Side 1 af 1

Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 17.06.2009 10:37:03
af Kim P. Nyberg
I søndags havde politisk kommentator Ralf Pittelkow en klumme i Morgenavisen Jyllands-Posten. Klummens overskrift er "To nye skub til EU-skepsis", hvor han analyserer den netop overståede valgkamp til Europa-Parlamentet.

Som afslutning skriver han følgende:

Citat

Samtidig ligger der sprængstof i en aktuel dom fra EF-Domstolen. Den giver borgere fra andre EU-lande mulighed for at modtage sociale ydelser i Danmark, selv om de ikke har status som arbejdstagere. Det sociale system bliver således påført en ny forpligtelse uden om det danske folkestyre.
Danske politikere burde vide, at EU er ude på et farligt skråplan."

Citat slut.

Hvad det præcis er for en dom han henviser til, ved jeg ikke. Jeg sidder med papirudgaven af avisen. Jeg ved derfor heller ikke præcist hvad dommen indeholder udover ovenstående citat.

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 17.06.2009 12:09:17
af fundiver199
Det må næsten være den her sag, Pittelkow hentyder til:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 22:DA:HTML

Der er nemlig ganske rigtigt faldet dom i denne sag, og afgørelsen gav de to græske borgere ret. Tyskland tabte kort og godt sagen.

Pittelkow er dog af flere grunde galt på den, når han skriver, at EF-domstolen dermed har givet borgerne nogle nye rettigheder.

For det første står der klart i EU´s opholdsdirektiv, at man har ret til at modtage sociale ydelser i det land, hvor man har bosat sig, efter 3 måneder ophold. Og det gælder også, selvom man ikke er arbejdstager.

Er man ikke arbejdstager kan man dog blive bedt om at forlade landet, hvis man ud fra en vurdering af ens samlede situation "udgør en urimelig byrde".

For det andet drejede denne sag sig netop om, hvad der skal til for, at man kan betragtes som arbejdstager.

Den ene græker havde således arbejdet i 2 måneder, før han blev fyret p.g.a. arbejdsgiverens økonomiske problemer. Og den anden havde et job, der gav så lav en løn, at han ifølge de tyske regler havde krav på supplerende bistandshjælp på cirka 1.000 DKK om måneden.

Og EF-domstolen afgjorde altså i tråd med mange tidligere afgørelser, at begge havde udført arbejde i et sådant omfang, at de faldt ind under arbejdstagerbegrebet.

At man har krav på supplerende hjælp, hvis man flytter til et andet EU-land på baggrund af et job, som giver en så lav løn, at man ikke kan leve af den, er jeg en lille smule overrasket over.

Men omvendt er det svært at se, at det skulle være noget stort problem. For jeg kan da ikke forestille mig, at særligt mange har lyst til at flytte til Danmark for at leve af lønnen fra et job på 10-15 timer om ugen suppleret med 1.000 DKK om måneden i starthjælp. Starthjælp udgør 5.500 DKK før skat, og det kan man overhovedet ikke leve af. Så alle, der er omfattet af den ydelse, har da et enormt incitament til at skaffe sig et job med en højere løn.

Den anden sag mener jeg til gengæld er rimeligt klar, og jeg forstår slet ikke den tyske position i denne sag. For selvfølgelig skal folk da ikke stå uden forsørgelsesgrundlag eller tvinges til at rejse hjem, bare fordi de er så uheldige uden egen skyld at miste deres job 2 måneder efter, at de er flyttet til et andet EU-land.

Har man arbejdet mindre end 12 måneder, så bevarer man desuden kun sin status som arbejdstager i 6 måneder. Så har man ikke fundet et nyt job i løbet af den tid, så kan man altså blive bedt om at rejse hjem, hvis man udgør "en urimelig byrde".

Disse regler har været gældende lige siden EU´s grundlæggelse, og allerede i forbindelse med optagelsen af Portugal, Spanien og Grækenland var der folk, som påstod, at det ville føre til en omfattende folkevandring fra fattige til rige EU-lande med henblik på at "misbruge" de rige EU-landes sociale ydelser.

Men mig bekendt har det aldrig givet anledning til nogen særlige problemer i praksis, så jeg forstår ikke helt, hvilket ærinde Pittelkow er ude i her.

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 17.06.2009 14:55:15
af Kim P. Nyberg
Jeg har nu læst hele "afgørelsen" igennen. Når jeg bruger gåseøjne, er det fordi der her ikke er tale om den endelige dom, men om forslag til hvordan direktiver og tidligere domme kan få indvirkning på disse to sager. Bemærk at der meget ofte igennem skrivelsen bruges jeg-form og "såfremt Domstolen støtter mine betragtninger"-lignende formuleringer.

Med Pittelkow's afsluttende sætning må man således antage, at Pittelkow ikke har læst 2004/38, og derved kan udkastet for det utrænede øje virke som yderligere en pind til bålet for visse politikere og borgere, som har aversioner mod Ef-Domstolen. Uagtet at 2004/38 langtfra er et nyt stykke papir.

Jeg bemærker samtidig, at der i udkastet til EF-Domstolen, skrives, at Danmark faktisk tilslutter sig den fortolkning, at de to pågældende personer falder ind under begrebet "arbejdstager".

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 17.06.2009 19:36:36
af fundiver199
Ja Danmark kunne i modsætning til Tyskland tilslutte sig, at de to grækere var arbejdstagere. Men mente så alligevel af en årsag, jeg ikke helt kan gennemskue, at de alligevel ikke burde være berettigede til at modtage sociale ydelser i Tyskland.

Der er faldet dom i sagen, men den har jeg så ikke lige et link til, for så meget har sagen heller ikke interesseret mig. Men dommen blev omtalt i de fleste danske aviser, da den faldt for et par uger siden.

Pittelkow har jo ret i, at vi ser en ny form for EU-modstand i Danmark, og denne gang fra højrefløjen og koncentreret omkring "den aktivistiske EF-domstol". Men Pittelkow fremmer jo selv denne modstand ved at skrive en klumme som den her.

Så man kan vist med rette spørge sig selv, om den mand virkelig er en "neutral" politisk kommentator. :wink:

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 18.06.2009 02:49:05
af Kim P. Nyberg
Den endelige dom i sagen ligger her:

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/f ... ff=C-22/08

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 18.06.2009 08:10:18
af Kim P. Nyberg
Har nu også fundet notatet fra Folketingets Europaudvalg, som havde følgende kommentarer til sagen inden den endelige dom:

Citat

Sagen har principiel betydning, da der stilles spørgsmål om, hvorvidt opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2 er forenelig med EF-traktatens bestemmelser.
Regeringen finder, at artikel 24, stk. 2, er forenelig med EF-traktatens
bestemmelser.

Det bemærkes, at fællesskabslovgiver har foretaget en afvejning af de modsatrettede hensyn og i den forbindelse fundet det sagligt i visse situationer at
begrænse adgangen til sociale ydelser.

Arbejdstagere har efter opholdsdirektivets regler naturligvis ret til sociale
ydelser, herunder den danske sociale kontanthjælp i tilfælde af arbejdsløsning
m.v. på lige fod med danske statsborgere, forudsat de i øvrigt opfylder
betingelserne herfor. Regeringen finder imidlertid, at kortvarig og ubetydelig
beskæftigelse ikke medfører status som arbejdstager og dermed heller ikke
adgang til sociale ydelser efter opholdsdirektivet.


Citat slut

Re: Pittelkow: Ny dom fra EF-Domstolen

: 18.06.2009 10:18:24
af fundiver199
Hvad angår de principielle spørgsmål i sagen, så udvidede EF-domstolen, så vidt jeg kan se, ikke borgernes rettigheder. Og dommen er således i overensstemmelse med den holdning, som den danske regering gav udtryk for.

De begrænsninger på retten til at modtage sociale ydelser, som er omtalt i artikel 24 stk. 2 i opholdsdirektivet, blev stadfæstet af EF-domstolen. Og domstolen "godkendte" også, at EU-borgere i nogen situationer stilles ringere end asylsøgere fra ikke-EU lande.

Men de tyske myndigheders afgørelse i de to sager var alligevel forkert, idet de to grækeres beskæftigelse ikke var "ubetydelig", hvorfor de faktisk havde status som arbejdstagere i Tyskland.

Domstolen sagde så også, at man i nogle situationer kan være berettiget til sociale ydelser som jobsøgende, men kun hvis man har en "konkret forbindelse" til arbejdsmarkedet i det pågældende land.

Det kan så være det, Pittelkow mener er forkert, men som det fremgår af dommen har det åbenbart været gældende i hvert fald siden 1986, for der henvises bl.a. til en kendelse fra 1986.

Så måske er det forkert, men nyt er det altså på ingen måde :wink: