Side 1 af 1

Ændring af planerne...

: 25.04.2009 15:31:26
af overvasal
Hej æug. Tak for hjælpen indtil nu! Vi har forhørt os nogle gange, men er nu nødt til at lave om på planerne igen pga. kræft i familien...

Lidt kort info om os:
- Min forlovede er amerikaner
- Jeg er 21- hun 22
- Hun har boet i tyskland i ca 8 måneder på studieophold i 2006, hvor vi mødtes første gang
- Besøgte hende og hendes familie i vintertiden 07-08
- Hun blev au pair for at se hvordan hun ville synes om danmark
- Hun er nu i stand til at snakke dansk med både børn og voksne
- Vi vil formentlig gerne begge læse på uni når vi kommer hjem til danmark fra norge

Her er vores plan som den er nu, efter en del ændringer:
- Vi flyver til usa anden uge af juli
- Bliver gift og er der i en måneds tid som udvidet bryllupsrejse
- Jeg flytter til norge hvor jeg forhåbentlig kan starte med arbejde i august
* I forbindelse med flytning til norge, hvor essentielt er det at lejligheden er på en tidsubegrænset lejekontrakt i forhold til US fortolkning af et reelt ophold?
- Min forlovede kommer til mig i norge efter to måneders tid (eller simpelthen bare lige så snart hun kan rejse på schengen igen, hvilket er 3 måneder efter vi rejste til usa)
- Vi er begge i norge i ca. yderligere 10 uger – dette giver ca to uger til at flytte til danmark før schengen visa udløber
- Vi flytter til danmark og indgiver ansøgningen om familiesammenføring efter eu-reglerne

Virker den plan ok, eller er der noget vi har overset? Vi vil jo helst gerne være så sikre på at vi ikke får afslag som muligt! :(

: 25.04.2009 15:51:44
af Kim P. Nyberg
I kan ikke begge få SU på samme tid, hvis I ansøger efter EU-reglerne. Ellers ser jeg ikke nogen problemer i det opstillede scenarie. Men alderen for jer begge gør, at I ikke kan søge efter de danske nationale regler.

: 25.04.2009 15:52:41
af skaanebo
Der er ingen krav til jeres bolig i Norge som sådan, når blot du kan blive folkeregistreret der.

Husk at ved tilbagevenden til Danmark vil din ægtefælle ikke være berettiget til dansk SU, medmindre du selv er lønmodtager på det danske arbejdsmarked.

: 25.04.2009 16:09:17
af overvasal
tak for prompte svar!!
De danske nationale regler ville for mig at se være utopiske under alle omstændigheder hvis jeg gerne vil studere. Det ville blive svært for mig at opfylde forsørgelseskrav, boligkrav, etc. som studerende. Så det bliver gennem EU :)

Jeg er godt klar over at hun ikke kan få SU, så der er ikke andet for end at tage lidt mere arbejde ved siden af studiet end man ellers ville have gjort. En mulighed vi har kigget på er at hun måske vil søge ind på fotograf-uddannelsen, men der får man så vidt jeg ved lærlingeløn - tror i der ville være problemer med sådan en uddannelse? Det er jo ikke ligefrem SU, jo...

Re: Ændring af planerne...

: 25.04.2009 16:54:41
af fundiver199
overvasal skrev:Jeg flytter til norge hvor jeg forhåbentlig kan starte med arbejde i august.
Udmærket plan, for Norge er med i EØS og dermed gælder reglerne om fri bevægelighed også i Norge. En alternativ mulighed er at bosætte sig i Sydsverige og arbejde i Danmark.
overvasal skrev:I forbindelse med flytning til norge, hvor essentielt er det at lejligheden er på en tidsubegrænset lejekontrakt i forhold til US fortolkning af et reelt ophold?[/i]
Det er fuldstændig ligegyldigt, og især hvis du flytter så langt væk som til Norge og også arbejder i Norge. Alene norske lønsedler burde være rigelig dokumentation for, at du har boet i Norge, da det unægtelig er svært at passe et job i Norge fra en bopæl i Danmark.

Alt det her med "reelt etableret" skal mest ses som en kontrol med, at folk ikke flytter deres adresse til Sverige eller Tyskland rent proforma. En kontrol, som er blevet nødvendig, fordi man siden 5/10 2008 også har kunnet udnytte rettten til fri bevægelighed i Danmark efter at have boet i et andet EU-/EØS-land som "person med tilstrækkelige midler" herunder grænsegænger.

I dag kan folk derfor i princippet bare finde èn eller anden i Sverige, som er villig til at skrive under på en "fake" lejekontrakt, og herefter flytte deres adresse til Sverige rent proforma. Hvorefter de så efter 10 uger kan "flytte" tilbage til Danmark igen og bede om et opholdskort til deres ægtefælle efter EU-reglerne.

Og det er den form for misbrug af reglerne, man forsøger at undgå ved at skærpe kontrollen med, om folk rent faktisk har været bosat i Sydsverige. For det er jo primært her, der kunne tænkes at være nogen, som ville fuske med deres adresse, p.g.a. det store antal arbejdspladser, der ligger inden for en realistisk afstand af Øresundsbroen.
overvasal skrev:Min forlovede kommer til mig i norge efter to måneders tid (eller simpelthen bare lige så snart hun kan rejse på schengen igen, hvilket er 3 måneder efter vi rejste til usa).
Hvis du bosætter dig i et andet EU-/EØS-land, og I gifter jer i USA, så gælder "3 ud af 6 måneder" reglen ikke for din kone i det EU-/EØS-land, hvor du har bosat dig. Tværtimod skal myndighederne i dette land så udstede et gratis visum til hende "uden unødigt ophold" for at lette hendes indrejse i landet.

Så lige så snart I er blevet gift i USA, og du er bosat i Norge, så kan du bede de norske myndigheder om at udstede et gratis visum til din nye kone "uden unødigt ophold".

Hvis din kone til den tid er omfattet af "3 ud af 6 måneders reglen" i Schengen, så vil hun dog få et visum, som kun gælder til det pågældende land. Altså i jeres tilfælde til Norge.
overvasal skrev:Vi er begge i norge i ca. yderligere 10 uger – dette giver ca to uger til at flytte til danmark før schengen visa udløber.
Det er dig, som skal have boet mindst 10 uger i Norge og ikke din kone. Hvis du allerede har boet 10 uger i Norge, når hun kommer dertil, så kan I flytte videre til Danmark, lige så snart I vil.

Din kone skal dog slutte sig til dig i Norge, inden du flytter tilbage til Danmark. Så hun kan ikke rejse direkte fra USA til Danmark, men skal en tur via Norge, hvis det er der, du har bosat dig.

Hvis din kone ikke har et gyldigt Scengenvisum eller et opholdskort i Norge men alene et nationalt norsk visum, så skal hun dog søge om et nyt visum til Danmark, før hun kan tage med dig hertil. Men det skal Danmark så også udstede gratis og "uden unødigt ophold", ligesom Norge skulle det.
overvasal skrev:Virker den plan ok, eller er der noget vi har overset? Vi vil jo helst gerne være så sikre på at vi ikke får afslag som muligt! :(
Nej umiddelbart virker det som en helt ok plan.

: 27.04.2009 09:23:54
af Mohammed
Fundiver skrev:
Det er dig, som skal have boet mindst 10 uger i Norge og ikke din kone. Hvis du allerede har boet 10 uger i Norge, når hun kommer dertil, så kan I flytte videre til Danmark, lige så snart I vil.
Hej.
Jeg har lige et spørgsmål dette.
Hvis det forholder sig således , hvorfor skal US se om man har haft tilstrækkelige midler til at forsørge sin kone, imens man har boet i de 10 uger i fx. sverige, hvis hun ikke har boet sammen med en i de 10 uger?

: 27.04.2009 10:10:05
af skaanebo
Jeg vil tro, kravet bunder i, at man ved brug af EU-retten skal bevise, at man som EU-borger er i stand til at forsørge sin familie. Forsørgerbyrden hviler altså på EU-borgerens skuldre. At tredjelandsborgeren evt. tjener sine egne penge er i den sammenhæng irrelevant.

: 28.04.2009 14:54:59
af Mohammed
Hej igen.
Vil det så sige, at jeg godt kan flytte tilbage til Dk nu og søge efter eu-reglerne, selvom min kone kun har boet 6 uger i sverige. Eller ville det være bedre at vente til hun har boet der 10 uger. Jeg har selv boet der i 5 måneder nu.

: 28.04.2009 16:07:29
af fundiver199
Du kan sagtens flytte tilbage til Danmark allerede nu. Men du skal være opmærksom på, at hvis du ikke har fået et opholdskort til din kone i Sverige, så ved du faktisk ikke, om du opfylder betingelserne eller ej.

Og her er det i praksis især forsørgelseskravet, der kan være kritisk, hvis du f.eks. er studerende på SU.

Re: Ændring af planerne...

: 13.05.2009 18:22:13
af overvasal
tak for svar fundiver...
her har jeg lige noget mere jeg kom til at tænke på:

når du siger at det er mig der skal bo i et andet eu-land i 10 uger er jeg med på det. Men man skal jo også dokumentere reelt samliv, og der tror jeg måske vi er mere på den sikre side med 10 uger med min kone i andet eu-land? Jeg vil lige gøre opmærksom på vi ikke har boet sammen før da hun har haft gået i skole i tyskland, og derefter har fungeret som aupair her i Danmark. Derfor vil norge være begyndelsen på vores egentlige samliv. Vil det ikke være klogt at tage 10 uger i norge i hvert fald sammen? Jeg har ikke noget der haster utroligt meget i Danmark, nemlig.

Jeg vil også lige høre med forsørgelseskrav - hvad er det helt præcist og hvordan vil jeg opfylde det når jeg vender tilbage til danmark? Er kommet til at blive i tvivl om bare det at have et fuldtidsarbejde i norge er nok eller om jeg vil tjene for lidt til at opfylde et forsørgelseskrav. Generelt er jeg bare blevet lidt forvirret omkring forsørgelseskrav efter jeg læste noget om det den anden dag. :(

: 13.05.2009 18:33:06
af fundiver199
Kravet om at have haft et "reelt samliv" i det andet EU-/EØS-land betyder bare, at ægtefællen ikke kan rejse direkte fra sit hjemland til Danmark. Det vil derfor ikke have nogen som helst betydning for sagen, om din kone har været 6 eller 10 uger i Norge.

Men hvis der ikke noget, som trækker voldsomt i Danmark, så tag dog endelig det hele lidt med ro. Norge er da heller ikke det værste sted at opholde sig om sommeren, hvor det jo nærmest er lyst døgnet rundt. :D

: 13.05.2009 18:36:09
af fundiver199
Hvad angår forsørgelseskravet, så vil du i Danmark opfylde det, hvis din månedlige indkomst svarer til 2 x starthjælp. Er din indkomst mindre end 2 x starthjælp, så skal sagen vurderes individuelt.

: 15.05.2009 11:23:35
af overvasal
Tak fundiver, for at gøre det hele mere klart :D

For at få det hele på det rene, er det så dansk starthjælp man skal tjene 2 af? Og dansk starthjælp, ligger den ikke på ca. 5000 kr? Og vil det så være før eller efter skat jeg skal have haft en indtægt svarende til 2 x starthjælp?

Jeg vil bare være helt på det rene med hvor meget jeg skal tjene for at være på den sikre side.

Hvad med når man vender tilbage til danmark skal man fortsætte med at opfylde det samme forsørgelseskrav som da man boede i det andet land?

Igen tak for hjælpen :)

: 15.05.2009 11:28:06
af skaanebo
Du kan se satserne for starthjælp her http://www2.borgerservice.dk/selvbetjen ... aabenraa07

For at gøre brug af EU-reglerne skal du både opfylde kravene i det EU-/EØS-land, du har bosat dig i, og Danmark når du vender tilbage med din familie

Hvis I først bosætter jer i Norge, skal du altså have en indkomst eller en formue, så du som minimum råder over et beløb svarende til den laveste sociale ydelse, man kan få i Norge i form af bistandshjælp/kontanthjælp (eller hvad det nu hedder i Norge)