Side 1 af 1

Filipinsk Au Pair og mig.....

: 11.05.2009 22:43:33
af Asian4me
Hej alle....forvirringen er bare TOTAL, når man er ny her...regler regler regler....nå, men måske nogle kan forenkle mit problem, og lede mig i den rigtige retning. Min kæreste er Filipinsk au pair i Hovedstadsområdet og 29år gammel. Hendes kontrakt/opholdstilladelse udløber 02.10, og hvad gør jeg bedst, når vi ønsker at bo sammen på min adresse - i første omgang UDEN at være gift ? Kan jeg søge US om det ? Skal jeg flytte til Flensborg først ? Skal jeg melde mig ind i Dansk Folkeparti ?? :D hehehe...jeg er tom for løsninger......ideer ??? Hvem kan hjælpe og har gåde råd ?

: 12.05.2009 09:04:29
af skaanebo
Hvis I ikke ønsker at gifte jer, kan I ikke gøre brug af nationale danske regler eller EU-regler. Derimod kan I bosætte jer i Sverige. Det forudsætter at du flytter til Sverige hurtigst muligt, og at din kæreste indgiver ansøgning om opholdstilladelse til Sverige på den svenske ambassade i København på baggrund af jeres forhold (nationale svenske regler). Sagsbehandlingen vil typisk tage op til 6 måneder, men kan dog være kortere. Så flyt til Malmø i morgen, så er der en chance for, at din kærestes opholdstilladelse til Sverige kan nå i hus, inden hendes danske opholdstilladelse udløber. Så slipper hun jo for at skulle rejse den lange vej hjem til Filippinerne.

At melde sig ind i DF kunne da være en måde at forsøge at ændre partiets politik indefra. Det kræver så bare, at du formår at udmanøvrere den topstyrede partiledelse :wink:

: 13.05.2009 18:16:16
af fundiver199
Udover at bosætte dig i Sverige er der også den mulighed, at din kæreste kan søge om en anden form for ophold i Danmark. Hvis hendes uddannelse er på positivlisten og hun under sit au-pair ophold har lært at tale lidt dansk, så kan hun måske finde en arbejdsgiver, som gerne vil ansætte hende, og så på den baggrund søge om en arbejds- og opholdstilladelse.

Og endelig kan I selvfølgelig klare jer med at have et langdistanceforhold, hvor I har bopæl i hvert sit land. Din kæreste må således være i Danmark i 3 måneder inden for en 6 måneders periode, og du må være på Filippinerne, lige så meget du gider.

Ønsker I familiesammenføring i Danmark, så er der imidlertid ingen vej udenom, at I må gifte jer først, uanset om I ønsker at anvende danske regler eller EU-regler. Sådan er det, og det er ens for alle.

: 14.05.2009 09:29:32
af skaanebo
Man kan godt få familiesammenføring til Danmark uden at være gift, men forudsætningen er, at man har boet sammen forinden i mindst 18 måneder. Danmark vil altså ikke give jer lov til at prøve at bo sammen i Danmark, men når I har boet sammen i mindst 18 måneder i fx Filippinerne eller i Sverige, så vurderer Danmark, at "prøveperioden" er udstået, og at I derfor er at betragte som et etableret par. Og så kan I godt søge om familiesammenføring til Danmark efter enten nationale danske regler eller efter EU-regler uden at være gift.