tusinde takker for de oplysende ord. Det var rigtig god infomation.

Jeg forstår bare ikke at det er kan være lovligt at lave en prøve som er næsten umulig at bestå..

Kan ægtefællen tage en s.u berettiget uddannlese, hvis man har benyttet sig af E.U reglerne? Eller skal man selv betale for ALT indtil der opnås statborgerskab?

Mvh H

hrohibil skrev:Jeg forstår bare ikke at det er kan være lovligt at lave en prøve som er næsten umulig at bestå.

Et land har ikke nogen forpligtelse til at tildele statsborgerskab til tilflyttere, så hvis vi taler om indfødsretsprøven, så kan Danmark for så vidt stille præcis de krav, vi vil.

Taler vi derimod om indvandringsprøven, så er der ikke nogen, der ved, hvor svær den vil blive, da den som sagt slet ikke er indført endnu.

hrohibil skrev:Kan ægtefællen tage en s.u berettiget uddannlese, hvis man har benyttet sig af E.U reglerne? Eller skal man selv betale for ALT indtil der opnås statborgerskab?

Læs tråden "ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne" i forum "EU Sveriges og Schlesvigløsningen".

Jeg mente indvandringsprøven. Ved godt man ikke ved hvor svær den bliver endnu, men jeg har bare set flere steder på nettet at denn prøve ville blive så godt som umuli at bestå.

Tak for tråden. Der stod at hun måtte arbejde, men jeg synes ik at jeg kunne finde noget om uddannelse.

Mva H

Hun må gerne tage en uddannelse. I de første 3 måneder kan der kræves en vis egenbetaling, men derefter skal hun behandles på lige fod med landets egne statsborgere. Dog kan hun ikke få uddannelsesstøtte, hvis du selv studere.

hrohibil skrev:Jeg mente indvandringsprøven. Ved godt man ikke ved hvor svær den bliver endnu, men jeg har bare set flere steder på nettet at denn prøve ville blive så godt som umuli at bestå.

Når Danmark kan lave regler, der helt forhindrer familiesammenføring for visse grupper, f.eks. 24-års reglen, så kan Danmark jo også lave en prøve, som er svær at bestå.

Ligesom det gælder for alle de andre regler, vil Danmark dog blive nødt til at fravige kravet om beståelse af denne prøve for folk, som ikke uden videre kan henvises til at bo i ægtefællens hjemland p.g.a. børn fra tidligere forhold, specielt behandlingkrævende sygdom og lignende.

Men for alle andre er situationen den, at kan man ikke leve op til diverse krav og regler, så kan man jo bare bosætte sig i ægtefællens hjemland eller i et helt tredie land. Det må man jo selv finde ud af.

Den europæiske menneskerettighedskonvention siger nemlig godt nok, at vi har ret til respekt for vores familieliv. Men den siger desværre ikke noget om, i hvilket land vi har krav på at leve et familieliv.

Ovenstående er groft sagt den danske regerings "retfærdiggørelse" af, at alle de regler og krav, som vi har i forvejen, ikke krænker menneskerettighederne. Og det vil naturligvis være helt den samme argumentation, der kan anvendes omkring denne prøve.

Og foreløbig er der mig bekendt ikke blevet afsagt nogle kendelser af den europæiske menneskerettighedsdomstol, som kan bruges til at så tvivl om den danske fortolkning.

Så man må vel konstatere, at uanset hvor hårdt det rammer nogle mennesker, og uanset hvor urimeligt det kan siges at være, så har den danske regering lov til at indføre de regler, den vil.

Hvad den danske regering ikke har lov til at pille ved, det er derimod de rettigheder, vi har som EU-borgere. Så hvis testen bliver så svær, som mange frygter, så er der jo ikke andet at sige til det, end at så er der bare endnu flere, som må benytte sig af EU-reglerne.

Hm, og når så andre lande også laver 'optagelsesprøve' for at udlændinge kan få opholdstilladelse, så bliver det efterhånden svært at finde et land at være sammen i!

Ja præcis. Danmark lukrerer på en måde på, at det er så relativt let for danskere at få lov til at leve i andre lande, for ellers ville det være meget nemmere at statuere, at der sker krænkelser af retten til et familieliv.

Men ud fra hvad jeg har set af kendelser, så virker det ikke som om EMRK (Europæiske Menneskerettighedskonvention) og domstolen i Strasburg er nogen fremkommelig vej til at få brækket hul i de danske regler.

Men det er EU´s opholdsdirektiv og domstolen i Bruxelles til gengæld i meget høj grad. Så det er den vej, folk bliver nødt til at gå, også selvom det så medfører en hel del unødvendig trafik frem og tilbage over Øresundsbroen og grænsen i Padborg.