Ægteskabudengrænser.dk

Min kone fra Rusland og jeg vil gerne bruge Sverigesløsningen til at flytte Danmark.

1. Skal man først have en adresse i Sverige for at søge for at søge om
opholdskort i Sverige ? Eller kan man nøjes med at have til hensigt at
flytte til Sverige ?

2. Skal min kone søge gennem de Nationale svenske regler for at opnå ret
til at modtage sociale ydelser I Sverige. Kan hun modtage bistandshjælp i DK ?

3. Skal min kone søge gennem de nationale svenske regler for at modtage gratis dansk undervisning i DK eller kan hun nøjes med at søge gennem EU reglerne ?

Hilsen

Frank

Du kan finde en kortfattet opskrift på den "hurtige" Sverigesløsning i dette indlæg:

viewtopic.php?t=3244

1) Du skal have adresse i Sverige.

2) Modtagelse af sociale ydelser er også muligt efter EU-reglerne, dog først efter 3 måneders ophold i landet. Men hvis din økonomi på ansøgningstidspunktet er så dårlig, at din kone ville være berettiget til sociale ydelser, så kan hun slet ikke få et opholdskort efter EU-reglerne. Og så er I jo nødt til at anvende de nationale svenske regler.

Som ægtefæller har man forsørgelsespligt overfor hinanden i både Danmark og Sverige, og det gælder naturligvis også, selvom den ene ægtefælle er fra Rusland. Så hvis du har en indkomst, der er stor nok til, at I begge kan leve af den, så kan din kone ikke få nogen sociale ydelser, uanset om hun selv tjener penge eller ej. Og det gælder uanset, om du har giftet dig med en russer, svensker eller dansker. Til gengæld kan du så overtage din kones ubenyttede bundfradrag i indkomstskatten.

Det samme gælder, hvis I senere flytter til Danmark efter EU-reglerne. Så skal du igen på ansøgningstidspunktet have en økonomi, der er så god, at din kone ikke er berettiget til at modtage bistandshjælp eller starthjælp i Danmark. Men hvis din økonomi senere forringes, f.eks. fordi du bliver arbejdsløs, så vil I efter 3 måneder være ligestillet med et rent dansk par, hvad angår din kones ret til at modtage sociale ydelser.

Sådan er reglerne i hvert fald i teorien. Men der hersker vist stadig meget stor usikkerhed om, hvilken behandling folk faktisk får, hvis de henvender sig til en dansk kommune og beder om hjælp.

3) Hvilke forhold, der har været for din kones ophold i Sverige har ingen betydning for jeres rettigheder, hvis I senere flytter til Danmark. Og så længe I bor i Sverige, har hun ikke nogen rettigheder i Danmark overhovedet, men kun i Sverige.

Tusind tak for svaret Fundiver.

1. Min kone er gravid. Hvis hun føder i Sverige inden eller efter modtagelsen af opholdskort. Hvordan er hun så stillet i forhold til
sygeforsikring ? Er hun dækket af sygesikringen i DK med opholdskort ?

Frank

Forudsætningen for at være omfattet af den offentlige sygesikring er, at man er blevet folkeregistreret.

I både Danmark og Sverige burde din kone være dækket af den offentlige sygesikring, lige så snart du er tilmeldt folkeregisteret og hun har søgt om et opholdskort.

Om opholdskortet er udstedt eller ej burde derimod ikke spille nogen rolle, da det alene tjener til at dokumentere hendes rettigheder, det er ikke nogen forudsætning for hendes rettigheder.

Situationen er dog en smule kringlet, for i princippet kunne det jo - specielt i Danmark - tænkes at myndighederne efter at have undersøgt sagen når frem til, at din kone slet ikke er berettiget til et opholdskort.

Og hvad så, hvis hun i mellemtiden har benyttet sig af nogle af de tilknyttede rettigheder, f.eks. det gratis sundhedsvæsen? Bliver I så bedt om at betale efterfølgende? Eller vil myndighederne, selvom det er imod reglerne, insistere på, at din kone først opnår sine rettigheder, når hun har fået sit opholdskort?

Begge dele er et rigtigt godt spørgsmål. Så derfor kan man også sige, at har man planlagt at føde børn, så er det nok smartest at føde dem i et land, hvor man er 100% sikker på, at fødslen er dækket af en sygesikring. Og det vil så i din kones tilfælde sige i Rusland, hvor hun vel har èn eller anden form for sygesikring.

I det hele taget er det vel rimelig usmart at ligge og rode med at flytte fra det ene land til det andet nogle få uger før, man skal føde. Så skal fødslen foregå i Danmark eller Sverige, så sørg dog for, at hun er kommet til det pågældende land i god tid forinden.

Så flytter du f.eks. til Sverige 4 måneder før, hun skal føde, jamen så bliv dog derovre, indtil fødslen er overstået, og din kone er kommet sig igen. Så har hun nok også nået at få sit opholdskort i Sverige, og så er der i hvert fald slet ingen tvivl om, at fødslen er dækket af den svenske sygesikring.

Nu tror jeg slet ikke, man kan blive folkeregistreret, hvis man ikke allerede har fået udstedt et opholdskort...

Rækkefølgen er altså 1. opholdskort, 2. folkeregistrering, 3. sygesikringskort

Med hensyn til at få et personnr. så man kan arbejde og betale skat, selv om man endnu ikke har fået et opholdskort eller kan folkeregistrere sig, så kan man få det, som kaldes et samordningsnummer, der ser ud præcis som et personnr., og som udstedes netop når man har brug for et personnr. af skattemæssige årsager, men ikke er berettiget til et rigtigt personnr., fordi man ikke er/kan blive folkeregistreret.

Fundiver99

Jeg blev lidt forvirret over denne tråd.

Snakker vi EU-opholdstilladelsen? I så fald troede jeg at ens ægtefælle ikke havde ret til sociale ydelser, og hvis man spurgte til disse ville han/hun miste sin ret til at opholde sig i Sverige? Men nu skriver du at man har denne ret efter 3 måneder?? Kan det virkelig passe, er der sket ændringer i reglerne eller er de informationer jeg tidligere har fået her fra sitet forkerte?

Offentlige myndigheder i Danmark har desværre ikke været så gode til at informere om EU-borgeres rettigheder i Danmark. Man har ofte bildt både danskerne og udenlandske borgere ind, at man faktisk skulle være selvforsørgende, hvis man som EU-borger ønskede at bo i Danmark. Men det skal man altså kun være i tre måneder. Derefter er man underlagt samme rettigheder som landets øvrige befolkning. Dog opererer man jo i Danmark fortsat med begrebet "starthjælp" som er væsentligt mindre end kontanthjælp. Og det er altså denne lave sats, man i givet fald vil kunne få.

Det samme gælder naturligvis i Sverige. Men problemet er som sagt, at myndighederne dårligt selv kender reglerne og ofte misinformerer og trækker ansøgninger i langdrag.

Du kan jo også bare se denne tråd

viewtopic.php?t=3153

vil det sige at når min kone er i Sverige på en EU-opholdstilladelse, så har vi krav på offentlige ydelser på lige fod med andre borgere? Men myndighederne ved det bare ikke

Ja, i nogle kommuner skal man kæmpe for sin ret og i andre kommuner går det gnidningsfrit.

Hvordan ser det ud i Malmö kommune?

Er det noget nyt som "vi" har fundet ud af her i ÆUG? Eller hvordan hænger det sammen?

Hvis man er på lige fod med andre har man vel også krav på csn? Eller er det kun kontanthjælp vi taler om?

Vi taler her kun om socialhjælp, ikke om studiestøtte.

Studiestøtte er din ægtefælle kun berettiget til, hvis du selv er arbejdstager i Sverige.

Malmöherewecome skrev:Snakker vi EU-opholdstilladelsen? I så fald troede jeg at ens ægtefælle ikke havde ret til sociale ydelser, og hvis man spurgte til disse ville han/hun miste sin ret til at opholde sig i Sverige? Men nu skriver du at man har denne ret efter 3 måneder?? Kan det virkelig passe, er der sket ændringer i reglerne eller er de informationer jeg tidligere har fået her fra sitet forkerte?

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for indtil for nylig har den information, som bl.a. blev givet her i forum, ikke været helt korrekt. Vi har simpelt hen alle sammen gentaget det, som vi troede var rigtigt.

Det er dog stadig rigtigt, at modtagelse af sociale ydelser kan medføre, at man mister sin opholdstilladelse efter EU-reglerne. Men det er jo ikke det samme som, at man ikke har ret til sociale ydelser.

Hvis alternativet er at blive sat på gaden, fordi man ikke kan betale sin husleje, eller at ens børn må gå sultne i seng, så er det vel trods alt bedre at sætte sin opholdstilladelse på spil ved at søge om og modtage de sociale ydelser, som man har ret til.

Desuden er det ikke sådan, at opholdstilladelsen automatisk mistes, blot fordi man benytter det sociale system i det EU-land, hvor man har bosat sig.

Myndighederne må tværtimod kun bede en om at forlade landet, hvis de efter en konkret undersøgelse af ens forhold når frem til, at man udgør en urimelig byrde for det sociale system i landet. Og i den undersøgelse skal de blandt andet tage hensyn til, om de økonomiske vanskeligheder er midlertidige, hvor længe man har været i landet, og alle ens øvrige forhold.

Der er således nok i virkeligheden mest af alt tale om, at medlemslandene har fået en "sikkerhedsventil", som gør det muligt for dem at skride ind overfor et eventuelt misbrug af deres sociale system.

Altså f.eks. folk, som flytter fra et fattigt land til et rigt land med penge nok på lommen til at klare sig i 3 måneder, hvorefter de så møder op på bistandskontoret. Dem kan man bede om at rejse hjem igen. Hvorimod man ikke uden videre kan gøre det samme med en person, som har boet i landet i flere år og som får brug for midlertidig hjælp, fordi hun er blevet syg og derfor ikke længere kan passe det job, hun havde i nabolandet.

Arbejdstagere og deres familiemedlemmer er desuden totalt beskyttet imod udvisning. Og man bevarer sin status som arbejdstager, selvom man midlertidigt står uden job p.g.a. sygdom eller uforskyldt arbejdsløshed.

Har man forinden arbejdet i 12 måneder, så bevarer man sin status som arbejdstager, lige så længe man lever op til de krav, der generelt er om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og bliver man ledig, inden man har nået at arbejde i 12 måneder, så bevarer man sin status som arbejdstager i mindst 6 måneder.

Danskere, som har boet og arbejdet i Sverige i 12 måneder, kan derfor under ingen omstændigheder komme ud for, at deres ægtefæller mister opholdstilladelsen, bare fordi familien bliver nødt til at søge om sociale ydelser på lige fod med en svensk familie.

Men alle dem, som har deres indkomst fra Danmark, de skal stadig tænke lidt over, hvad de gør, hvis deres ægtefæller har opholdskort i Sverige efter EU-reglerne.

skaanebo skrev:Dog opererer man jo i Danmark fortsat med begrebet "starthjælp" som er væsentligt mindre end kontanthjælp. Og det er altså denne lave sats, man i givet fald vil kunne få.

Efter min mening er der ingen tvivl om, at det er klokkeklart i strid med reglerne, hvis Danmark spiser EU-borgere og deres familiemedlemmer af med en lavere sats for bistandshjælp end folk med statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse.

Diskrimination af EU-borgere og deres familiemedlemmer er nemlig totalt forbudt. Bortset fra de to undtagelser, som er nævnt i Opholdsdirektivet, nemlig sociale ydelser de første tre måneder og SU til andre end arbejdstagere og deres familiemedlemmer.

Og det er ubestrideligt diskrimination, hvis Hansi bliver tilbudt en lavere sats for bistandshjælp end Frank, alene fordi Hansi er tysk statsborger og kun har boet i Danmark i 2 år.

Hvis nogen opholder sig i Danmark som EU-borgere, og de selv eller deres ægtefæller bliver tilbudt starthjælp, vil jeg derfor anbefale at klage over afgørelsen og om nødvendigt føre sagen ved domstolene.