Side 1 af 1

Fødsel

: 14.08.2009 19:17:57
af ProudLeb
Hejsa..


Vi søgte om Fs via Eu-reglerne, til min Ægtfælle D. 27/3 og venter stadig på svar.

Det som er Vores spørgsmål er:

Hva vil det komme til at koste os, for at min Kone Føder på et Hospital/ eller Privat Hospital under behandlingen af hendes sag ?

Nogle Der har erfaring med det ?, jeg har selv hørt at det ligger på omkring 50-60.000Kr.

min kone står til at skulle føde 6/11, til den tid har vi ventet, 7 måneder og 10 dage, der skulle være en chance for at vi høre fra Us inden, men hver gang man ringer til dem ,ber de om at man sender en mail, når man sender en mail får man et autosvar på at man vil behnadle min mail og vende tilbage.


Evt, en hjemmeside jeg kan læse om det.
jeg tænker lidt på at ringe til Røde kors eller Sandholmlejren, og spørge dem om hva der vil ske hvis en af de kvindlige iraker blev gravid og skulle føde under behandling af hendes sag.. mon hun skal betale eller ?

Men mon det er under samme, regler ved jeg ik.

//Proud.

Re: Fødsel

: 14.08.2009 21:42:50
af Kim P. Nyberg
Eftersom I søger efter EU-retten, vil jeg vurdere, at hun er omfattet af den offentlige sygesikring fra dag 1. På linie med enhver dansker. I skal selvfølgelig kunne dokumenterer, at ansøgningsskemaet om opholdskort er indleveret, da I ellers vil komme til at betale hvad det måtte koste.

Re: Fødsel

: 15.08.2009 00:13:53
af ProudLeb
Altså sådan vil jeg også mene det var, men jeg har betalt 4x600kr for læge besøg til min kone.

Siger du at vi næste gang skal vise min ægtefælles PAs Hvor der er et stempel fra US ?


//Proud

Re: Fødsel

: 15.08.2009 08:40:40
af fundiver199
Ja det bør du klart gøre. For som Kim skriver, så har man efter EU-reglerne krav på ligebehandling med landets egne borgere fra den dag, man har sat sin fod på landets jord.

Ens rettigheder kan således ikke gøres betingede af, at man skal være i besiddelse af et opholdskort eller noget som helst andet stykke papir, der skal udstedes af myndighederne i værtslandet.

Men hvis man ikke har et opholdskort, så må man jo dokumentere sin status på anden måde. Det svarer for så vidt fuldstændig til, at en dansker går til lægen på et tidspunkt, hvor han ikke har noget sygesikringsbevis, fordi han lige er flyttet fra den ene kommune til den anden.

Re: Fødsel

: 15.08.2009 10:19:03
af Kim P. Nyberg
Med det stempel i hånden ville det nok også være en god idé at gå på Folkeregisteret for at få hende optaget dér. Det vil give hende det gule sundhedskort/sygesikringsbevis, og dermed er diskussionerne med lægens sekretær et overstået kapitel.

Re: Fødsel

: 15.08.2009 15:02:25
af ProudLeb
Tak Til jer begge,

Jeg tager ned til Borgerservice på mandag, og ser om hun kan få et sygesikring bevis ud fra det.

//Proud

Re: Fødsel

: 19.08.2009 15:54:48
af kirsten
Hej.

Det var dog en lang ventetid.

Jeg var ude for det samme i 2005 da jeg ventede på min mands visum fra US.
jeg kunne hverken få svar eller komme i kontakt med sagsbehandleren.

Efter månders venten tog jeg kontakt til Folketingets ombudsmand. De har opsyn med offentlige institutioner og deres behandling af almindelige borger. Jeg sendte juristen vores papirer - og ganske kort tid efter kunne min mand hente sit visum i sit hjemland.

Se www.ombudsmanden.dk

Mange hilsner Kirsten

Re: Fødsel

: 20.08.2009 12:28:27
af ProudLeb
Hej KIrsten.


Tak skal du ha, det vil jeg lige kigge på.

//Proud