Kasper FC skrev:Tusind tak for de meningsfyldte svar. Kan være jeg skal kigge efter bolig i Norge eller Sverige, selvom Slesvig er tættere på hjem!
Hvis du hellere vil bo i Slesvig, så er dette jo altså stadig muligt. Du skal bare være forberedt på, at I kan få problemer med myndighederne, hvis din kæreste rejser ind i Tyskland på et Schengenvisum, som er udstedt af et andet land, f.eks. Danmark. Sådan burde det ikke være, men det er det desværre.
Hvis man derimod "kører" tingene på den måde, som de tyske myndigheder gerne vil have, d.v.s. lader dem om at udstede visum, så er der omvendt ingen problemer.
Kasper FC skrev:Hvilket visum søger man mens man fx. bor i Sverige sammen, 10 uger eller mere? Hvor længe gælder sådan et visum så?
Hvis I gifter jer i Danmark i løbet af de 3 måneder, som din kærestes Schengenvisum gælder, så kan du bare tage hende med til Sverige eller Norge uden at skulle søge om et nyt visum. Af vores nabolande er det kun Tyskland, som ikke vil acceptere denne fremgangsmåde.
Hvis din kæreste derimod befinder sig i Cambodia, når du flytter til Sverige/Tyskland/Norge, så er der to måder at få visum på:
1) Hvis I stadig kun er kærester, så må hun søge om et nyt Schengenvisum, denne gang bare på den svenske/tyske/norske ambassade i stedet for den danske.
Bemærk, at hun højest må være i Schengen i 3 måneder inden for en 6 måneders periode. Så hvis hun skal en tur "hjem", og I ikke har nået at gifte jer, så kan det være en god idè, at hun "gemmer" noget af de 3 måneder, så hun har mulighed for at søge et nyt visum igen, uden at skulle vente i 3 måneder i sit hjemland.
2) Hvis I er gift allerede, har du krav på, at myndighederne i det EU-/EØS-land, hvor du har bosat dig, udsteder et visum til din kone gratis og "uden unødigt ophold".
Hvis hun er omfattet af "3 ud af 6 måneder" reglen, bliver der dog tale om et nationalt visum og ikke et Schengenvisum. Så i den situation må hun altså kun være i det land, hvor du har bosat dig, indtil hun har fået sit opholdskort. Eller hun må søge om et nyt visum til Danmark, hvis I ønsker at flytte til Danmark, inden hun har fået sit opholdskort.
Hvis I har lyst til at have lidt mere tid sammen, inden I bliver "tvangsgift" af de danske myndigheder, kan I i øvrigt overveje, om det er muligt for jer at finde en familie, som vil skrive under på en au-pair kontrakt med din kæreste.
Det kræver blot, at hun er ugift, 17-30 år gammel, har afsluttet mindst 9 års skolegang og kan kommunikere med sin værtsfamilie på enten dansk, et andet skandinavisk sprog, engelsk eller tysk.
Et Au-pair visum gælder i op til 18 måneder og giver dermed et ungt par som jer meget bedre tid til at prøve hinanden af end et 3-måneders turistvisum.
Og værtsfamilien - ja det kunne jo f.eks. være dine forældre, hvis du har mindre hjemmeboende søskende, eller en af dine søskende, hvis du har ældre søskende, som har fået børn. Eller en hvilken som helst anden børnefamilie i din/jeres omgangskreds.
Du kan læse mere om både au-pair ordningen, visumkrav og familiesammenføring efter EU-regler på
www.nyidanmark.dk